Læsetid: 4 min.

Guatánamo bør lukkes - nu

Ikke bare er lejren moralsk forkastelig - den skader også USA's krig mod terror mere end den gavner
21. februar 2006

Hvorfor lukker USA ikke straks den vederstyggelighed, det har skabt i Guantánamo Bay? Lejren er ikke bare moralsk og juridisk forkastelig. I dag må selv de, som frygter al-Qaedas onde planer og ikke mener, at noget middel bør skys i "krigen mod terror," kunne indse, at det, som Amnesty International har kaldt "vor tid Gulag", gør Amerika større skade end gavn.

Man skulle tro, at Guantánamos kastrofale ry ikke kunne synke dybere. Men i sidste uge udkom en FN-rapport, der dokumenterede nye detaljer om de horrible tilstande, der hersker på stedet. FN-efterforskernes anbefaling var klar:

Lejren må lukkes snarest, dens internerede enten stilles for en domstol eller løslades, og retssager indledes imod det amerikanske lejrpersonel, der har stået bag mishandlinger og overgreb.

Få dage før rapporten udkom, kom det frem i New York Times, at Guntánamos lejrpersonel har indført en ny teknik, der omfatter 'fastspændelsesstole' for at stoppe de omsiggribende sultestrejker blandt de indsatte. Samtidig viste medier nye fotos af modbydelige fangemishandlinger i 2003 i Abu Ghraib - et fængsel drevet efter de principper, der først blev afprøvet og fastlagt i Guantánamo Bay.

Dog skyldes den aktuelle opstandelse i en vis forstand det amerikanske systems dyder. For trods alle bestræbelser er det ikke lykkedes at isolere lejren fra omverdenen. Var det sket, ville den i sandhed have været et Gulag - et sted med et uhyrligt skummelt ry, hvorfra ingen kendsgerninger slipper ud.

I modsætning til CIA's påståede 'spøgelseslejre' ved vi, hvor Guantánamo er, og hvem der sidder der. Og takket være gravearbejde fra New York Times-journalister kender vi også identiteten på det selskab i Iowa, som fremstiller fastpændelsesstolen Emergency Restraint Chair, og ved, at 25 af disse stole til en pris af 1.150 dollar pr. stk. er sendt til Guantánamo fra en militær postadresse i Virginia per 10. januar. I demokratier vil sådanne afslørende enkeltheder før eller siden slippe ud til offentligheden.

Vi har endvidere erfaret fra en advokat, der repræsenterer tre bahrainske statsborgere i 'Gitmo', at 20 langtidssultestrejkende har opgivet efter at være fastgjort til stolene og have fået fødesonder indført og fjernet så voldsomt, at flere fik blødende sår og besvimede.

Ej som Gulag

Kort sagt: Kendsgerningerne er der. Uanset at Scott McClellan, Det Hvide Hus' talsmand, med foragt afviser dem og insisterer på, at alle påstande om tortur og mishandling er uden grundlag. "At al-Qaeda-fanger er skolet i at udbrede den slags falske beskyldninger," lyder hans ynkelige udflugt.

Hvad angår procedurerne for at afbryde sultestrejke, insisterer Guantánamos ledelse på, at de er overensstemmelse med dem, der benyttes i forbundsstatslige fængsler i USA. Forskellen er, at indsatte i sidstnævnte er blevet retsforfulgt ved domstole og dømt skyldige i specifikke forbrydelser af et nævningeting. Den slags luksus har man ikke ofret på de indsatte i Guntánamo Bay - en enklave uden for amerikansk lov og udvalgt med velberåd hu, fordi sådanne trælsomme juridiske restriktioner ikke gælder her.

Men i det mindste får vi de kritisable forhold frem i offentligheden. Og derfor er AI's sammenligning med Gulag ikke rimelig. Ingen advokater for indsatte snusede rundt i Stalins lejre i Solovki, Vorkuta og Kolyma. Ingen enkeltheder om disse lejres behandling af de indsatte slap frem til avisspalter i Pravda eller Isvestija. Og selv i vore tids krig mod terror bliver familier ikke underrettet om, at en fange er idømt "10 års husarrest uden ret til at brevveksle" - den iskolde sovjetiske formulering, alle vidste betød døden.

Som de fleste i USA havde jeg ikke de store betænkeligheder ved Guantánamo, da lejren åbnede for fire år siden. Efter massemordet på 3.000 civile i det blodigste angreb på det amerikanske hovedland i USA's historie, forekom sondringen mellem fjendtlig kombattant og krigsfange som irrelevant juristeri. Men jeg tog fejl. Som de fleste i USA havde jeg heller ingen anelse om, at lejren stadig ville eksistere i 2006, eller at flere af dens oprindelige fanger stadig skulle vansmægte her, uden overhovedet at være sigtet eller retsforfulgt - forsætligt forvist på ubestemt tid til et ingenmandsland, hvor retstatsprincipper ikke gælder.

Få al-Qaeda-medlemmer

De amerikanske myndigheders retfærdiggørelse lyder stadig mere absurd. Fire år efter må disse personers efterretningsværdi for længst være udtømt. Vi ved vi nu, at mange blev fanget i det amerikanske net i Afghanistan og Pakistan ved rene tilfælde, blev stukket af rivaler eller overdraget af dusørjægere af grunde, der intet havde at gøre med 'krigen mod terror'.

Advokater siger, at kun otte procent af de indsatte med sikkerhed har kunnet identificeres som al-Qaeda-medlemmer. Under halvdelen har ifølge Pentagon kunnet bevises at have begået "en fjendtlig handling imod USA".

Men vi kan ikke løslade dem, dræver Donald Rumsfeld og hans håndlangere dumstædigt, for så vil de straks igen begynde at "gøre slemme ting imod Amerika". Som om yderligere 490 bad guys vil gøre nogen forskel, når alene Iraks oprørsstyrker tæller mindst 20.000 mand, og når selve eksistensen af Guantánamo er et af terroristernes mest slagkraftige rekrutteringsværktøjer.

Men Det Hvide Hus er fuldkommen ligeglad. Ingen her anfægtes af den dybe bekymring blandt USA's allierede eller reagerer på henstillinger fra det internationale samfund om at lukke Guantánamo. Selv efter denne regerings målestok var McClellans foragt bemærkelsesværdig. FN-rapporten var en "skændsel" for organisationen, sagde han. Havde den ikke bedre ting at tage sig til?

George W. Bush er berygtet for aldrig at erkende fejl. Men Bush sidder ikke evigt. Og kommer der ikke et nyt traumatisk terrorangreb på amerikansk jord, vil jeg vædde på, at en af de første handlinger for hans efterfølger vil være at dekretere omgående lukning af det sted, som ikke blot er en moralsk skamplet, men også en strategisk fadæse af dimensioner.

Rupert Cornwell er Independents korrespondent i Washington

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu