Læsetid: 4 min.

Gulddisk på vid gab

Mesterproduceren Timbaland har pustet ild i mainstream og i Missy Elliotts, Justin Timberlakes og Nelly Furtados karrierer gennem mere end et årti. Men nu vil han have rampelyset for sig selv. Selvom hans nye album dårligt kan kaldes et soloalbum
31. marts 2007

Det er ved at ligne begyndelsen til en epidemi, når endnu en mesterproducer vil være det altopslugende midtpunkt. Solo. Øverst på plakaten. Midt i rampelyset. Kanye West, Pharrell og nu Timbaland. Alle vil de have folkets fulde opmærksomhed.

Ikke fordi de burde klage. Med teknologiens acceleration og hitlisternes sukken efter laber klang og beskidt rytmik er produceren blevet den stadig mere offentligt feterede skrædder, som kan sy enhver et hit. Om du har en stemme eller ej. Og magten er blevet stærkt forøget, for produceren drejer ikke kun på knapper for at få musikeren til at lyde godt. Som Phil Spector tilbage i 60'erne er produceren gerne og ofte komponist eller medkomponist nu til dags. Altså en komplet skaber, der enevældigt kan slå håbefulde starletter og hedsporer til riddere af guldpladen.

Svirpende minimalisme

Nu er det så endnu en af de store hiphop/r&b/pop-producere, der vil nyde folkets hyldest ufiltreret med albummet Timbaland presents Shock Value. Eller måske det sidste årtis vigtigste producer i mainstream.

Den 36-årige sydstats-producer Timothy Z. Mosley alias Timbaland har omdefineret hiphop og r&b ved at bidrage til nedbrydningen af barrieren mellem de to genrer. Han har introduceret arabiske og indiske traditioner i amerikansk pop. Han har sat ild til musik for Missy Elliott, Aaliyah, Ginuwine, Jay-Z, et utal af stjerner og har Björk og Madonna som fremtidige samarbejdspartnere. Han har fremtryllet en skelsættende svirpende minimalisme, som har pisket dansegulvet til skum; en minimalisme, der udmønter sig i rytmeproduktioner så benmagre, at de mere har karakter af skarpe piskesmæld og præcise nyrestød end tromme- og baslyde; en minimalisme funderet i en helt igennem lusket og nådesløs rytmesans, som ikke kun lokker lytteren i fordærv, men også ud i nye synkoperede bevægelser. Med fare for komfort og kedsomhed.

Efter en kommerciel såvel som kunstnerisk krise fra ca. 2003 til 2005 vendte Timbaland revitaliseret tilbage sidste år som hovedproducer på Nelly Furtados Loose og Justin Timberlakes lysende andet album Futuresex/Lovesounds. Det nye blod kommer formentlig også fra samarbejdet med hans protege, Nate 'Danja' Hills, men der synes heller ikke at være nogen tvivl om, at maestroen har brugt de magre år til at ligge brak og gøde jorden til ny storform og solokarriere. I hvert fald har han vist nyformuleret format som melodiøs popsnedker i 2006, han både synger og rapper på Furtados og Timberlakes plader, og så lunter han rundt helt fremme i videoerne til deres nummer et-singler. Og er dermed blevet et kendt ansigt i mainstream.

I udstillingsvinduet

Så, min damer og herrer, Timbaland præsenterer Shock Value. Med fare for at ende som en pauseklovn i egne dyre produktioner som P. Diddy. Med chance for at blive stjerne med udvidet register som Kanye West (minus det politiske sindelag). Og i hvert fald udstyret med perler fra sin egen sagnomspundne harddisk-park i studiet The Hit Factory nede i Miami.

Ja, gulddisken har formentlig stået på vid gab for mesteren selv, hvilket flere numre også synes at bevidne: F.eks det uforlignelige 'Give It To Me' med sin modrytmiske vokal og sit fejende omkvæd. Eller det testosteron-tunge stempelværk 'Release'. 'The Way I Are', hvor han videreudvikler sine samplinger fra trance, og opera- og klaver-prydplanten 'Kill Yourself', der tilsmudses af et ondt beat og en fin vokal præstation af hr. Timbaland himself. Eller den rødmende frække 'Bounce' om trekantens muligheder.

Egentlig havde Timbaland & Friends været en mere korrekt betegnelse for det bling-behængte sammenrend, som Timbaland har stampet sammen til Shock Value. Man skal af og til lede efter hans stemme blandt alle de juvelbehængte og platin-beslåede lømler og ladies. Og ikke nok med, at han nyder gæstevokalister som Justin Timberlake, Missy Elliott, Dr. Dre, 50 Cent og Nelly Furtado, han svøber sig også velbehageligt i andres produktioner. Først da er man jo en rigtig vare i poppens udstillingsvindue.

Selv om det godt kan knibe med at kalde det et soloalbum, så tæller Shock Value trods alt som Timbalands andet af slagsen. På det første, Tim's Bio fra 1998, afslørede han allerede sin tørre, brummende stemme, som ikke er uden charme. Men som heller ikke lige frem er episk i sin karisma. Den og så hans fremtoning bliver nok afgørende for hans afvisning ved døren ind til pop-ikonernes eksklusive klub. Mærkeligere mennesker har været popstjerner, men Timbaland mangler netop også en excentrisk modvægt til sit skulende, let sørgmodige blik og de runde bodybuildede skuldre under det sorte, skræddersyede jakkesæt. Ikke lige frem Liberace, vel?

Kandiseret popballade

Timbaland er altid god for en sublim detalje, som de stakåndede operasangere på 'Come and Get Me', det sønderklippede latteranfald på 'Bounce', labert 80'er-dystopisk synth på 'Hello' eller et tangent-udstanset kor på 'Miscommunication', der i øvrigt også klinger af lummer Prince anno Purple Rain. Men ikke alle helheder er lige interessante, især ikke når vi når op på 18 numre.

Og albummet byder også på lidt trætte udvandinger af tidligere præstationer; tricks, der før er blevet brugt med kraftigere effekt og kompositoriske vendinger, som bliver lovlig lange i spyttet i anden eller tredje ombæring. Og så ebber albummet også ud i en form for storhedsvanvid, der får ham til både at prøve kræfter med Sir Elton John i et halvsøvnigt '2 Man Show', en sygeligt kandiseret popballade med One Generation og et gruopvækkende rocktrack i selskab med Fallout Boy, der fejler ak, så ynkeligt i forsøget på at finde rytmesans eller musikalsk værdi frem.

På Shock Value finder man således noget for romantikeren og for liderbukken, for rockfanen og b-boyen, til stearinlysskæret og under discolamperne, noget for gamle og unge, godtfolk og skarnsknægte. Men det er også for meget af det gode og det knap så gode. Og selv om fryd skyller gennem højttalerne igen og igen, så efterlades man også med en fornemmelse af at have bevidnet en militærstrategisk manøvre for at vinde nyt land og nye lyttere.

Timbaland: 'Timbaland presents Shock Value' (Blackground Records/Interscope Records/Universal). Udkommer mandag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu