Læsetid: 3 min.

Gymnasierektorer beskyldes for selv at være skyld i kaos

Reformkaos er rektorernes eget ansvar, mener politikere og gymnasielærere. Rektorformand afviser kritikken og glæder sig over Bertel Haardes lydhørhed
11. august 2005

Det er gymnasierektorernes egen fejl, når de mange studieretninger fører til administrativt kaos og utilfredse studerende. Det mener formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly: "Jeg undrer mig over, at rektorerne nu efterspørger en ændring af loven. Man ser bort fra, at antallet af udbudte studieretninger er op til den enkelte rektor. Det handler ikke om strukturen, men om planlægning fra rektorernes side," siger han.

Et flertal af landets gymnasierektorer ønsker loven ændret hurtigst muligt, og undervisningsminister Bertel Haarder (V) er åben for en lovændring allerede nu, hvis rektorerne insisterer på det. Men det undrer Katherine Richardson, som er formand for den følgegruppe, ministeren har sat til at følge udviklingen.

"Jeg er ikke i tvivl om, at der - som altid i forbindelse med store reformer - er behov for nogle justeringer, men det er mærkeligt, at man beder om justeringer allerede inden, reformen er gået i gang," siger hun til Gymnasieskolens Netnyheder.

Ingen ville lytte

Formand for Rektorforeningen Peter Kuhlman erkender, at mange skoler har skudt med spredehagl i udbuddet af studieretninger. Men han fastholder, at politikerne bærer det endelige ansvar: "Har vi sovet i timen? Nej, vi har talt med politikere og embedsmænd, men der er ikke blevet lyttet til os. Nu er der opstået en anden situation med en minister, der forhåbentlig vil lytte," siger Peter Kuhlman, der i øvrigt roser lærernes engagement og store arbejde.

Fra politisk hold genkender man ikke rektorernes kritik.

"De pisker lidt i rørte vande. Man har gennem en årrække lavet forsøgsarbejde og frem for hurtige lovændringer, bør man se på, hvad der er fornuftigt at ændre. Ellers risikerer vi at smide reformens intentioner ud med badevandet," siger uddannelsesordfører Margrethe Vestager (R)

- Har I som politikere ikke lyttet til rektorerne?

"Det er en ørkesløs diskussion at ville placere en skyld, men rektorerne bærer et medansvar, for der er ingen tvang til at udbyde de mange studieretninger. Jeg vil bestemt ikke afvise, at noget skal ændres, men vi bør tale tingene grundigt igennem og ikke gribe til hovsa-løsninger," siger Margrethe Vestager.

Den samme melding kommer fra de konservatives Carina Christensen, der dog er villig til snarest at begrænse antallet af studieretninger.

"Jeg undrer mig dog over, at rektorerne først kommer med kritikken nu, men det er fint, at ministeren lytter til den. Vi kan ikke være andet bekendt over for eleverne," siger hun.

Giv en chance

SF's Anne Baastrup kritiserer undervisningsministeren for udmeldingen om at ville ændre loven hurtigt.

"Det er dybt problematisk, at ministeren ikke tager et indgået forlig alvorligt, og at man inden aftalen er sat i værk annoncerer en ændring. Man skal give de involverede elever og lærere en chance," siger hun.

- Har du røde ører over ikke at have lyttet til kritikken?

"Mig bekendt var der bred enighed om, at det var en god vej, men vi ville gerne have haft et helt år til at gennemføre reformen frem for kun et halvt," siger Anne Baastrup.

Som det eneste parti står Enhedslisten uden for aftalen. Uddannelsesordfører Pernille Rosenkrantz-Theil er enig i, at eleverne først bør vælge retning senere i forløbet, men hun er ikke overrasket over, at en så omfattende reform møder problemer.

"En del kunne dog have været taget i opløbet, hvis man havde afsat midler til forandringen, så administratorerne på gymnasierne kunne have tænkt det her til ende," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu