Læsetid: 2 min.

Grove forbrydere slipper

35 narkokriminelle, to voldtægtsmænd, fem drabsmænd og én pyroman er blandt de forbrydere, som regeringen lader slippe med halv straf i ny noget-for-noget ordning
28. juli 2005

En ny lov, der belønner kriminelle for god opførsel i fængslet, har gavnet endog særdeles grove forbrydere.

Det viser en ny opgørelse fra Kriminalforsorgen.

I ordningens første leveår er både en pyroman, to voldtægtsmænd, 35 narkohandlere og fem personer dømt for manddrab eller forsøg derpå sluppet ud af fængslet med en rabat i straffen på 50 procent.

I alt 93 personer har haft gavn af regeringens noget-for-noget ordning, der lader fanger slippe ud, efter blot halvdelen af straffen er udstået, viser Kriminalforsorgens redegørelse. 125 personer har samtidig fået afslag på en tidlig prøveløsladelse.

Men på trods af løsladelsen af de relativt grove forbrydere er ordningen slet ikke den succes, som justitsminister Lene Espersen (K) forventede.

Den nye lov skulle nemlig skaffe frie pladser i fængslerne og dermed afhjælpe problemet med de overfyldte fængsler. Og det er slet ikke sket i det omfang, regeringen regnede med, viser Kriminalforsorgens undersøgelse.

Ordningen har i 2004 kun frigjort 18 pladser - halvdelen af det forventede.

Sæt flere fri

Regeringens støtteparti er forundret over listen af forbrydere, der bliver belønnet med halv straf:

"Det skurrer i mine ører, og jeg er faktisk rimelig overrasket. Netop en borgerlig regering burde være opmærksom på, at en dom også sker fyldest. Når der er tale om så alvorlige forbrydelser, så er det betænkeligt, at ordningen fører til en så lempelig behandling," siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF).

Han beder nu Lene Espersen om over for udvalget at redegøre nærmere for belønningen til hårdkogte kriminelle.

Til gengæld er SF, der oprindelig fik idéen til ordnin-gen, skuffet over den ringe udbredelse, som ordningen indtil videre har fået. Næstformand for Folketingets Retsudvalg og retsordfører, Anne Baastrup, er bange for, at anklagemyndigheden og fængslerne er alt for tilbageholdende med at benytte den ny ordning:

"Jeg kunne godt tænke mig at få de 125 afslag gennemgået og få set på begrundelserne. Det ville der være mulighed for, hvis afslaget kunne ankes til domstolene," siger Anne Baastrup.

SF foreslog allerede forud for loven, at domstolene skulle fungere som en ankeinstans, hvis en fange fik afslag på sin ansøgning, men regeringen afviste forslaget.

$SUBT_ON$Noget-for-noget

Statsminister Anders Fogh Rasmussen satte skub i regeringens noget-for-noget politik i 2003.

På justitsminister Lene Espersens område betød det, at nye regler for tidlig prøveløsladelse blev indført pr. 1. april sidste år.

Fanger, som typisk har stabile personlige forhold, et godt socialt netværk, er uden misbrugsproblemer og ikke er vaneforbrydere, kan komme i betragtning til at blive sat fri efter halvdelen af straffen er afsonet.

En fange skal yde en særlig indsats, f.eks. opføre sig godt, tage en uddannelse eller gå i behandling for et misbrug - og kan så ansøge om tidlig prøveløsladelse. Formålet er at undgå, at fangen falder tilbage i ny kriminalitet senere - det sker for 27,5 procent af alle fanger.

Desuden skal ordningen medvirke til at afkorte køen af kriminelle, der venter på at komme i fængsel.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringspartiernes retsordførere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu