Læsetid: 4 min.

Grosbøll tier ikke stille

De færreste tror, at der bliver sat punktum i sagen om den omstridte Taarbæk-præst. Folkekirken svækkes alvorligt, hvis ikke den finder nye måder at afgøre læresager på, mener beklemte teologer
13. maj 2005

Thorkild Grosbøll formår fra præsteboligen i nordsjællandske Taarbæk at udstille folkekirkens svagheder. Hvis ikke kirken skal miste endnu flere medlemmer, skal præsterne blive mere klare i mæglet, og der skal findes nye måder at afgøre sager om forkyndelse på.

Det mener en række af folkekirkens egne folk, som er oppe at køre over Grosbøll-sagen. Den tog en ny vending onsdag, da kirkeminister Bertel Haarder (V) opgav at rejse en såkaldt gejstlig læresag mod Grosbøll, der vedholdende siger, at han ikke tror på hverken en skabende eller opretholdende Gud.

Haarder har endvidere overdraget tilsynet med den grænsesøgende præst til biskoppen i Roskilde, Jan Lindhardt. Lindhardt har siden sagen begyndte for to år siden kaldt den "ulykkelig" og lægger nu op til, at Grosbøll kan gå på prædikestolen igen i Taarbæk, hvis bare han genbekræfter sig præsteløfte.

De færreste tror dog, at sagen bliver bilagt. Biskoppen i Viborg, Karsten Nissen, vil gerne have Grosbøll ud af folkekirken og ærgrer sig over, at han nu måske får en ny chance for at prædike.

Biskoppen siger: "Når vi nu ikke får afklaret denne sag med en læresag, så vil de spørgsmål, Grosbøll har rejst, blive ved med at være der som en tikkende bombe under folkekirken. Kirken har en pligt til at at fastholde sit bekendelsesgrundlag. Hvis den ikke gør det, så er jeg alvorligt bange for, at hele kirkeordningen i Danmark kan blive truet."

Biskoppen i Haderslev, Niels Henrik Arendt, er heller ikke glad for, at "sagen er skudt til hjørne."

"Sagen afslører, at vi i folkekirken mangler evnen til at formulere os enkelt og klart om kristendommen. Hvis der var en større fælles forståelse, kunne vi bedre håndtere Grosbølls udmeldinger, som efter min mening ligger på kanten," siger Arendt.

Spørgsmål til 10.000 kr.

Ud over en ophedet debat om, hvor rummelig folkekirken skal være, er der rejst en debat om, hvordan folkekirken skal håndtere præster som Grosbøll.

Biskop Lindhardt mener, at det vil være ulykkeligt for både Grosbøll og kirken, hvis han skulle igennem en langvarig præsteretssag á la den seneste mod Bent Feldbæk Nielsen, hvor det tog fem år at afgøre, at hans syn på dåben er uforlignelig med folkekirken.

Domprovst ved Vor Frue Kirke i København, Anders Borre Gadegaard, siger:

"Grosbøll-sagen bør føre til, at vi i folkekirken får en intern måde at behandle spørgsmål om forkyndelse på. Vi bør have et lærenævn bredt sammensat af biskopper, præster, teologer fra universiteterne og eventuelt også lægfolk, som kan udtale sig om, hvad man kan tillade sig at sige fra prædikestolen."

"Et lærenævns udsagn bør indgå i den samlede vurdering, når man i Kirkeministeriet og eventuelt senere i byretten skal tage stilling til præsters eventuelle afskedigelse."

Biskop Nissen tilslutter sig ideen om et lærenævn under den betingelse, at "præsters retssikkerhed beskyttes."

Lektor ved Pastoralseminariet i Århus Marianne Christiansen ønsker ikke et lærenævn og siger:

"Det er en dårlig idé. Den kristne lære kan ikke fastlægges en gang for alle, sådan som det ville kunne ske i sådan et nævn. Det er vigtigt, at det inden for folkekirkens rammer er muligt at kunne diskutere, hvordan vi skal tale om Gud."

Biskop Arendt i Haderslev er også afvisende: "Sporene fra et lærenævn i Norge skræmmer. Når så mange mennesker skal repræsentere den sande lære, så kommer de samlet med nogle mærkelige, tvetydige udtalelser."

Arendt er i næste uge med i spidsen for en konference på Præstehøjskolen i Løgumkloster, hvor politikere og præster vil diskutere, hvordan lærespørgsmål kan afgøres.

"Vi mangler i høj grad nogle gode ideer til, hvordan sager á la Grosbølls kan løses," siger Arendt.

En stinker

Det brændende ønske om gode ideer hænger også sammen med, at Grosbølls-sagen er mudret.

Flere kilder peger på, at når Haarder og Kirkeministeriet har sendt sagen tilbage til folkekirken, skyldes det, at biskoppen i Helsingør, Lise-Lotte Rebel, og ministeriet selv har begået så mange procedure-fejl, at de alene af den grund ville lide et pinligt nederlag.

Domprovst Gadegaard siger: "I Kirkeministeriet har man formodentlig erkendt, at det ville blive vanskeligt at vinde en præsteretssag mod Grosbøll udelukkende af juridiske og administrative grunde. Så vidt jeg har forstået har Grosbøll f.eks. ikke haft en bisidder under alle samtalerne med biskop Rebel, selv om der var tale om tjenstlige samtaler."

Den 57-årige Grosbøll glædede sig i går over, at han måske slipper for utidig pensionering.

I næste uge skal han mødes med biskop Lindhardt, så der i det mindste kan komme den dialog, han aldrig føler, han har fået med Rebel. Men Grosbøll fastholder sine udtalelser og siger f.eks. til Kristeligt Dagblad:

"Kristendommens budskab er, at vi kun kender Gud som det, der træder frem i mennesket Jesus af Nazaret. Resten er overtro."

Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu