Læsetid: 6 min.

Guds genkomst får militante ateister til at rykke i offensiven

Men Darwin-fundamentalisternes forsøg på at reducere religion til biologiske dispositioner overbeviser ikke bredt
27. april 2006

Ligbleg og rystet i sin grundvold forekom hun at være, Søren Krarups datter, da hun forleden på DR2 var blevet indstævnet for at kommentere den engelske videnskabsmand og militante ateist Richard Dawkins' frontalangreb på al religion Root of all Evil, hvor gudstro nådesløst hængtes ud som "en skadelig og ondartet virus", som en voksen og oplyst menneskehed i den grad var bedre foruden.

Besværgende afviste hun, den teologisk uddannede Katrine Winkel-Holm, at kristendom i lurpakmærket dansk Lutheraftapning kunne rammes af Dawkins' hensynsløse og uelskværdige felttog (i al fairness skal siges, at hun havde svært ved at nå at uddybe noget som helst - i den grad fór en febrilsk Jes Stein Pedersen rundt imellem hende og den anden indkaldte kommentator.)

Men yndlingsindvendingen fik hun fyret af et par gange: Richard Dawkins tegnede sit 'vrangbillede' ved et urimeligt overdrevent fokus på religionens værste excesser, og næsten alle hans hjemmelsmænd var åbenlyse galninge fra de amerikanske sydstaters bibelbælte, sære jødiske sekter, morderiske islamister osv.

Også i Storbritannien har religiøse meningsdannere taget anstød af uartige Dawkins. I The Observer er Oxfords biskop Richard Harries inde på samme tankegang som Krarups datter:

"En god grundregel for enhver ordentlig intellektuel debat er, at man bør udvælge sin modstanders stærkeste argument og koncentrere sig om at imødegå det. Enhver kan latterliggøre de svageste. For nylig blev en eminent videnskabsmand afsløret i at forfuske data om stamcelleforskning. Det kunne ikke falde mig ind at dømme om videnskab ud fra de få forskere, der forfalsker deres resultater. Samme hensyn må man kunne forvente fra religionskritikere."

Biskoppen nævner ikke, hvad han selv anser for religionens stærkeste argument, ligesom hans sammenligning kalder på den indvending, at svindlere inden for videnskabens verden ikke har nogen langtidsholdbarhed, men uvægerligt graver deres egen grav - et forhold der ikke i samme grad synes at gælde for religionsfuskere.

Støtte fra kreationister

Det er dog langt fra alle troende, der raser over Dawkins. Fra en overraskende kant møder han taknemmelighed. Det er såmænd de amerikanske kreationister, der tager ham til deres hjerte for hans ærlige udsagn om, at "evolutionslæren nødvendigvis implicerer ateisme".

"Præcis, hvad vi altid har sagt"!, siger kreationisterne, "og derfor bør der under ingen omstændigheder undervises i evolutionslære i de amerikanske skoler - i al fald ikke, hvis kreationisme ikke også er obligatorisk pensum."

En mere interessant indvending mod Dawkins og hans fundamentalistiske darwinisme rejser den amerikanske teologprofessor John F. Haught:

"Hvis evolutionslæren er Deres udbrydelige verdensanskuelse, hvordan retfærdiggør De så den høje tiltro, De har til Deres egen intelligens. Hvis Deres intelligens ikke er andet end produktet af en blind, evolutionær proces, er Deres tiltro til den så ikke dermed undermineret?"

Nu er gudstroen i Guds eget land jo også ualmindelig indgroet - 96 procenterne af amerikanerne tror på Gud - så det kan ikke undre, at nogle af USA's ateister føler sig nødsaget til at gribe til skarpe midler for at komme den tilsyneladende så uudryddelige religion til livs.

En af disse er filosofiprofessor Daniel C. Dennett, der just har udgivet bogen Breaking the Spell, hvori han prætenderer at give en darwinistisk forklaring på fænomenet religion ud fra udbredelsen af religiøse følelser i menneskeheden. Religiøs tro opfattes som en list, der pånødes os af vore gener, og Dennett søger bekræftelse for denne idé ved at vise, hvordan sådanne gener kan have været til gunst for vore forfædre i deres overlevelseskamp.

Dennett knytter her an til Richard Dawkins' teori om såkaldte memer - nogle postulerede informationsenheder, hvis indbyrdes evolutionære kappestrid på en eller anden må tænkes at forklare den menneskelige civilisations og tænknings udvikling.

Ateist efterligner kristne

Det vil være synd at sige, at Dennetts reduktion af religion til biologi har fået hans filosofkolleger til at kippe med flaget. Stærkt forbeholden er eksempelvis englænderen John Gray, der uden at besvære sig synderligt elegant piller den militante ateists tese fra hinanden i sin anmeldelse i New Statesman:

"Som andre evangeliske forkyndere af ateisme ser Dennett verden igennem den vestlige monoteismes konceptuelle matrix. Det viser alene hans grunddefinition af religion som et 'socialt system, hvis deltagere hylder troen på en overnaturlig kraft eller kræfter, hvis velvilje søges fremmet'".

