Læsetid: 1 min.

Günter Grass undskylder over for Israel

16. november 2006

*Såvel den israelske avis Haaretz som New York Times, Frankfurter Rundschau og det schweiziske ugeblad Tacheles har i den seneste uge bragt et brev, som den tyske forfatter og nobelpristager Günter Grass har skrevet til sine læsere i Israel. I brevet betegner han sin ungdommelige fascination af og deltagelse i SS, et tidsrum i Grass' liv, som han gjorde offentligt i sin selvbiografi, 'Beim Häuten der Zwiebel', ("Når løget skrælles") som et 'Kainsmærke', han resten af sit liv må leve med, skriver Süddeutsche Zeitung.

Günter Grass udtrykker på den anden side ønsket om, at alt hvad han "som forfatter og kunster, og som engageret borger, i resten af mit liv har ydet, må blive opfattet som en modvægt." Den prekære sag kompliceres yderligere af, at anledningen er en udnævnelse til æresdoktor ved det private universitet Netanya Academic College i Israel, og at Grass i maj 2006 holdt møde med den tidligere israelske ambassadør Yitzak Mayer og universitets vicepræsident David Altman om udnævnelsen, uden at nævne sit medlemskab af SS. Det er til disse, Grass brev er stilet, men æresdoktorværdigheden bliver der ikke noget af, skriver Süddeutsche.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu