Læsetid: 3 min.

Grønt skæbnevalg

7. marts 1998

DA PER STIG MØLLER i 1993 måtte forlade posten som miljøminister, fordi Schlüter-regeringen faldt, pralede han med, at han med sig i ministermappen bar forslag til nye grønne afgifter for lige så mange milliarder, man måtte ønske sig.
Hans efterfølger i embedet, socialdemokraten Svend Auken, ville ikke kunne gøre det nær så godt, som Møller ville have kunnet, hvis blot denne havde fået lov at beholde ministerkasketten på. Sådan lød påstanden fra den fratrådte miljøminister.
Skal man tro dagens meningsmålinger - det skal man ikke nødvendigvis - er der en oplagt mulighed for, at én af Per Stig Møllers eller Uffe Ellemann Jensens folk i næste uge eskorterer Svend Auken ud af Miljø- og Energiministeriet og sætter sig i dennes stol for at bedrive miljøpolitik på VK-vis.
Ikke meget tyder dog på, at den borgerlige miljøministermappe stadig er ved at sprænges af grønne afgiftsforslag.
Efter en valgkamp, hvor miljøet næsten syntes forsvundet - nu var der jo forbrødring om vandmiljøplanen - har de seneste dage demonstreret, hvad der reelt er i vente, hvis Venstre og de konservative danner regering. Og dermed afslører, at der stadig eksisterer dybe skel mellem højre og venstre i dansk politik.

KATALOGET AF grønne - eller hvad man nu vil
kalde dem - programpunkter fra de to partier omfatter blandt andet følgende:
*CO2-afgiften på erhvervslivets energiforbrug, der ellers vil kunne sikre omkring fem procent af den nødvendige og vedtagne CO2-reduktion på 20 procent, skal skrottes.
*Pesticid-afgiften på landbrugets forbrug af sprøjtegifte skal tilsvarende beklippes.
*Dagens tilskud til vindmøller - 27 øre pr. produceret kilowatt-time - skal droppes, til skade for både nuværende og potentielle vindmølleejere og for de beskæftigede i vindmølleindustrien.
*Loven, der hindrer udsalg af aktierne i elselskabet NESA skal ophæves, så både NESA og andre elselskaber frit kan sælges til kommercielle, udenlandske investorer.
*Det gældende stop for nye kulfyrede kraftværker skal annulleres.
*Planlovens bremse på udbygningen med nye storcentre skal ophæves, så det gigantiske Ørestadscenter og måske 50 andre påtænkte centre landet over kan realiseres efter amtslig godkendelse.
*Naturbeskyttelsesloven, der er et afgørende værn om det danske landskab og samtidig en af forudsætningslovene for Danmarks intræden i EU i 1972 - se artiklen her på siden - skal amputeres.
*Bistanden til miljøprojekter i u-landene skal - ligesom u-landsbistanden i det hele taget - beskæres.

Når man til denne ufuldstændige liste af anslag mod den hidtidige miljøpolitik lægger V og K's økonomiske udspil, der bl.a. via lejeværdiens ophævelse stimulerer til fortsat forbrugsudvidelse, så har man billedet af et Danmark, der på en række kritiske punkter skifter kurs.
Væk fra bæredygtigheden, over til den uhæmmede udfoldelses- og forbrugsret. Billedet, som det nu begynder at træde frem, er så skræmmende, at ikke alene den siddende miljøminister og formanden for Folketingets miljøudvalg Steen Gade fredag indkaldte til fælles pressemøde om de "skæbnesvangre" udsigter efter et muligt regeringsskift.
Også de store grønne organisationer er begyndt at træde ud af neutraliteten med advarsler om følgerne af at stemme V eller K.
Hvis man genkalder sig de seneste måneders heftige miljødebat i en række medier, udløst af en vækst-optimistisk Århus-lektors aviskronikker, så kan man efter et regeringsskift godt se en fremtid med en stærkt polariseret diskussion om retten til fri udfoldelse for erhvervsliv og forbrugere contra det kollektive ansvar for at realisere bæredygtig levevis via mådehold og grænsesætning for sig.
25 års indsats for at skabe nye holdninger og derigennem konkrete miljøforbedringer er i fare, hvis man skal tro Svend Auken.
Netop Auken er - i kraft af sin radikale miljøprofil og sin betoning af ideologiske skel mellem højre og venstre - de to borgerlige partiers yndlingsaversion.
For dem er det at neutralisere Danmarks hidtil mest markante miljøminister formentlig et lige så lokkende mål som det at kunne slippe vækstkræfterne løs igen.
Spørgsmålet er, hvem V og K vil sætte i stedet.
Bjørn Lomborg? jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her