Man kan ikke skelne skarpt mellem naturprocesser og overnaturlige kræfter, indvender Gray, medmindre man forudsætter et verdensbillede som det, der rummes i biblens skabelsesberetning, og samme skelnen er da også fraværende fra de fleste verdensreligioner, hvor ånder i stedet ses som del af den naturlige verden.

"Men Dennett begår den endnu mere grundlæggende fejl, idet han uden videre sætter troen som religionens kerne. Dette kan måske synes evident for mange filosoffer, men faktisk er tro ikke synderlig vigtig i mange religioner. Selv inden for kristendommen findes traditioner som f. eks. i den russisk-ortodokse kirke, hvor troen aldrig har stået centrum. For flertallet af menneskeheden har religion snarere drejet sig om praksis end om tro."

"Ved at fixere religionens trosindhold efterligner Dennett kristendommen i dens mest dogmatiske og rationalistiske versioner. Pascal vidste bedre og forstod, at troen ikke så meget er grundlaget for det religiøse liv som en afledning af det. Dennett håner de, som påstår, at livet uden tro er meningsløst, som 'troende på tro' (der var én til Tor Nørretranders, red.). Ikke desto mindre udviser han en nidkær tro på ikke-tro, der er langt mindre frugtbar end den rene tvivl, og der er langt mere ægte skepticisme i én eneste linje af Pascals Pensées end i hele Dennetts blytunge bind," noterer Gray.

Den engelske filosof er heller ikke imponeret af mem-teorien.

"Det store problem med memer er, at de - i modsætning til gener - fuldkommen savner identificerbare fysiske strukturer. Ideer er flygtige størrelser - tænk blot på, hvordan kunsteriske stilarter udvikler sig ved umærkelige sammenblandinger. Det afslører betydelig mangel på kulturel finfølelse, hvis man tror, det lader sig gøre at reducere barokken til nogle få simple træk".

Grays egentlige indvending imod mem-teorien er imidlertid, "at den slet ikke er nogen teori, idet den ikke formår at forklare den kulturelle evolutions udviklingsmekanisme." Dette kan ikke undre, da "ideer på ingen måde ligner den naturlige udvælgelse, vi ser i biologien", fastslår Gray, der medgiver, at nogle ideer smitter mere end andre.

"Men det beror i reglen på, at de har magten på deres side," lyder hans forklaring.

"Hedensk religion forsvandt ikke fra Antikkens verden, fordi den tabte en eller anden kappestrid med ikke-hedenske memer, men fordi den, efter Konstantin Den Stores omvending til kristendommen, blev skånsesløst forfulgt. Som andre forsøg på at erstatte historieskrivning med evolutionsbiologi har memteorien ikke noget intelligent bud på magtstrukturers rolle i historien."

Sekulær tro på myter

Det mest vanvittige ved Dennetts teori er, at den vil reducere den menneskelige tænknings frugtbare kaos til objekter, der kan manipuleres ved 'memetisk ingeniørkunst' - et bevidst forsøg på at retlede menneskeartens intellektuelle evolution ved at udbrede nogle memer på bekostning af andre. Ingen tvivl om, at Dennett selv mener, at hans antireligiøse memer er blandt dem, der bør nyde størst fremme. Men som Gray rettelig pointerer:

"Ideer kan måske undertrykkes, men de kan ikke styres. De har alt for mange uforudsete konsekvenser og slipper altid gennem hænderne på deres ophavsmænd. Ligesom historien i det hele taget vil idéhistorien altid i vidt omfang være et resultat af tilfældets spil. Forsøg på at overvinde denne kontingens som memteorien er dybest set et udtryk for magisk tænkning, der er lige så langt fra ægte videnskab som kreationisternes 'intelligente' design."

Gray afviser ikke, at religionen kan være dybt rodfæstet i den menneskelige biologi - det synes dens universelle udbredelse unægtelig også at indicere. Han afviser dog, at det er troen på noget overnaturligt, der har biologisk basis.

"Det er snarere vores behov for myter, som i øvrigt nærer den sekulære tro i nok så høj grad som det nærer den traditionelle religion. Den humanistiske tro på fremskridtet er i lige så høj grad en myte som de fortællinger, der repeteres i kirker og templer. Begge er symboler, som giver mening til livet for dem, der tror på dem."

"Den væsentligste forskel på religiøse og sekulære troende er, at hvor førstnævnte længe har været klar over, at deres myter er særdeles tvivlsomme, så opfatter de sidstnævnte stadig deres som bogstaveligt sande," slutter Gray.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

det handler jo nok næppe om biologi, men om husholdning, økonomi;

og i stedet for graalsjagt, så noget begyndende videnskabeligt: ESS

http://en.wikipedia.org/wiki/Evolutionarily_stable_strategy

Carsten Hansen

Intellektuelt set, så har "tro" jo ingen chance imod viden.

