Læsetid: 3 min.

Gymnasie-rektorer vil ikke fusionere med håndværksuddannelser

Ungdomskulturen på gymnasier og erhvervsskoler er alt for forskellig til, at uddannelserne kan lægges ind under samme tag, mener formanden for Rektorforeningen, Peter Kuhlmann. Han advarer mod Socialdemokraternes forslag om at fusionere stort set samtlige ungdomsuddannelser
30. august 2006

Gymnasieelever og kommende håndværkere lever i så forskellige kulturer, at det ikke giver mening at lade dem gå på skole med hinanden.

I værste tilfælde risikerer man at øge frafaldet på ungdomsuddannelserne, fordi den kultur, der i dag er på gymnasierne, bliver ødelagt, hvis lærlinge og andre elever på erhvervsskoler skal undervises under samme tag som morgendagens universitetsstuderende.

Det mener formanden for rektorforeningen, Peter Kuhlmann, der går imod Socialdemokraternes forslag om at samle de gymnasielle tre-årige uddannelser og de praktisk orienterede erhvervsuddannelser på regionale centre for ungdomsuddannelse.

"Det er en smuk tanke, at man kan blive anlægsgartner og smed og forberede sig til universitetet på én og samme skole, men hvis de unge ikke siger hinanden noget, og der ikke er en synergieffekt mellem de unge, så nytter det ikke noget," siger Peter Kuhlmann.

Han mener, at det blot vil blive endnu mere synligt, at der går "en åndelig Berlin-mur" ned mellem elever på de gymnasielle uddannelser og elever på erhvervsskoler, hvis de skal lægges sammen.

Gymnasiekulturen er efter Kuhlmanns opfattelse præget af, at gymnasiet også har kunstneriske fag og idræt, hvilket resulterer i, at der også er masser af sociale og kulturelle arrangementer, som idrætsdage, musicals og koncerter.

"Det skaber en musisk-kreativ ramme, som adskiller sig meget fra den kultur, der er på erhvervsskolerne," siger Peter Kuhlmann.

Peter Kuhlmann kan bedre forestille sig, at gymnasierne på sigt fusionerer med de andre tre-årige sammenhængende ungdomsuddannelser.

"Hvis man skal fusionere, må man fusionere med HTX og HHX. Men hvis man fusionerer med smede og tømrere, så får man ad bagvejen den 12-årige enhedsskole, som Socialdemokraterne forsøgte at komme igennem med i 1970'erne," siger han.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Christine Antorini, understreger, at der ikke er tale om, at gymnasieuddannelserne og erhvervsuddannelserne skal lægges sammen i et grundforløb, som man har gjort det i Norge og i Sverige.

"For det første går vores forslag ud på at lave en fælles lovgivning for de fire gymnasieuddannelser. For det andet går forslaget ud på at skabe positive incitamenter til at samle uddannelser under samme tag," siger Christine Antorini og tilføjer, at det skal ske frivilligt.

Hun mener, at forslaget kan være med til at sikre, at det bliver muligt at bevare et bredt uddannelsestilbud i udkantsområder i Danmark, hvor det kan være dyrt at drive uddannelse.

Men på Frederiksborg Amtsgymnasium, hvor Kuhlmann er rektor, behøver de ikke at frygte tvangsfusioner.

Derudover mener hun ikke, at Peter Kuhlmann skal være så bekymret for gymnasiekulturen.

"I Nakskov, hvor de har samlet uddannelserne, siger rektor, at de unge har fået en større gensidig respekt," lyder det fra Christine Antorini.

Formand for foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler Lars Mahle mener ikke, at forskellen på ungdomskulturen blandt unge på erhvervsskoler og gymnasier er så stor.

"Der er unge mennesker, der er fremadrettede og ambitiøse på erhvervsskolerne. Selvfølgelig er der også nogle, der ikke er det, men det er der også på gymnasierne," siger han.

Han mener også, at der er et kreativt og kunstnerisk liv på erhvervsskolerne, hvor der blandt andet undervises i design, og at gymnasie-eleverne kun har godt af at møde en håndværker i kedeldragt i ny og næ.

Selv om han mener, at der ikke er noget principielt problem i at have erhvervsskolernes praktiske uddannelser på samme skole som de boglige ungdomsuddannelser, mener han ikke, at det nødvendigvis altid er en god idé.

"I mindre byer, hvor der er flere mindre uddannelsesinstitutioner, kan det være en fordel at samle uddannelserne, men i en by som Aalborg, vil det være direkte tåbeligt. Det går ikke at have institutioner med 20.000 unge," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her