Læsetid: 2 min.

Grønt lys til Dan Lynge fra højeste sted

Tidligere rigsadvokat Asbjørn Jensen accepterede politisamarbejde med Dan Lynge
28. april 2005

Højesteretsdommer Asbjørn Jensen sagde i 1992 i sin egenskab af rigsadvokat god for politiets samarbejde med eksrockeren Dan Lynge, selv om han vidste, at Lynge havde været medlem af Hells Angels og havde været til stede på Christiania under mordet på rockerlederen Høvding i 1985.

Det fortalte Asbjørn Jensen i går, da han blev afhørt i Dan Lynge-kommissionen.

Dermed er sagen om det danske justitsvæsens rolle i Lynge-sagen nået til sit hidtil højeste sted i systemet, når det gælder, hvem der vidste hvad om politiets samarbejde med eksrockeren.

"Jeg var ikke betænkelig ved samarbejdet, min holdning var, at kunne man styre det, så man kun fik oplysninger fra ham og ikke dirigerede ham, så var det umagen værd," sagde Asbjørn Jensen, der var rigsadvokat indtil 1995 og altså øverste ansvarlig for anklagemyndigheden i den periode, Lynge samarbejdede med politiet.

Gensidig orientering

Asbjørn Jensen blev orienteret om Dan Lynge på et møde i Rigsadvokaturen i 1992, hvor et ukendt antal politimestre og repræsentanter for anklagemyndigheden var samlet for at diskutere retsplejelovens regler i forbindelse med Lynge-samarbejdet.

"Man ville høre, hvordan jeg så på brugen af en meddeler med tilknytning til rockermiljøet," fortalte Asbjørn Jensen.

"Man havde kontakt med en meddeler, der var smidt ud af Hells Angels og nu var i Bandidos, og han havde meldt sig og ville gerne give oplysninger."

Navnet Dan Lynge kom ikke frem på mødet, sagde Asbjørn Jensen. Det gjorde heller ikke spørgsmålet om de 10.000 kroner, Lynge siden fik i 'dusør'.

Ifølge Asbjørn Jensen var mødet kun af 'gensidig' orienterende karakter og kom i stand, fordi nogle havde betænkeligheder ved at samarbejde med Lynge: "Man var usikker på, om man kunne bruge ham, uden at han var agent," sagde Asbjørn Jensen.

Hukommelsestab

På mødet fik Asbjørn Jensen at vide, at den pågældende meddeler havde været til stede under drabet på Høvding på Christiania, men det gav ifølge den daværende rigsadvokat ikke anledning til, at man på mødet drøftede, hvordan man skulle håndtere en situation, hvor politiet fik kendskab til ældre strafbare forhold hos meddeleren.

At Lynge nu var i Bandidos gav heller ingen drøftelser omkring, hvordan man skulle stille sig, hvis meddeleren begik kriminalitet, mens han samarbejdede med politiet.

Det undrede juraprofessor Eva Schmidt, der er medlem af kommissionen:

"Hvordan kunne man undgå at komme ind på kriminalitet? Det er vel svært at formode andet, end at hans hænder ikke var helt rene."

Men Asbjørn Jensen fastholdt, at denne problematik slet ikke var blevet drøftet.

"Det kan da godt være, det var en fejl," sagde han.

Mødet, hvor Lynge-problematikken blev diskuteret, eksisterer indtil videre kun i Asbjørn Jensens erindring.

Ingen andre, som kommissionen har spurgt om mødet, kan erindre, at de har deltaget i det. Det gælder også den tidligere vicerigspolitichef C.C. Duus, der ifølge Asbjørn Jensen tog initiativ til mødet, hvorfor han igen blev afhørt i går.

Det kollektive hukommelsestab fik derfor formand for kommissionen, landsdommer Lis Sejr, til at bemærke over for C.C. Duus:

"Han (Rigsadvokaten, red.) har formentlig ikke holdt møde med sig selv -"

Gårsdagens afhøringer var indtil videre de sidste i Dan Lynge-kommissionen, men Lis Sejr fortalte de tilstedeværende journalister, at der formodentlig vil komme flere senere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu