Læsetid: 2 min.

Vi er alle Gud, tralala

Besynderlig hybridfilm hævder at handle om kvantefysik og bevidsthedsteori, men synes snarere at prædike 'positive thinking' for kultnørder på lykkepiller
19. januar 2007

At høre kvantefysikere fremlægge teorier om tidsbegrebet eller sammenhænge i den fysiske verden kan både være noget af en hjerneknipser og lettere frustrerende. Bedst som man tror at have fat i en flig, smutter fremstillingen gerne gennem et ormehul til et andet niveau, hvor man på én gang føler sig ganske svimmel af perspektiverne, men også koblet helt af.

Oplevelsen går igen flere steder i filmen What the Bleep Do We Know!?, hvor ikke færre end 14 kloge hoveder - videnskabsfolk, mystikere, m.m. - er trommet sammen for at lægge brikkerne til den teoretiske konstruktion omkring projektets mission, som er - ja, hvad er den egentlig? Vistnok gennem en obskur sammenkobling af kvantefysik og bevidsthedsteori at vise, at vi via vore reaktionsmønstre og tankebaner løbende skaber vores egen virkelighed og dermed også vores fremtid; og i kølvandet herpå at plædere for værdien af at tænke positivt.

Undervejs berøres adskillige emner. Relationerne mellem de indre og ydre virkeligheder. Tankens kraft. Følelser som ren kemi. Universets grænseløshed. Livets uendelige muligheder. Og ikke mindst: menneskets perception af omgivelserne - hvordan vi oplever den fysiske verden og hvorfor. Altså emner, der per definition hverken er uvæsentlige eller uinteressante. Desværre har man blot fornemmelsen af, at de fleste af de medvirkende eksperter er taget som gidsler i en tvivlsom og pseudovidenskabelig sags tjeneste, og at deres statements er præsenteret på en måde, så de får en salvelsesfuld, new age-agtig og nyreligiøs aura omkring sig.

Eklatant overkill

Er filmens projekt obskurt, er dens metode ikke lettere at blive klog på. Genremæssigt er der tale om en aparte hybrid mellem dokumentarisme, videnskabelig formidling og fiktion. Efter de første pirrende udsagn om potentielle virkeligheder lanceres en fiktionshistorie om den døve og traumatiserede fotograf Amanda (Marlee Matlin). Historien løber som en rød tråd gennem resten af den pletvis forvrøvlede, men forbløffende velproducerede film, og hver enkelt episode er nøje konstrueret med henblik på at tjene som illustration af eksperternes teoretiske udredninger.

Den fiktive fortællings klimaks, hvor Amanda omsider under en opgave med at fotografere en animeret bryllupsfest tager skridt til at løsrive sig fra de reaktionsmønstre, fortidens bitre oplevelser har låst hende fast i, rummer flere grotesk-komiske indfald. Men på det tidspunkt har filmen beklageligvis sat al sympati og goodwill over styr, ikke mindst fordi flere af de illustrative afsnit er så corny, at tanken melder sig, om det monstro er en mockumentary, man er vidne til.

"Be in the mystery," lyder et af filmens budskaber. Underforstået: Det er i orden ikke at forstå alt. Well, det største mysterium i denne sammenhæng er, hvad det danske biografpublikum egentlig skal med dette monstrum af en film, der såvel i æstetik som i sit pædagogiske projekt er amerikansk på den mest ufede måde, og som ikke alene i længde, men i snart sagt alle henseender fremstår som eklatant overkill.

Filmen vises i den amerikanske originalversion uden danske undertekster.

film@informatoin.dk

* What the Bleep Do We Know!? Instr: William Arntz, Betsy Chasse & Mark Vincente. Amerikansk (Vester Vov Vov. Kbh.)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her