Læsetid: 6 min.

Grotrian syngesi Guds eget hus

Avantgarde-poeten Simon Grotrian har skrevet fire salmer til kirkeni lillebyen Engum uden for Vejle. Pianisten Erik Fessel har sat musik til, så sognebørnene kan synge salmerne. Og tænk engang, det gør de med stor fornøjelse
7. juni 2007

Det er pinsedag i lillebyen Engum uden for Vejle. Pinsesolen har ganske vist gemt sig bag mørke regnskyer, men inde i Engum Kirke er der lyst og rart. Sognepræsten Preben Kok lister rundt og deler fotokopier ud. Til dagens gudstjeneste skal der ikke kun synges salmer fra Den Danske Salmebog.

Pinsegudstjenesten forløber, som man ville forvente i en dansk folkekirke. Vi synger "I al sin glans nu stråler solen", "Ånd over ånder" og "Talsmand, som på jorderige". Oppe fra den overdådige rokoko-prædikestol fortæller Preben Kok om pinseunderet og trækker tråde til nutiden, hvor behovet for dialog og forståelse i allerhøjeste grad stadig er tilstede.

Og pludselig tager gudstjenesten en ikke helt almindelig drejning, for Preben Kok giver sig til at tale om digteren Simon Grotrian, da vi nemlig skal synge en pinsesalme skrevet af Grotrian.

Præsten gennemgår salmen. Han peger på nogle tolkningsmuligheder, men uden på nogen måde at lukke teksten. Det er moderne litteraturpædagogik i praksis.

En chance om søndagen

Simon Grotrian er en sær skikkelse i det danske lyriklandskab. Han er kendt som ham den excentriske, digterisk dybt begavede og stærkt troende fyr, der bor et sted i det mørke Jylland og skriver mærkværdige, af og til massivt uforståelige digte.

Hele Grotrians forfatterskab er gennemsyret af religiøse referencer. Og i 2006 sprang digteren så helt ud af skabet og skrev salmesamlingen Jordens salt og verdens lys. Erik Skyum-Nielsen anmeldte begejstret værket her i avisen og kom i den anledning med en utvetydig opfordring til den danske folkekirke: "'Lad Kristusglæden flamme!', udbryder digteren sidst i en salme. Man kan kun gøre de ord til sine egne og håbefuldt tilføje et: Giv Grotrian en chance om søndagen".

Og det er netop, hvad de gør i Engum. Ret ofte endda. Giver Grotrian en chance om søndagen.

Preben Kok opsnappede tilfældigt en julesalme skrevet af Grotrian og blev straks grebet af det originale billedsprog og den simple teologi, en teologi, som han mener minder om hans egen enkle måde at tro. Præsten kontaktede digteren og fik lov at bruge salmen i sin kirke. Hans gode ven, pianisten Erik Fessel, satte musik til, så kirkegængerne kunne synge salmen til julegudstjenesten i Engum kirke, og samarbejdet udviklede sig. Foreløbig er det endt med det lille hæfte Fire salmer, der er udgivet af Engum Sogn og indeholder tre salmer til kirkeåret - jul, påske og pinse samt en lille dåbssalme.

Et skær af noget kendt

Nu skal fotokopierne endelig i brug. Da det er første gang, salmen skal bruges i kirken, øver vi den indledende strofe et par gange - og så går det løs. Organist Birthe Nielsen lader musikken strømme ud i kirkerummet, og vi begynder at synge - først forsigtigt prøvende, men så mere og mere kraftfuldt. De ligger godt i munden, Grotrians jamber i Fessels musikalske indpakning. Og hvor er teksten dog vidunderligt balstyrisk og aldeles grotriansk. Se bare tredje strofe:

Og Herrens fløjlsbasuner lød/ igennem vores æblegrød/ nu folder vi planeten/ om et skrig fra minareten.

Æblegrød og minareter? Det er bestemt ikke hverdagskost inden for dansk kirkesangs-tradition. Men som vi sidder dér og synger, virker Grotrians pinsesalme pludselig slet ikke så mærkelig endda. Erik Fessel fortæller også, at han har gjort sig umage for at akkompagnere teksterne med melodier, der lyder som noget, man har hørt før, for på den måde at forlene salmerne med et Schein des Bekannten, som han siger med den tyske komponist J.A.P. Schulz' begreb.