Jo hvis man nu tager freuds teorier om overjeget som er en form for internaliseret erstatning for den ydre forældre, hvis man så også har haft en autoritær far som man har skullet underkaste sig , så er der ikke langt til en nærmest magisk aha-oplevelse når man præsenteres for den autoritære og usynlige straffende Gud, for det paaser jo som fod i hose med den automatisertede indre moral og selvstraffende dårlige samvittighed ved tabu' overtrædelser; aha jeg kan mærke gud findes for han kender mig bedre end jeg selv bevidst, som i det høje( og usynlige) således også i det indre halleluja etøje i det høje

bedre lys, kår og tider kommer jo nok

Martin Kristensen

"For flertallet af menneskeheden har religion snarere drejet sig om praksis end om tro.”

Tak for den åbenlyse indrømmelse. Religion har alle dage været centreret omkring tradtion, og den kan man hverken modbevise eller beskrive som god eller ond.

Religion fortjener den samme respekt man giver andre traditioner - der er i mange tilgælde en grund til traditionerne, de betyder noget (meget) for nogle mennesker og kumulativt udgør de en central del af et samfunds kultur.

Ligesom traditioner bør religion dog også kunne underkastes et kritisk blik for at se om de nu passer til livet i dag og om deres praksis skaber unødig smerte og udstødelse.

Religion fortjener den samme respekt man giver andre traditioner overhovedet ikke..

Religionen har bevidst kapret tradidtion og menneskesindets inderste elementer med en hensigt at vildlede masserne til gavn for de magtsyge. Præster af enhver slags er en flok magtservile spytslikkere.

Niklas Monrad

Er man militant, når man hverken griber til eller opfordrer andre til at gribe til våben eller vold ...?

Lise Lotte Rahbek

@Bill Atkins

Mener du seriøst,
at du tilkender religion(en) en bevidsthed???

Martin Kristensen

@Bill Atkins:

Det synes jeg er en noget kynisk nedvurdering af de mange præster af enhver art der gennem tiden har stået samvittighedsfuldt for det gode.

At magt korrumperer gælder alment, og i det omfang kirkesamfund har fået magt er deres hieraki blevet korrumperet i høj grad - og hykleriet er så meget desto mere kvalmt når det kommer indpakket i religiøs moraliseren.

Men derfra til at bortdømme de mange der har fundet trøst i troen og de mange præster og lægfolk der har brugt den til at støtte andre er der alligevel et stort spring.

Den engelske 'videnskabsmand'... ?

Altså, hvis man tror at Dawkins er en teoretisk korrekt videnskabsmand ... ? ... så får man videnskabs-begrebet galt i halsen.
Naturligvis er empiri og videregivelse af personlige indtryk, og fortolkninger gennem givne fordomsfiltre en form for vidensforvaltning, og kan være inspirerende for nogen... jeg gør det selv..;-)

Så han er altså vidensteknisk set 'filosof'.
Hans første projekt 'meme-teorien' er rent forslag om vinkling.
Der er ingen forskning indblandet.
Det er der naturligvis heller ikke i hans løbende 'ateist-trip', udover at han har iagttaget at folk kan blive tossede af dårlig religion, dogmatik stort set ufortalt.
Det kan de bare også af så meget andet.
Og man kan forske i, måske, at identificere eh ...'det element som fremkalder tossethed generelt' - men det er ikke Dawkins område - for det ville være videnskab.

Lise, religion er menneskeskabt og tilretningen er sket i nært samarbejde mellem præster og magthaverne i deres interesse.

Ib, med præster af enhver art mener jeg alle slags: imamer, folkekirkepræster, braminer shinto ditto -og alle de andre... Jeg erkender at der findes gode mennesker i alle organisationer.

Faktisk venter jeg spædt svar fra en islamkyndig:

http://www.information.dk/telegram/297812#comment-547929

Lise Lotte Rahbek

Bill A
Du skrev: Religionen har bevidst kapret tradidtion og menneskesindets inderste elementer
Så er det jo menneskene og ikke religionen, som har en bevidsthed. Det er altså mennesker som manipulerer mennesker - helt som det foregår i snart sagt enhver sammenhæng.
Det er altså ikke religionen der er magtsyg heller.
Det er mennesker.

Så uanset om man forbød religion ved lov i morgen og gennemførte denne absurditet,
ville mennesker stadig forsøge at tiltvinge sig magt over andre mennesker, men bare i noget andet end religionens navn.

Ja, religion er et redskab der bruges bevidst...

...i magthavernes interesse.

materialister er de dog hver og alle, og det handler tydelig ofte mere om økonomi end om biologi:

de kan jo dog blive enige om at de vil have honorar ( en uskik som bør stoppe )
når de, igen, igen har syntes så uenige med hverandre på tv-skærmene

feudaltiden er nu et debatemne og artikleemne som bruges af borgerlige for at forsøge at påvise et eksempel på samfund i fht. hvilke de borgerlige ikke er helt forældede