Læsetid: 3 min.

Gulerod og pisk

19. marts 2002

Universitetskulturen bliver ofte karakteriseret som konservativ og omstillingstræg. Et eksempel: Kvindelige studerende har i en årrække udgjort flertallet blandt de studerende på landets højere læreanstalter, mens andelen af kvindeligt videnskabeligt personale kun udgør cirka en femtedel. Et andet eksempel er, som beskrevet i gårsdagens Information, at forsknings-kvalifikationer stadig vægtes højere end evnen til at undervise studerende. Flere fakulteter lever endog ikke op til reglerne på området, viser en undersøgelse af adjunktuddannelsen på Aarhus Universitet. Det er ganske vist langt nemmere at dokumentere forskningskvalifikationer end kunsten at formidle. Men andre lande kan godt finde ud af at vægte undervisningskvalifikationer i det universitære karriereforløb.
Tænkte VK-regeringen på andet end erhvervslivets interesser, kunne ligestilling og universitetspædagoik udpeges som målsætninger, der udløser ministerielle dannebrogsflag i karakterbogen og efterfølgende penge fra den såkaldte omstillingspujle. Puljen udgør den økonomiske gulerod i forbindelse med regeringens bebudede »radikale ændringer« på de højere læreanstalter og ventes i 2005 at udgøre omkring 500 mio. kr. Derfor kan den vise sig at blive et stærkt styringsinstrument.
Til efteråret fremlægges en mere detaljeret plan for reformering af bl.a. sektorforskningens organisering og universiteternes styrelse. Men det står allerede nu klart, at regeringen ønsker, at universiteterne bliver selvejende institutioner i stil med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor rammestyring sikrer større økonomisk frihed. Modydelsen bliver formentlig, at universitetsdemokratiet erstattes af udpegede bestyrelser med eksterne medlemmer fra erhvervslivet. Af de 400 mio. kr., der tilføres forskningen i år fra salget af telelicenser (UTMS-pengene, red.), går det meste til satsninger på forskning i naturvidenskab og nye teknologier. Samfundsfag og humaniora får næsten intet. Uddannelserne skal i højere grad honorere erhvervslivet behov. Eller som videnskabsminister Helge Sander (V) siger til Jyllands-Posten: »Kandidatuddannelsen skal blive mere målrettet mod det, der er brug for. Erhvervslivet har behov for folk med naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Det vil vi gerne være med til. Humaniorauddannelserne skal selvfølgelig ikke bare skydes ud til siden, men de studerende, som kommer ud af systemet, skal samfundet have mere glæde af.«

Med universitetskulturens konservatisme in mente er ideen om en økonomisk gulerod til at skabe fornyelse meget fornuftig. Men den retning, regeringen vælger, er udtryk for kortsigtet og snævertsynet politik.
Hvis staten så endda sørgede for tilstrækkelige offentlige forskningsmidler, således at den frie forskning på universiteterne kan hamle op med den stigende eksternt finanserede forskning, var politikernes fiksering på nytteværdien ikke helt så alarmerende. Forskningsinstitutioner har advaret om, at de får mindre og mindre indflydelse på forskningsindsatsen, fordi der er en indbygget afhængighed i de eksterne midler. Men den mekanisme har de bevilligende myndigheder ikke villet indse, og trods UMTS-penge ligger Danmark stadig langt bagefter førende OECD-lande, hvad angår forskningsinvesteringer.
Helge Sander, der i øjeblikket besøger de 11 universiteter, har sagt, at han ikke vil vride armene rundt på dem for at få en ny ledelsesstruktur. Men at der bliver tale om forskellige modeller tilpasset de enkelte institutioner. Spørgsmålet er, hvorvidt universiteterne, når det kommer til stykket, har råd til at sige nej til dejlige selveje-millioner i universitetsdemokratiets navn.
At en række fakulteter har brug for pisken bør ikke legitimere, at universiteterne fratages deres mulighed for uafhængigt og sagligt at skønne, hvilke forsknings- og uddannelsesområder der skal satses på. SF’s forskningsordfører, Morten Homann, har påpeget, at et respæsentantskab med folk fra erhvervsliv og lokalsamfund, som de har på Aalborg Universitet, er et udmærket organ til at skabe eftertragtet samspil med omverdenen. Netop Aalborg Universitet fremhæves ofte for succesfuldt erhvevssamarbejde og burde være skoleeksemplet på, at det lader sig gøre uden eksternt ledede universitetsbestyrelser, hvis viljen er til det. Flere universiteter har erkendt, at det lønner sig at udvise vilje til omstilling og er i fuld gang med at diskutere fremtidige ledelsesmodeller. Det var på tide.
Universiteterne er nødt til at gå i offensiven og kæmpe for selvstændigheden. For med de muligheder teknologien giver for ændringer af fundamental biologi og med den magt, viden giver, er vi som mennesker mere afhængige af uafhængige forskere end nogensinde før.

meth

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her