Læsetid: 3 min.

Gudeløs gelænderløgn

Axelborgs frie fald lokker både tilskueren og Hotel Pro Forma ned i det arabiske Dehlholm-dyb
14. februar 2006

Sært så fysisk Kirsten Dehlholm kan gøre sine abstrakte tanker - også de arabiske! Når man som tilskuer hænger ud over gelænderet på Axelborg og stirrer ned i Dehlholm-dybet, bliver man i hvert fald hele tiden provokeret på balancenerven. Puh, svimmelheden presser sig på: Man kan ikke kigge ud over kanten og samtidig fokusere på filmene på gulvet fire etager nedenunder - eller syv. Det er ligesom at læse bog i en bus: Fokusforskydning + bøjebevægelse = kvalme.

Axelborg er ellers et fænomenalt sted til teater. Et fund af et tårn med betagende rundgange på hver etage, tilbage til en æstetik anno 1918 med en storhedssøjle af luft i midten - og så med kuppel. Det ligner Kirsten Dehlholm at insistere på at anvende et storladent hus til en forestilling om perspektiver og relativitet. For forestillingen Stedets algebra vil tilsyneladende undersøge, hvad netop dette sted kan reflektere, hvis det lægges sammen med en figurativ fortælling om de arabiske forunderligheder: Axelborg + araberbilleder = Karlsvognen set sådan skråt fra oven.

Barberkniv og basar

Konkret bliver Axelborg forvandlet til et arabisk hotel. Her bliver tilskueren til en gæst, der checker ind og benytter sig af hotellets eksotiske faciliteter. Men nej.

Ikke et ord om Koranen - og slet ikke om illustrationer. Denne filmperformance er kun abstrakt kunst, om end forholdet til den arabiske verden er forestillingens tårnfundament. Men gudeløst eller ej, så dukker religionen op i billedform, hver gang en sorthyllet kvinde blafrer hen over billedfladen som et sort spøgelse ved dagslys: Tørklæde + videokamera = fiktionsfordrejning.

Den arabiske fortælletraditions finurligheder er uafladeligt i spil. Intet er, som det ser ud til at være. Receptionistkvinden med høfligt hår udpeger elevatoren - og samme receptionist med henført hår og nøgen hud barberer sig glattere end glat under armene i saftigt zoom. Billederne flyder sammen. En film glider hen over gulvet, mens et lodretstående filmlærred på en cirkelfod griber billedudsnit i flugten. Tiden tværer sig selv ud. Virkeligheden er præcis det, den vil være: Dansker + arabisk fortællelogik = basarvildfarelse.

Filmmageren Joachim Hamou har været de forunderligste steder i den arabiske livslomme. Han ser ting, der ligner autentisk reportage - som når han grotesk retter kameraet mod seks søstre, der sidder på stranden rundt om et plasticbord og venter på at få serveret mad.

Og omvendt skaber han fiktion ud af den kedeligste virkelighed - som når han lader filmstrimlen rulle med en vejstrækning med benzintilosede viftepalmer i tilsvarende uendelighed: Stilstand + billedskønhed = løgn.

Benzinos og DJ-pop

Stedets Algebra er en performance, der er mere installation end film - og en installation, der er mere film end performance. Til trods for kvinden, der slænger sig på gulvet, lige på kanten af filmbillederne af den strandkant, som man gerne gik langs med dér i solnedgangen, (hvis det altså ikke havde været for kvalmen).

Og så evigt skiftende musik af DJ Ishtar, der præsenterer arabisk popmusik med hård kvindehånd og blød stemme - og en sjælden gang en lettelsesminimalistisk synthesizer. De arabiske chrrr-lyde og dj-dj-lyde spreder sig i rummet som røgelse. Men ak: Røgelse + hovedbøj = mavesækskvababbelse.

Lummer og løgn

Billederne er lige så præcise, som de er løgnagtige: Når kvinden ligger på gulvet og rækker ud efter sin egen skygge, rækker skyggen også ud efter hende. Men hun fanger den ikke. Det arabiske liv er ikke sådan at få fat på. Og løgnelyset laver underskønne geometriske mønstre som fra et magisk kalejdoskop: Hvidt + gråt = guld.

Dramaturgisk bliver det dog sparsomt med 1001 nats magi. Det narrative forsvinder ind i mønstre og billeder. Hotelrammen blegner. Også selv om performeren Aino Junka har en betagende intensitet i sine smukke arme, når hun ligger og kaster terninger opad-sidelæns. Minutterne støver til, og eftertanken svækkes, mens hotellets dag går på hæld. Ikke engang den lumre escortgirl kan fravælges. Intensiteten i programmets fine ord kan ikke umiddelbart genkendes. Alligevel er en ordløs, arabisk fornemmelse gledet med ind i kroppen. Sært fysisk. Den elementære algebra er blevet forstørret: Axeltorv + arabisk = Dehlholm-magisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu