Læsetid: 4 min.

Grundlovsudstødt

26. oktober 2002

»Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder«
Grundlovens paragraf 75, stk. 2

GRUNDLOVSSTRIDIG – det siger vel sig selv, at det er det værste, man kan sige om en dansk lov. Der er lige et par internationale konventioner, som man heller ikke skal lægge sig ud med som lovgiver hertillands, men Grundloven ligger, ja, til grund for al øvrig lovgivning.
Og dog: I de seneste år har der været nogle mindre pæne eksempler på love, der har været på kant med eller i direkte strid med Grundloven. I dagens avis genopføres sagen om Aalestrup kommune, der udfordrer Grundlovens paragraf 75, stk. 2, som er citeret ovenfor, og forleden kunne professor i socialret, dr.jur. Kirsten Ketscher i Information slå ned på et andet tilfælde:
I forbindelse med stramningerne på udlændingeområdet indførte regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti en såkaldt starthjælp. Samtidig med at man hævede tidsgrænsen for opnåelse af opholdstilladelse fra tre til syv år, sænkede man satserne for den økonomiske hjælp, udlændinge kan få fra det offentlige i de syv år. I mange tilfælde udgør denne starthjælp mindre end halvdelen af kontanthjælpssatserne. Det skal give udlændingene en »styrket tilskyndelse til at tage arbejde,« som det hed i regeringens oplæg – selv om der ikke var nogen dokumentation for, at sådan en tilskyndelse ville få nogen effekt.
Men ikke nok med det: Man indførte også et ’husstandsbegreb’. Det betyder, at der også lægges et loft over den samlede ydelse, et par kan få tilsammen: Hvis den ene er på kontanthjælp, kan den anden ikke få særlig meget i starthjælp, for den ydelse, parret kan få tilsammen, må nemlig ikke overstige den ydelse, de ville få, hvis de begge var på starthjælp. Det vil for et par med to børn sige 10.478 kr. om måneden, hvor kontanthjælpen for den ene part alene udgør 10.245 kr. – begge dele selvfølgelig før skat. Altså en forskel på 233 kr.

OG HER ER det, Grundloven kommer ind i billedet: Husstandsprincippet gælder nemlig ifølge paragraf 26 i Aktivloven både ægtefæller og samlevende. Det vil sige modregningen foretages også, selv om man ikke er gift – altså selv om der ikke gælder nogen forsørgelsespligt mellem de to parter i forholdet.
Lad os vende tilbage til regneeksemplet ovenfor: Er der tale om en kvinde med to børn, der skal på starthjælp, samtidig med at hendes samlever er på kontanthjælp, har hun på papiret de der 233 kr. om måneden til at forsørge sig selv og sine to børn. Hendes sambo er intetsteds i dansk lovgivning forpligtet til at forsørge hende og børnene.
Men er det et problem? Vil manden i eksemplet her ikke helt naturligt dele de forhåndenværende søm og få det til at løbe rundt? Jo, det ville han da nok i de fleste tilfælde – men det er der altså ingen garanti for, der er ingen lovfæstet ret eller pligt, der gør, at det bare er sådan – og det er ikke det, der er pointen her:
Det, der er pointen, er, at regeringen med disse regler bringer sig på direkte kollisionskurs med Grundlovens paragraf 75, stk. 2, hvor det som oven for nævnt hedder, at der skal gives hjælp til den »hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden [...]« Og det er jo netop det, der er tale om i det her eksempel: En, hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, og som altså her så at sige udstødes af den beskyttelse, Grundloven giver.

JURIDISK FLUEKNEPPERI vil nogen måske mene. Tja, men Grundloven er Grundloven og i denne sammenhæng må pedanteri hyldes. Og at de kritiserede
paragraffer er lavet for at ramme nogle af de svageste grupper i samfundet, gør vel ikke ligefrem sagen bedre...
Men mærkeligt er det under alle omstændigheder, at Grundloven som faktor er helt overset: Ser man tilbage på det lovforberedende arbejde, der gik forud for indførelsen af starthjælpen, er Grundloven faktisk ikke nævnt en eneste gang – hverken på møderne i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik eller – og det er måske mere bemærkelsesværdigt – i de papirer, der ligger fra div. ministerier. Masser af – fuldstændig berettigede – ord om forholdet til internationale konventioner, om det groteske i troen på, at man på den måde kan få mere integration for færre penge. Men ikke et ord om, hvordan vores måde at behandle udlændinge på står i forhold til den lov, der ligger til grund for lovgivningsarbejdet.
Man kunne få to tanker: Én om, at samtlige politikere – fra venstre til højre – har mere fikseret på forholdet til de internationale konventioner end til Grundloven. Pinligt og sigende for den danske udlændingedebat. Og en anden tanke om, at dét har passet de involverede ministerier og regeringen ganske godt. I de sidste dage har Information forsøgt at få den ansvarlige minister, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i tale. Det er ikke lykkedes. Men hvad kan han vel også sige – altså ud over, at ’det må vi se at få lavet om’?

jn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her