Læsetid: 4 min.

Guldgraverstemning i dansk kunstliv

Flere og flere skifter plakaten med Monets åkander ud med rigtige kunstmalerier, og især de unge danske kunstnere er et hit. Galleristerne taler om en 'guldgraverstemning' og melder om markante stigninger i omsætningen, alt imens nye gallerier hastigt skyder op
10. april 2006

Virksomheder gør det, foreninger gør det, og private gør det. Alle køber de i stigende grad kunstværker til at pryde de åbne kontorlandskaber med - eller til at hænge op over sofaen derhjemme. Lysten til at investere i ny dansk kunst er større end nogensinde før, og det samme er købekraften, som er hjulpet på vej af højkonjunkturer og friværdi. Nye gallerier skyder hastigt op flere steder i København, og sammen med de etablerede gallerister kan de melde om salgstal, der slår alle tidligere rekorder.

En rundringning, Information har foretaget til en række københavnske gallerier, tegner et billede af en ung dansk kunstscene, der er ved at udvikle sig til et rent Klondyke.

"Der er nærmest sådan en guldgraverstemning i øjeblikket. Efterspørgslen på ung kunst er større end nogensinde - også end under 80'ernes kunstboom. Alle vil bare have fat i de nye navne først," siger Nicolai Wallner fra Galleri Nicolai Wallner i København. Da han for 13 år siden startede sin gallerivirksomhed, var interessen for ung dansk kunst minimal, men i dag, fortæller han, er billedet et ganske andet.

"Tidligere var det nærmest sådan, at man som ung dansk kunstner måtte til udlandet og skabe sig et navn, inden man blev lagt mærke til herhjemme. Men nu flokkes både gallerier, samlere og private om de unge kunstnere, og købelysten har aldrig været større," siger Nicolai Wallner.

Det kan blandt andre Mikael Andersen fra Galleri Mikael Andersen i Bredgade bekræfte. I øjeblikket udstiller han den unge kunstner Kristian Devantier, der blev uddannet fra Kunstakademiet i København i 2000, og ifølge Mikael Andersen har samtlige værker allerede fået små røde klistermærker på, der i galleriverdenen markerer, at de er blevet solgt. Det blev de allerede på åbningsdagen, og som situationen er i øjeblikket, er det langt fra en sjældenhed, forklarer han.

"Lige nu koger markedet. Som gallerist kan man næsten ikke sætte et ben forkert, for efterspørgslen er ganske enkelt enorm. Alles blikke er rettet mod de unge lovende kunstnernavne," siger Mikael Andersen.

Han peger på kombinationen af en stor talentmasse, en stigende interesse for kunst og en øget købekraft i befolkningen som årsag til det store boom i kunstsalget. Og ifølge Mikael Andersen er der ikke nogle tegn på, at markedet er på vej til at mættes.

"Folk har fået deres samtalekøkkener, og de har fået renoveret badeværelset. Nu synes de, det blevet tid til at få hængt noget kunst på de hvide vægge, og så længe købelysten, interessen og talenterne er der, går det kun én vej, og det er opad," siger han.

Gallerier skyder op

Den stigende interesse for den unge kunst kan også aflæses på antallet af nye gallerier, som er vokset frem de senere år - hovedsageligt i periferien af København, lidt uden for de etablerede miljøer. På få år har Dansk Galleri Sammenslutning således fået 10 nye navne på sin medlemsliste, så den nu i alt tæller 54 gallerier. Samtidig forventes det, at endnu seks nye gallerier vil blive optaget i 2007, når de har opfyldt sammenslutningens kriterier om at være selvkørende i mindst to år.

Men det er langt fra kun gallerierne, der nyder godt af den øgede interesse for kunsten. Også kunstnerne selv har profiteret af den kunstneriske højkonjunktur, som det fremgår af den seneste beskæftigelsesrapport fra Kulturministeriets Rektorer (KUR). Den viser, at ledighedsprocenten for kandidater fra Kunstakademiet nu er lavere end for kandidater fra for eksempel Den Danske Filmskole og Statens Teaterskole. Ligesom kandidaternes gennemsnitlige årsindkomst på bare et år er steget med 17 procent fra 132.777 kroner i 2002 til 155.171 kroner i 2003. Selv om der stadig er tale om en beskeden indkomst sammenlignet med traditionelle erhverv, kan stigningen, ifølge rektor på Kunstakademiet i København Mikkel Bogh ses som et symptom på den positive udvikling .

"Kunsten har fået en mere fremtrædende plads i det moderne menneskes liv. Både virksomheder og private køber i stigende grad kunst, og galleristernes salg og antal vidner også om, at markedet er blevet større og langt mindre elitært. Der er kommet et økonomisk potentiale i kunsten, som der ikke har været tidligere," siger han.

Stigningen i kunstnernes personlige indkomst kommer ikke bag på galleriejer Mikael Andersen. Prisniveauet for de unge kunstnere i hans eget galleri er nemlig også steget markant de senere år, fortæller han: "Flere af de unge kunstnere, som udstiller hos mig, kan i dag sælge deres kunst for langt mere, end de kunne for bare et par år siden. For visse kunstnere er prisen på deres værker steget med over 50 procent."

Ikke alt sælger

Men det er stadig ikke alle, der har lige nemt ved at afsætte deres værker på det private marked. For selv om investeringslysten svulmer, er det hovedsageligt de kunstnere, som er beskæftiget med maleriet, der for alvor har fået del i den kommercielle succes. Og det er der en naturlig forklaring på, mener Mikkel Bogh.

"Malerier er salgbare produkter med den markedsmæssige værdi, at de kan sælges relativt billigt og installeres i private hjem. Derfor er det fortrinsvist malerne, der kommer hjem med de store checks," siger Mikkel Bogh, der dog håber, at maleriets succes også kan komme til at smitte af på de mere eksperimenterende kunstgenrer.

"Foreløbig halter video-, foto- og installationskunsten lidt bagefter, men vi ved fra udlandet, at private købere også kan lære at sætte pris på den type kunst. Det kan vi så håbe på også sker i Danmark, for der er virkelig meget at komme efter."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her