Læsetid: 2 min.

Gud findes

I modsætning til julemanden findes Gud. I hvert fald som samtalepartner i den menneskelige hjerne. Det viser et forskningsprojekt, hvor indremissionske unge har ladet deres hjerne scanne, mens de beder til Gud
20. december 2006

Filosoffer og teologer har i tusinder af år forgæves forsøgt at føre bevis for Guds eksistens. Nu har ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Uffe Schjødt ved hjælp af en hjernescanner kunnet konstatere, at meget tyder på, at Gud findes - i hvert fald i hovederne på de indremissionske unge, han har brugt som forsøgspersoner.

"Den aktivitet, der er i hjernen, når de beder til Gud, følger præcis samme mønster, som når et menneske indgår i en social relation med et andet menneske," fortæller Uffe Schjødt.

Han bad også sine testpersoner om at sige ønsker til julemanden, mens de lå i scanneren. Og her var der slet ikke samme reaktion i hjernen, som når det var Gud, de indremissionske unge henvendte sig til.

"At tale til Gud i bøn kan altså sammenlignes med at henvende sig til almindelige personer," påpeger Uffe Schjødt.

Mod og styrke

Sognepræst Elisabeth Lidell underviser kommende præster i bøn på Pastoral Seminariet i Århus. For hende kommer Uffe Schjødts forskningsresultater ikke som den store overraskelse. "Mennesket kommunikerer med Gud gennem bønnen, vi får mod og styrke til at leve i hverdagen og kan lægge alt det svære i Guds hånd og bede om hjælp. Bøn er samtale, ikke envejskommunikation," siger hun.

At Uffe Schjødts hjernescanninger peger i retning af, at Gud optræder i hjernen som samtalepartner, finder Elisabeth Lidell nærmest indlysende.

"Det står meget smukt i Det Gamle Testamentes Davidssalme nummer 139, at 'Gud omslutter dig forfra og bagfra'. Gud er ikke bare uden for dig selv, men er dig nærmere, end du tror. Han findes også i vore hjerter og hjerne for den sags skyld."

Religionens opståen

Formålet med Uffe Schjødts forskning er hverken at føre bevis for Guds eksistens eller reducere religion til alene at være et spørgsmål om processer i hjernen. Grunden til, at han og andre religionsvidenskabsmænd interesserer sig for de fysiske processer i hjernen er, at det kan belyse religion som kulturelt fænomen fra en ny vinkel. Professor i religionsvidenskab Armin W. Geertz forklarer:

"Det, der adskiller mennesket fra dyrene, er, at vi bruger tegn og symboler, der refererer til væsener, værdier og handlinger, der ikke nødvendigvis har noget at gøre med den empiriske virkelighed at gøre, men som har enorm virkning på den empiriske virkelighed. Vi kender ingen kulturer, der ikke er religiøse, og så langt tilbage, vi kan dokumentere det, har mennesker haft religion og religiøse ideer. Med nye teknologiske redskaber har vi fået mulighed for at komme nærmere en forklaring på, hvordan religion opstår i den menneskelige psyke og forestillingsverden. Det er mildest talt interessant."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

At bevise Guds eksistens, som andet end en funtion i hjernen ville være en fantastisk ting. Ikke fordi det ville gøre mig mere bevidst i min tro, men fordi det måske kan give andre indblik i en verden hvor Gud er eksisterende.
Om det er de rette årsager til at folk tror, kan diskuteres.
Jeg har tidligere fået kastet i hovedet, at det at tro, er en mekanisme i hjernen som forsøger at skåne én fra den psykiske smerte man noglegange oplever i forbindelse med at tro.
Jeg tror derimod at man har brug for at tro, ved at videnskabeligt analysere alting, vil man ødelægge det smukke i det enkle ved at affeje det som en mekanisme.
Jeg tror, fordi jeg ved jeg ikke er alene.

Gudsenergien / Kraften.....whatever.....er i ALT, som findes...
...så vi behøver ikke alle de religioner, ritualer og regler.

Et par stykker kan vel gøre det:

1. Elsk dig selv
2. Elsk alle du møder

....OG AFSKAF DE HØJE SKATTER..!

Tom W. Petersen

De målinger beviser, hvad vi altid har vidst: At Gud findes i hovedet på mange mennesker.
Netop der og næppe nogen andre steder.

Delfiner redder en surfer fra hajangreb
http://www.msnbc.msn.com/id/21689083/

Delfin massakre i Japan
http://www.glumbert.com/media/dolphin

Det tyder ligesom ikke ret meget på, at der er "guddommelighed" i hjernerne hos de mennesker, der slagter delfinerne....og der er afgjort ingen medfølelse og empati for andre væsner, som den delfinerne udviste ved at slå en beskyttende ring om surferen......

Men så kommer vi selvfølgelig ind på, hvad begrebet "GUD" inde i hjernen er for en størrelse.....jeg mener, hvordan har "GUD" det sådan med etik og følelser og godhed og ondskab og drab på delfiner og drab på mennesker osv.

For mig er der intet højere en kærlighed. Der er intet stærkere. Kærlighed slår alt....den er livgivende og varm og af den slags som sidder i hjertekulen....i de subtile følelser...den slags delfinerne føler....den slags, som er medfølende for andre.

Du kan ikke "tænke" dig til kærlighed