Læsetid: 3 min.

Guld er tavshed

Juventus har fejret sit italienske mesterskab ved give sine spillere mundkurv på
23. maj 2005

Juventus havde en meget sær måde at fejre sit 28. italienske mesterskab på. Nemlig ved slet ikke at fejre det.

Mesterskabet var teknisk en realitet allerede fredag aften, da rivalerne Milan kun spillede uafgjort mod Palermo, og det var vel allerede sikret ugen inden, da Juventus i det direkte opgør i Milano besejrede de rød-sorte Champions League-finalister med 1-0. At Milan havde resigneret allerede inden Palermo-kampen sås af en holdopstilling, hvor man havde sparet nøglefigurer til den store europæiske finale onsdag mod Liverpool. Og resignationen kunne også ses som et øv-bøv til Juventus: Snup bare det lokale mesterskab. Vi spiller om pokalen med de store ører.

Juventus har i et stykke tid iagttaget det, der i Italien hedder silenzio stampa. Total tavshed over for pressen. Kun klubbens trojka-ledelse, Giraudi, Moggi og Bettega har givet sig selv lov til at udtale sig, og det gør de så ikke.

Det var forståeligt, at ingen Juventus-folk skulle kæfte op om mesterskabet, før det var i hus. Kloge af skade efter det miserable Champions League-nederlag i kvartfinalen til et Liverpool-hold, som ingen i Torino regnede for en skid og kun af høflighed omtalte som en farlig modstander.

Uden et ord

Men mindre forståeligt er det, at tavsheden blev opretholdt efter i fredags og stadig her søndag eftermiddag er i kraft. Spillere, stab og ledere har muligvis fredag aften fået noget godt at spise, men hvis der også er sprunget en flaske Asti-spumante ved kun de det. Mens Juventus-tifosi kloden over festede, og bilhornene i Torino var i bund til klokken to om natten, gik spillerne ædru hjem i seng og mødte til træning lørdag, og ingen journalist eller tifoso fik lov at veksle et ord med dem.

Folk, der ikke er specielt begejstrede for Torino-klubben med den konservative kultur og fernis af fornemhed, anser det for et udtryk for blaserthed. For Juventus selv er det givetvis udtryk for, at når nu man har tabt til rivalerne fra Milano på den internationale scene, så skal mesterkabet fandme køres i hus med disciplin til det sidste, så ingen kan være i tvivl om, hvem der er bedst på halvøen. Men det er, på grund af tavsheden, kun gætterier.

Ligesom det også er et gæt, at det er holdets træner, Fabio Capello, der har fået sine chefer til at give sig selv og spillerne mundkurv på. Det ville matche temperamentet hos en idrætsmand, der som slogan har, at den vigtigste sejr er den næste. Når Juventus' mesterskab skal forklares, er han det naturlige sted at begynde. Han kommer fra Gorizia nær Triest på kanten af Slovenien, et område uden for den italienske halvø, der er ligeså meget, eller mere, centraleuropæisk eller germansk end mediterrant. Capello har som både topspiller og træner haft disciplin og kompromisløs sejrsvilje som sit varemærke - og evnen til taktisk at indrette sit spil efter de spillere, han har til rådighed. Mester med Milan, Real Madrid, Roma og nu Juventus er han nok den mest alsidigt vindende på trænermarkedet.

I Juventus har det været en meget stærk defensiv med den tidligere Parma-trio Buffon, Cannavaro og Thuram som midterakse. Nøglespilleren Blasi som bolderobrer foran fire-mandsforsvaret og brasilianeren Emerson i en noget mere defensiv rolle end den, han havde i Capellos Roma. I de langtidsskadede Nedveds og Trezeguets fravær har Capello haft en yderst heldig hånd med at få den svingende Del Piero til at slå til, når det gjaldt, og i sin insisteren på den svenske boldkunstner og spradebasse Ibrahimovich, der med 16 sæsonmål er mesterskabets store figur.

Men det taler de altså ikke om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her