Læsetid: 5 min.

Gyldendal blokerer dansk billigbogsmarked

Den svenske billigbogssucces kan kun kopieres i Danmark, hvis de største danske forlag slår sig sammen. Det vil demokratisere og udbrede læsningen, mener forsker. Men Gyldendal siger nej tak
19. november 2005

Flere danske forlag vil have gang i et fælles dansk billigbogsforlag. Men Gyldendal, som er den største og dermed afgørende spiller på det danske bogmarked, vil ikke være med. Dermed blokerer forlaget for en dansk version af det svenske billigbogsforlag Månpocket; et forlag, der har forårsaget en større læserevolution og fået svenskerne til at læse omkring 15 millioner pocketbøger om året.

Men hvis billigbøgerne skal ind på danskernes boghylder, kræver det en fælles satsning, lyder prognosen fra flere forlagsdirektører. Morten Hesseldahl, direktør for Lindhardt & Ringhof, er en af dem: "Det er en forudsætning. I Sverige er hele branchen gået sammen om en fælles udgiverplatform. Der er ikke noget forlag i Danmark, der er stort nok til at klare det selv," siger han.

Den svenske forlagsmand Per Gedin, som startede det svenske Månpocket bakker ham op. Uden Sveriges største forlag Bonnier var det aldrig gået. Og hvis forlagene ikke var gået sammen, var satsningen blevet for lille og konkurrencen for stor.

"I 70'erne startede hvert forlag sin egen pocketserie. Det endte med, at vi konkurrerede hinanden ihjel," siger Per Gedin, som dengang grundlagde forlaget Aldus.

Forskellige markeder

Men Gyldendals direktør Stig Andersen tror ikke på ideen om et dansk billigbogsforlag.

"Nej, det er et forkert sted at starte. At tro, at du kan skabe bestsellere ved at lave noget fælles - det kan du ikke. Det handler om at have de rigtige bøger, der kan nå ud til et væsentligt større publikum end i dag. Det er forudsætningen for et billigbogsmarked," siger han.

Hverken Aschehoug eller Lindhardt & Ringhof tror på projektet, hvis ikke Gyldendal er med på ideen.

Stig Andersen mener, at forfatterne bliver taberne i spillet om billigbøgerne.

"Alle har mest glæde af at sælge flest muligt bøger til den højst mulige pris," siger Stig Andersen.

Han tror ikke på, at markedet rummer så mange nye læsere, at et billigbogsforlag vil kunne betale sig. Og desuden har Gyldendal dårlige erfaringer med pocketbøgerne, fra dengang forlaget forsøgte sig med Superpockets; en billigbogslinje, der aldrig rigtig slog igennem.

"Billigbøger i Danmark har det tungere end i Sverige. I Sverige har man haft liberaliserede bogpriser i 30 år og en enorm dynamik på billigbogsmarkedet. Jeg tror ikke, at man kan få noget lignende i Danmark ved at gå ind i et fællesskab. Man kan ikke sammenligne, og jeg tror ikke, det er den rigtige løsning på det danske marked," siger Stig Andersen.

Han erkender dog, at det mislykkede billigbogsforsøg kan skyldes, at Superpocket lancerede for gamle titler, hvor der i Sverige ikke går mere end otte måneder fra bogens førsteudgivelse til Månpocket-udgaven står klar i butikkerne.

Et dansk billigbogsmarked ville ellers få danskerne til at læse. Det mener Hans Hertel, der er
litteraturprofessor ved Københavns Universitet med speciale i litteratursociologi. I 50'erne og 60'erne fik billigserier som Gyldendals skønlitterære Tranebøger og de faglitterære Uglebøger læsemarkedet til at eksplodere. Men Uglebøgerne er lukket for længst, Tranebøgerne er blevet til få og dyre paperbacks, og læsningen har fået hård konkurrence fra andre medier.

"Den kulturpolitiske idé om at sælge meget billigere bøger er gået fløjten, men jeg tror stadig, at billigbogen vil være enorm vigtig for at demokratisere læsningen, især i ikke-læsevante miljøer," siger Hans Hertel.

Han er dog i tvivl om, hvorvidt der i Danmark kan skabes endnu et billigbogsboom som det, der i 70'erne blev afløst af et bogklub-boom.

"I 1970'erne blev der bevidst skruet ned for de billige bøger i Danmark. Bogklubberne blev dér, hvor man lettest kunne styre markedet og tjene gode penge. Og man ville selvfølgelig ikke konkurrere med sig selv på prisen," siger han.

Og det er netop det, der er problemet, mener Lindhardt & Ringhofs Morten Hesseldahl.

"Gyldendal vil ikke hoppe på den svenske model, fordi forlaget ikke vil true sin egen bogklub. Som det er nu, går der omkring otte måneder fra førsteudgaven, til bogen havner i bogklubben, og så tager det typisk halvandet år, før den kommer i paperback. Opmærksomheden ville gå et andet sted hen, hvis der kom et billigbogsmarked," siger han.

Men at Gyldendal skulle hytte sin egen bogklub benægter Gyldendals Stig Andersen: "Vi udgiver en masse paperbacks, så det dementerer vel påstanden," siger han.

Nødvendige guldskatte

Selv om der står paperbacks på boghandlernes hylder, er de hverken mange eller billige nok, mener Morten Hesseldahl. For at få danskerne til at læse, må gavebogsmarkedet erstattes med billigbogsmarkedet.

"Bogkøberne skal igen købe bøger til sig selv og ikke kun som gave, og her er det nødvendigt med et billigbogsmarked. Lige nu skaber de fine boghandlere og de dyre bøger en distance til læserne," siger han.

Den tanke deler Anette Wad, direktør for Aschehoug.

"En pocketbog køber man jo typisk til sig selv, fordi prisen er så lav. På den måde vil man kunne vænne folk til at købe bøger til sig selv," siger hun.

Men hvis det skal lykkes, må forlagene nødvendigvis ofre de fine nye udgivelser og bestsellerne.

"Ved at slå kræfterne sammen kan man gøre noget effektivt for markedsføring og synlighed. Men det vil kræve, at man er indstillet på at levere noget af sit guld. At det ikke bare er gamle sokker, man lufter i en ny forklædning. Vi skulle altså tage en B. S. Christiansen, og Gyldendal skulle tage en Hanne-Vibeke Holst," siger hun.

Anette Wad mener dog ikke, at Danmark uden videre kan sammenlignes med Sverige. Frie bogpriser og landets næsten dobbelt så store indbyggertal skal nemlig ikke undervurderes. Selv om det ifølge Anette Wad ikke betyder, at man ikke skal lade sig inspirere af landets effektive apparat. Men den inspiration må Aschehoug og Lindhardt & Ringhof lade ligge. Forlagene kan nemlig ikke gøre andet end at vente på storebror Gyldendal, ligesom de mellemstore forlag må vente på deres større søskende, mener Lone Dalgaard, redaktør hos forlaget Klim.

"Vi er afhængige af de store forlag, og vi må se, hvad de vil. Vi ville ønske, at det gik. Et biligbogsmarked vil kun være til købernes fordel, og jeg tror på, at billigbøger og det øvrige bogsalg stimulerer hinanden gensidigt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her