Læsetid: 2 min.

Gymnasiereformen skal forbedres

1. november 2005

Siden skoleårets start har både elever, rektorer, lærere og forældre i det almene gymnasium rejst kritik af gymnasiereformen.

Minister og forligspartier har lavet en evalueringsplan. Det er fint. Det er vigtigt at få konkrete erfaringer om, hvad der virker, og hvad der ikke virker i reformen. Det der ikke virker skal selvfølgelig ændres. Minister og forligspartier har allerede foretaget en række regelændringer, der virker fornuftige. Men meget taler for, at der er behov for nye justeringer, hvis reformen skal komme til at fungere, som den er tænkt.

Forligspartierne besluttede i 2003, at det indledende grundforløb skulle være på et halvt år og ikke på et år som rektorer, lærere og elever ellers havde foreslået. Vores faglige bekymringer blev forsøgt imødekommet med et lovkrav om, at eleverne i deres gymnasieansøgning skal forhåndstilkendegive, hvilken studieretning de ønsker, således at gymnasiet fra starten kan tone de forskellige grundforløb i forhold hertil.

Men meget tyder allerede nu på, at det halve års grundforløb ikke virker efter hensigten. Lærerne beretter f.eks om store planlægningsproblemer, om alt for få timer til en ordentlig fagintroduktion, om for mange timer til almen studieforbedelse (20 procent) og om alt for stor afstand mellem de faglige krav og de resurser som stilles til rådighed.

De nye elementer i grundforløbet naturvidenskab, almen sprogforståelse og almen studieforberedelse er hver især godt tænkt, men det er svært at skabe sammenhæng under de givne vilkår. Dermed lever det ikke op til intentionerne bag reformen.

F.eks afvikles det nye naturvidenskabelige grundforløb ofte således, at eleverne kan opleve at møde en lærer to-fire timer og så farvel. Det skaber ikke sammenhæng snarere fragmentering og usikkerhed. På samme måde med almen sprogforståelse. Der er så at sige 'overbookning' i grundforløbet - men hvis man prøver at løse ét problem inden for de nuværende rammer, så opstår der bare et nyt.

Hertil kommer at flere rektorer nu åbent indrømmer, at de ikke lever op til gymnasielovens krav om at tone grundforløbet i forhold til elevernes studieretningsønske. Eleverne får nøjagtig det samme grundforløb, hvad enten de har ønsket en naturvidenskabelig eller en sproglig-humanistisk studieretning. Det er nødvendigt, hvis eleverne skal have en reel mulighed for at vælge om til december, siger rektorerne.

Hvis Undervisningsministeriet vælger ikke gøre noget ved problemet, så blæser tilsynsmyndigheden højt og flot på sin forpligtelser som regelhåndhæver. Kan undervisningsminister og forligspartier virkelig bare stiltiende se til, at gymnasielovens krav ikke efterleves på skolerne?

Mon ikke det er på tide at vende tilbage til Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) m.fl.s forslag om et et-årigt grundforløb, som dels kan skabe et bedre grundlag for undervisningen med sammenhæng og ro til faglig fordybelse og dels give eleverne mulighed for et mere sagligt studieretningsvalg ved afslutningen af 1.g. Det kan imødekomme den lange række af kritikpunkter fra lærer, rektor - og elevside af det nuværende grundforløb.

GL har hele tiden forudsat, at ambitionsniveauet og de resurser, der stilles til rådighed, skal være i balance. Det er ikke tilfældet i dag. Hvordan skal man f.eks "reformere og styrke fagligheden" i klasser med helt op til 35-40 elever?

Hvis Folketinget vil vedstå ambitionerne om styrket faglighed og undervisningskvalitet i gymnasiereformen, er det også nødvendigt at indføre et loft over antal elever i klasser og hold, inden gymnasier og HF bliver selvejende institutioner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her