Læsetid: 3 min.

Gud har ikke overtræk, men det har amerikanerne

Bekend dine finansielle synder og få styr på dine løbske kreditkort med Gud og Biblens hjælp. Amerikanerne vil frelses fra dyre forbrugslån
7. maj 2005

Enten har de luskede tech-drenge, der fylder min indbakke med junk-mail, fået nye kunder i kirken, eller også har de indset, at mit behov for penisforlængelse, billige kreditforeningslån og øget seksuel nydelse gennem naturmedicin er opfyldt for længst.

Uanset forklaringen er de sidstnævnte tilbud for nedadgående og førstnævnte ikke til at komme udenom. Min indbakke er stopfuld af tilbud fra gudfrygtige firmaer og organisationer, som garanterer, at jeg med deres og Guds hjælp kan slippe ud af den frygtelige gældsfælde af højt forrentede kreditkort, som de formoder, jeg er endt i.

De tager naturligvis fejl, for jeg er nordjyde, og vi går aldrig baglæns ud af en handel.

Det er imidlertid ikke tilfældet for de fleste amerikanere, som er dybt afhængige af den lille håndbevægelse, der kører kreditkortet gennem terminalen og ender som et grimt bremsespor på bankkontoen.

En amerikansk familie skylder i gennemsnit 9.000 dollar (ca. 52.000 kroner) på kreditkort med en rente på mellem 18 og 22 procent. Gælden vokser hurtigt på grund af de høje renter, og mange familier lever i konstant frygt for at miste bil, hjem eller andre forbrugsgoder til banken. Presset giver ofte også psykiske problemer, og mange ægteskaber og familier er revet fra hinanden, fordi kreditkort-gæld har sprængt budgetterne.

Men der en vej ud og op af gældshelvedet. En niche-industri af kreditrådgiviningsfirmaer hjælper de nødstedte med at lægge bedre budgetter og identificere de steder, det går galt med husholdningen - oftest impulskøb muliggjort af plastickort.

Firmaerne hjælper samtidig folk med at konsolidere gælden ved at overtage samtlige betalinger til bankerne efter at have genforhandlet renten, de månedlige afdrag og eventuelt også gældens størrelse.

Og firmaerne er faktisk en effektiv vej ud af gælden. Fordi de repræsenterer et stort antal skyldnere, er de i stand til at reducere afdragene med op til 35 procent og klippe adskillige år af lånenes løbetid.

Siden industriens spæde start for snart 15 år siden er antallet af sådanne firmaer femdoblet, og i de senere år er der dukket en ny niche op i niche-industrien.

Ligesom man kan købe gudfrygtig New Worship-musik eller computerspil, hvor man kæmper for Gud mod djævelen, aldrig omvendt, har kreditrådgiverne opdaget, at også de kristne har pengeproblemer. Tre ud af fire amerikanere bekender sig til en eller anden form for kristendom eller spirituel kraft, og de er ofte særligt villige til at finde en religiøst inspireret vej ud af gælden.

Et af 'firmaerne' er kirken Financial Peace University, der er tæt knyttet til den populære radioprædikant Dave Ramsey. I januar i år havde kirken 350.000 deltagere ved deres seminar 'Financiel Fred', og sidste år søgte mere end 41.000 familier kirkens hjælp.

Undervisningen går kort fortalt ud på at lære folk, at for meget gæld forhindrer dem i at have et fornuftigt forhold til Gud og naboer og hinanden.

"Folk i kirken vil gerne lære, hvilken plan Gud har for deres penge," siger Beth Tallent, talskvinde for Financial Peace University.

"Gud har aldrig sagt, at gæld er en synd, men Han har heller ikke haft noget godt at sige om det."

Hvilket synes at være den generelle holdning til gæld blandt verdens religioner: Et moralsk liv er ensbetydende med at skylde så lidt som muligt; for meget gæld kompromitterer moralen og antyder, at individets prioriteter i livet er ude af fokus.

Jødernes Talmud foreskriver, at en mand bør vurderes på, hvordan han administerer sin pengepung, sin alkohol og sin vrede. Muslimer tillader ikke renter. For hvordan kan man følge religionernes bud om at hjælpe mennesker i nød, hvis man selv er ved at synke til bunds økonomisk?

Og netop kirkerne er den største modtager af amerikanernes godgørenhed. I 1999 gav de 82 milliarder dollar til religiøse bevægelser, med undervisningsinstitutioner på en fjern andenplads med 27 milliarder.

Måske er det derfor, min indbakke er fuld af kristne redningsbælter til forgældede proselytter. Man skal jo redde sig selv, før man kan redde andre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her