Kærlighed ved første blik

Efter gudstjenesten iler vi over i konfirmandstuen til en snak om Grotrian i Guds eget hus. For hvad synes sognebørnene mon om at skulle lægge stemme til avantgardepoetens gakkede udgydelser?

- Hvad synes I grundlæggende om salmerne? Kan I lide dem?

Anne Marie Valbak er den første, der byder ind:

"For mig var det kærlighed ved første blik. Salmerne er sjove og sanselige og smertefulde, ligesom livet er. Og jeg synes egentlig ikke, de er så utilgængelige. Det er klart, at der er rigtig mange lag i dem, men der er også en umiddelbarhed i dem."

Rundt om bordet nikker folk. De fleste er enige.

- Men synes I ikke, de er temmelig mærkelige?

"Jo, men er det ikke netop det, der er deres kvalitet? At de giver anledning til eftertanke og fordybelse," spørger Birgit Byskov Jensen.

Jo, det mener hendes mand, Eigil Jensen, også:

"Der skal jo være en eller anden dybde i det. Meget af det, der kommer frem i dag, skal være så populært og letfatteligt. Men alt det banale lever ikke i mere end 14 dage - i modsætning til for eksempel Grundtvig, der jo virkelig havde noget at give af."

Thomas Harttung trækker også paralleller til Grundtvig:

"Jeg tror egentlig ikke, Grotrian provokerer mere, end Grundtvig gjorde på sin tid. Nok nærmest mindre. Grundtvigs salmer var jo også kontroversielle. Men nu er de blevet statsautoriserede og sat i guldramme, og derfor er vi holdt op med at undre os over dem. Her kommer der så nogle salmer i moderne form, og så bliver man udfordret på en anden måde, end man gør af Grundtvigs salmer, fordi sprogtonen og billederne er anderledes. Og det er da sundt at blive udfordret. Det er vel på en måde hele ideen med at gå i kirke om søndagen".

Grotrian i salmebogen

- Når nu mange af jer åbenbart er ret glade for salmerne, kunne I så forestille jer, at man kunne optage dem i 'Den Danske Salmebog'?

Eigil Jensen er ikke i tvivl:

"Ja, det synes jeg da i høj grad. Der er meget af det, der er kommet med i den sidste salmebog, der nemt kunne skiftes ud med det her."

Men ikke alle er helt enige. Hvis det står til Ragnhild Hvidt, skal Grotrian ikke i salmebogen sådan lige med det samme:

"Som eksperiment her i kirken er salmerne jo fine. Jeg har læst flere af Grotrians digtsamlinger, og jeg kan godt se, at han er en meget spændende digter. Men jeg tror bestemt ikke, hans salmer er egnede til salmebogen endnu. Det er tiden ikke inde til."

Ragnhild toneleje er skarpt, for hun føler for sagen, men der bliver også sendt et varmt grin i retning af Preben Kok. Det er ham, der har foræret hende Grotrians digtsamlinger, og de to har ofte diskuteret digterens værk, fornemmer man.

"Når man ser på de nye sange i salmebogen, så er de jo en del af en moderne og meget enkel salmetradition. Og nu hvor vi er ved at synge de nye salmer ind, ville det gå imod udviklingen, hvis Grotrian kom med sine tekster, som er absolut tvetydige og svære."

Der er mange, der nikker til det, Ragnhild siger. Det haster ikke mere, end det jager at få Grotrian optaget i det 'fine' selskab. Selv om salmerne er gode, er det måske udmærket at afprøve dem lidt først, synes flere af kirkegængerne.

Men i Engum er Grotrian nu alligevel allerede kommet en lille smule i salmebogen - og det er der ikke nogen, der har noget imod. På den sidste, blanke side i Engum Kirkes salmebøger har Preben Kok nemlig klæbet en kopi af Grotrians dåbssalme ind.

Den bruger de så tit, og som præsten grinende siger, "vi kunne jo ikke gå og vente på kommissionen. Vi måtte tage sagen i egen hånd."

* Den lille udgivelse 'Fire Salmer' kan købes for 30 kr. i Kaabers Antikvariat i Skindergade eller ved henvendelse til Preben Kok pr. email via prk@km.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu