Læsetid: 3 min.

Guldet ved regnbuens ende

Antallet af hedgefonde, store bunker penge som investeres efter sindrige, computerudregnede finansmodeller, er steget fra 300 til 8000 på ti år
11. juni 2005

Min ven Kelly var en glad mand i starten af marts 2000. Han havde investeret tusindvis af dollar i aktiemarkedet, som bare gik op og op. Han havde konto hos en investeringsbank og kunne i princippet opføre sig som en financiel institution, købe store positioner i individuelle aktier om morgenen og smide dem senere den dag med en pæn fortjeneste. Princippet fungerede netop, fordi aktierne over en bred kam steg så meget, og alene forventningen var ofte nok til at tiltrække købere og presse prisen op.

Det fungerede også for Kelly og mange andre, fordi de havde lånt pengene til investeringerne med deres aktiebeholding som sikkerhed. Bankerne lod dem låne op til 10 gange værdien af deres investering, som de så kunne købe endnu flere aktier for. Den teknik kaldes at 'geare' sine investeringer og gør det muligt at score betydelige bunker guld på forholdsvis små bevægelser i markedet. Så længe det altså bevæger sig i den forventede retning.

Men fra 1995 til 2000 var det som nævnt en smal sag at gætte sig til markedets retning. Tech-aktierne på Nasdaq vurderedes ofte til trecifrede dollarbeløb for en enkelt aktie, selvom selskabernes regnskaber viste underskud efter underskud og havde uendeligt fjerne udsigter til at blive profitable. Ligemeget.

Aktierne var i websites og i leverandører af infrastruktur til den digitale økonomi. Og den Nye Økonomi, som den ofte kaldtes, mens folk kløede sig i håret over aktieprisen på underskudgivende firmaer, fungerede tilsyneladende ikke efter de samme fundamentale principper som den gamle økonomi. Det spritnye internetfirma AOL kunne pludselig købe mediegiganten Time-Warner med værdien af sine aktier. Det gav ikke mening, men det betød selvfølgelig kun noget, hvis man var på udkig efter mening. Og det var ingen i marts 2000. De var på udkig efter fortjeneste.

Efterhånden som marts 2000 skred frem, blev min ven Kelly mere og mere lang i ansigtet. Banken blev ved at ringe og bede ham om penge: Værdien af hans gearede investeringer var faldet til et niveau, hvor aktierne havde tabt mere værdi end hans startposition. I maj havde Kelly ikke flere aktier.

Knap to år forinden havde verden set hedgefonden Longterm Capital Management kollapse efter samme princip, men med lidt flere penge på spil. LTCM blev drevet af finansgeniet John Meriwether og to nobelpristagere i økonomi, og sammen havde de udviklet computermodeller, der kunne forudsige bevægelser bl.a. på markederne for aktier og obligationer. Selve hedge-princippet går ud på at have positioner, som tjener penge uanset, hvilken vej markedet går. Hvis aktierne går ned, stiger obligationerne og så fremdeles med en lang række andre finansielle instrumenter. Alligevel blev LTCM fanget på det forkerte ben med investeringer for ca. 1.200 mia. dollar, gearet fra fondens reelle kapital på ca fire mia. Kollapset førte til en udførlig redningspakke, fordi et totalt kollaps ifølge den amerikanske centralbank kunne føre til, at verdensmarkedet for kredit blev destabiliseret. Verden havde ikke råd til, at LTCM kollapsede og dens aktiver solgt til spotpriser.

I 1998 fandtes der ca 1.000 hedgefonde i verden, og kun de allerigeste blev lukket ind som investorer. Minimumskrav til indskud lå omkring 100.000 til en million dollar.

Så rige investorer må ifølge amerikansk lov formodes at være så sofistikerede, at de ikke har behov for ret meget lovmæssig beskyttelse. Derfor er hedgefondene stort set uregulerede i forhold til de pensionsfonde og lignende, som hr. og fru Amerika investerer i.

I dag findes der imidlertid ca 8.000 hedgefonde, og mange fonde har sænket minimumskravet til indskud til bare 10.000 dollar, langt under værdien af den gennemsnitlige middelklasse-families investeringer. Fondenes investeringer er stadig gearede omend væsentligt mindre end LTCM's 300 gange indskuddet.

Spørgsmålet er, om der virkelig findes 8.000 finansgenier med tilstrækkeligt sofistikerede computermodeller til, at de alle sammen kan score de fænomenale fortjenester, som har gjort hedgefondene så populære; om der virkelig findes en krukke guld for enden af regnbuen - eller af Wall Street. Vi får se.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her