Læsetid: 3 min.

Et grønt, gult og rødt EU

10. november 2006

Den 15. september startede EU-Kommissionen med at sende alle forslag til EU-regler til udtalelse hos de nationale parlamenter, inden man skal påbegynde behandlingen i Bruxelles. Det er en stor sejr for borgerne. Kommissionen har lovet, at de vil lytte til parlamenternes indstilling. Bolden er derfor nu hos de nationale parlamenter.

De mødes den 20. november i Helsinki til et såkaldt COSAC-møde og skal der diskutere, hvordan de skal anvende den nye metode med at teste nye lovforslag for nærhed og nødvendighed. På EU-jargon: Subsidiaritet og proportionalitet.

Nærhedsprincippet betyder, at en lov kun skal vedtages på EU-niveau, hvis den ikke kan vedtages effektivt i et nationalt parlament. Der skal være en europæisk merværdi.

Nødvendighedsprincippet betyder, at en EU-bestemmelse ikke må være mere indgribende end nødvendigt eller forholdsmæssigt.

De to begreber er ikke klare, men udtrykker en politisk hensigt om decentralisering, det nære samfund med borgerinddragelse på det lavest mulige niveau.

For at give begreberne indhold må vi finde en nem metode til at gennemføre den nye principbeslutning. Hvorfor ikke anvende et simpelt skema, hvor de nationale parlamenter for hvert lovforslag svarer grønt, gult, rødt eller sort? Sort kan være ja til total-harmonisering uden nationale afvigelser, med mindre de er udtrykkeligt angivet. Grønt kan være et ja til en bindende EU-lov med forrang for nationale love, men formet som minimums-regler, hvor landene har lov til at foretage en ekstra beskyttelse af sundhed og miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og dyrevelfærd. Gult kan være ja til en ikke-bindende henstilling, hvor nationale love har forrang. Frivillige standarder, Lissabon-proces, gensidig anerkendelse af hinandens standarder, koordination, men uden bindende lovgivning og domstolskontrol. Og rødt kan være en besked om, at EU helt skal lade en sag ligge.

Hvis Kommissionen får sort eller grønt fra halvdelen af de nationale parlamenter, kan Kommissionen så udarbejde et forslag til en bindende lov.

Hvis Kommissionen får sort, grønt eller gult fra halvdelen af parlamenterne, kan Kommissionen udarbejde en henstilling.

Hvis en fjerdedel af de nationale parlamenter melder rødt, bør Kommissionen opgive bindende lovgivning.

I de nationale parlamenter bør alle forslag udsættes for to behandlinger. Den første i det relevante fagudvalg, som kommer med en indstilling til Europaudvalget. Den anden behandling sker så i Europaudvalget.

For åbne døre

Det danske Folketings Europaudvalg har mødtes for åbne døre siden den 6. oktober. Men med mulighed for undtagelser. Nærheds- og nødvendigheds-testen bør altid foregå for åbne døre, så borgerne kan følge med.

Hvert parti må for hvert forslag stemme sort, grønt, gult eller rødt, så vælgerne kan belønne eller straffe partiet på valgdagen for deres holdning til lovgivning gennem EU.

Det var JuniBevægelsen, som først fremsatte forslaget om en nærhedstest af alle EU-lovforslag. Det skete som en opfølgning på det danske nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992. Men det var først efter det hollandske og franske nej til forfatnings-udkastet, at Kommissionen indså, at den har mistet forbindelsen til vælgerne og må gøre noget alvorligt for at sikre kontakten.

Forslaget er en reel invitation til de nationale parlamenter og dermed borgerne fra kommissionsformand Barroso. Risikoen er, at de nationale parlamenter sover i timen og ikke udnytter muligheden for at få styr på lovstrømmen fra Bruxelles.

Der er nu over 90.000 sider love i EU. Ved alle kommende ændringer kan hele loven samtidig testes for nærhed og nødvendighed.

Nærheds- og nødvendighedstesten bør også gennemføres på det årlige lovgivningsprogram, som Kommissionen fremsætter hvert år i oktober.

Det er en passende lejlighed til at gennemføre tv-transmitterede offentlige fællesmøder i de nationale parlamenter med inddragelse af landets kommissær og medlemmerne af Europa-Parlamentet. Så får borgerne en bedre mulighed for at følge med i EU-lovgivningen. Det er første forudsætning fort at kunne blande sig med forslag til bedre love eller for eksempel mindre regulering.

Nærhedsreformen kan så suppleres med en simpel åbenhedsreform, så alle møder og dokumenter fremover er åbne, medmindre man udtrykkeligt lukker et møde eller dokument. Dette forslag samlede enstemmig støtte fra samtlige valgte nationale parlaments-medlemmer af EU-konventet og 23 af de 28 regeringer.

Det kunne de nationale parlamenter passende tage fat i på deres vigtige møde i Finland den 20-21. november.

Jens-Peter Bonde er medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu