Næsten hver femte offentligt ansatte føler sig presset til at være medlem af en bestemt fagforening. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Kristelig Fagbevægelse.
Epinion har spurgt 1.007 danskere:
"Oplever du pres på din arbejdsplads til at være medlem af en bestemt fagforening?"
19 procent svarede 'i høj grad' eller 'i nogen grad', mens 74 procent 'slet ikke' følte noget pres.
Kristelig Fagbevægelse synes ikke, det er godt nok.
"Vi er overraskede over, at omfanget er så stort, men vi er slet ikke overraskede over, at det finder sted," siger næstformanden i Kristelig Fagbevægelse, Jens Thorsen.
Kristelig Fagbevægelse oplyser, at de jævnligt hører fra medlemmer, som oplever pres fra tillidsfolk og mobning fra kolleger, fordi de har valgt en anden fagforening end flertallet på arbejdspladsen.
Hos fagbevægelsen kan man godt forstå, at nogle kan føle sig pressede.
"Det er ikke underligt, at kollegerne bliver lidt sure, når nogle ikke vil være med til at betale for, at vi kan få forhandlet de fælles overenskomster, men stadig vil have en del af goderne," siger Ellen Lykkegaard, formand for den offentlige gruppe i 3F.
Dennis Kristensen, formand for FOA, mener, at fagbevægelsen skal bygge på en fælles oplevelse af nytteværdi frem for tvang. Men han synes, det er fair nok, hvis kolleger og tillidsfolk gør medarbejderne opmærksomme på, at de gør sig selv en bjørnetjeneste ved at stå uden for den overenskomstbærende organisation.
"Sådan er den danske arbejdsmarkedsmodel bygget," siger han.
"Man stiller sig jo uden for fællesskabet, når man vælger en anden fagforening," siger Ellen Lykkegaard.
Hos Kristelig Fagbevægelse er det frie valg vigtigere end den fælles kamp. Næstformand Jens Thorsen kan ikke se problemet i, at hans medlemmer står uden for fællesskabet.
"Efter vores mening er det en forældet tankegang, at alle skal kæmpe én kamp," siger Jens Thorsen.
Johnny Nim er formand for Det Faglige Hus, som er en sammenslutning af Funktionærfagforeningen FK/TS og Fagforeningen Danmark. Han oplever, at selv om folk har underskrevet udmeldingsblanketten for at flytte over til Det Faglige Hus, så skifter de ofte mening.
"Når én har taget beslutningen om at melde sig ind i Det faglige Hus, så skal den tidligere fagforening involveres. De er hurtige til at tage kontakt til vedkommende, som først får den gamle sang om solidaritet - derefter fortæller de, hvor svært det vil blive at stå alene," fortæller Johnny Nim. Han vurderer, at det drejer sig om 1.000 'fortrydelser' hvert år.
Hverken i 3F eller FOA har man formuleret en overordnet politik for procedurerne, når medlemmer ønsker at forlade forbundene. Det er op til de lokale afdelinger at håndtere sagerne. Både Ellen Lykkegaard og Dennis Kristensen siger, at det er normal praksis at tage kontakt til medlemmer, der ønsker at melde sig ud, for at høre nærmere om årsagerne til udmeldelsen og for at udrede eventuelle misforståelser.
Politisk berøringsangst
Efter undersøgelsens resultater er kommet frem, har Kristelig Fagbevægelse rettet henvendelse til finansminister Thor Pedersen (V), til Kommunernes Landsforening og til Amtsrådsforeningen for at få gjort noget ved problemerne, fortæller Jens Thorsen, næstformand for Kristelig Fagbevægelse. Men ingen har ønsket at gå ind i sagen.
"Der er en helt klar politisk berøringsangst på det her område. Der er ingen, der ønsker at blive beskyldt for at ville ødelægge den danske arbejdsmarkedsmodel," siger Jens Thorsen.
Netop den danske model med aftaler på arbejdsmarkedet henviser Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov også til, som en kommentar til Epinions undersøgelse.
Han mener ikke, at der findes 'uformelle eksklusivaftaler'.
"Man må jo tænke på, at den danske model har sikret de danske lønmodtagere gode forhold. Jeg tror faktisk, at de fleste er godt tilfredse med det," siger han.
