Læsetid: 3 min.

H. C. Respekt

Der er dømt næseblod og 'godartet nationalisme' i H.C. Nielsens originale følelsesteater, der måske er det vigtigste dansker-teater i 2005
13. september 2005

Respekt! Det er, hvad Claus Beck-Nielsen vækker med sin forestilling The National Brand. Denne unikke performer er her transformeret til dobbeltfiguren H. C. Nielsen-H. C. Andersen. Og i de første minutter virker forestillingen faktisk bare som en veloplagt parodi på den H.C. Andersen-promovering, der har gjort Andersen aldeles fremmed for sig selv - i hvert fald hvis man forestillede sig, at han oplevede al hurlumhejet om sin person i 2005. Nej, nej, han må endelig ikke bruge sin egen underskrift, for den er solgt til japanerne-

Ihærdig selvopløsning

Denne satire ville være befriende og underholdende nok i sig selv. Men dobbelt-H. C. er langt mere udspekuleret og mere ambitiøs. Med Martin Tulinius som sin kamera-rejsekammerat videovandrer han både til Odense, Berlin og New York for at møde de teaterinstruktører, der har fået penge fra H. C. Andersen Fonden 2005 - og for at få hovedrollen i deres shows.

Der er dømt røvbyld og næseblod og security-vagter i denne eventyrligt kompromisløse forestilling. Der er dømt pinlighed og modbydelighed og undergang. Og der er dømt udlevering af Andersen-fondsugere som Robert Lepage, Frank Castorf og Chen Shi-Zheng.

For H. C. Nielsens ihærdighed kender ingen grænser. Jo mere han dukkes, jo mere vil han opad. Hans selvopløsning sker for øjnene af tilskuerne, men i en langt større sags tjeneste: At vise hvordan kapitalismens verdenssamfund ikke længere indeholder muligheden for at stige opad og blive en succes. Geniets succes er forbeholdt fortiden og H. C. Andersens plørede hestevognsrejser ned gennem Europa. I dag bliver et geni behandlet som udskud - og et talent som noget, der skal tilpasses Broadway.

Ydmygelsen er grænseløs. H. C. Nielsen ender med at køre rundt i New Yorks subway og læse eventyr højt for sine medpassagerer, men de bliver ophidsede og truende og ender med at smide ham ud. Han retter på den høje hat, men han forstår det ikke. Så går det bedre med at spille guitar med en kaffekop som tiggerbæger. Men nej, I Danmark er jeg født gør sig ikke stort i New York. Og han ender på Ground Zero, bogstaveligt talt.

Møre følelser

The National Brand er 'ekstremt teater', fordi det blander virkelighed og fiktion på så forulempende og selvdestruktiv vis. Og det er 'faktionsteater', fordi videoen påstår en virkelighed, som alligevel er fiktion. Men det er også 'politisk teater', fordi det har så klart et budskab: At eneren vil gå til bunds i kapitalismen. Og det er måske det vigtigste 'dansker-teater' i 2005, fordi forestillingen formår at skildre det danske sind allermest nuanceret. Se den skal man i hvert fald. Og gerne før sin politiker.

Samtidig insisterer Nielsen på at skabe et 'følelsernes teater'. Til allersidst træder han ud af sine H. C.-roller og bliver sig selv - og der bliver så stille i det gamle Kaleidoskop som aldrig før. Han vil have os til at føle, siger han - føle den 'godartede nationalisme'. Det er Nielsens ord for den ellers uhåndterlige fædrelandskærlighed.

Her slår det sammen om de danske tilskuere. Nielsens fynske stemmeføring med alt det underforståede og udglattende, nå nej, uuuuglattende, har banket følelserne mere møre og modtagelige, end nogen kunne have anet undervejs.

Og så er det, at vi føler os dybt globalt ulykkelige - men også meget privilegerede over at bo her i Dannevang, selv om der er så meget, der skal gøres. Og så er det, at vi føler den sjældne, uforbeholdne respekt!

'The National Brand'. Idé og manuskript (originalt): Das Beckværk. På scenen og worldwide: H. C. Andersen og H. C. Nielsen. Instruktion (provokerende pinsom), scenografi (transparent-elegant) og kamera (hasarderet): Martin Tulinius. Fortællerstemme (rigtig, rigtig): Nis Bank-Mikkelsen. Lys (subtilt): Lars Egegaard Sørensen. Lyd (komisk): Martin Vognsen. Videoredigering (svimlende tragikomisk): Mikal Bing. Dramaturg (flot fletning): Nicole M. Langkilde og Astrid Øye. Kaleidoskop på Nørrebrogade i København til 1. oktober samt Svalegangen i Århus den 6.-22. oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her