Læsetid: 3 min.

Håb...

6. februar 2004

DER ER HÅB for menneskeheden. Og for kloden. Det blev tændt forleden. Og det var ikke Greenpeace, der tændte det. Ej heller Det Økologiske Råd. Og slet ikke FN’s Internationale Klimapanel, IPCC. De kan hver for sig og i kor skrige sig hæse, uden at denne verdens lokale og globale magthavere interesser sig for det. For som Bjørn Lomborg selv har forklaret, så er deres skrigeri om klodens klimatiske kalamiteter motiveret af deres behov for at fremstille sig selv som uundværlige og således støtteværdige. Deres og ligesindedes budskaber om, at den globale vækstøkonomi nu har nået et omfang, hvor dens fossile energiforbrug truer klodens afgørende ligevægte – sådan noget som Golfstrømmen, der er vores lokale forsikring mod istider – den slags budskaber opleves bare som desperate overbud fra marginale grupperinger på vej ned og ud. Markedsbegejstringen, der triumferer og sprænger grænser fra San Fransisco over Frankfurt og Moskva til Bangalore og Shanghai, har virkelig ikke tid og plads til den slags bagstræb.
Så derfor var der ikke meget håb. De fleste steder i Europa vokser CO2-udledningerne i modstrid med Kyoto-aftalen, EU’s energikommissær Loyola de Palacio spurgte forleden, om EU ikke skulle overveje helt at droppe aftalen, Rusland viger fortsat tilbage for at underskrive den, og USA – den største klimaforstyrrer af alle – står fast på aldrig, aldrig at ville gøre det. Udledningerne vokser, temperaturerne stiger, iskapperne smelter, og Golfstrømmen er på vippen. Nej, der var ikke meget håb.

IKKE FØR forleden, altså. For da skete pludselig miraklet. Den hellige treenighed trådte frem og sagde ’Giv agt! Pas på! Hold op med det der CO2-orgie.’ Treenigheden var ikke Greenpeace, økologirådet og IPCC-forskerne. Det var langt mægtigere kræfter. Det var Pentagon, Holywood og de kapitalistiske lykkejægeres hoforgan, det amerikanske ugemagasin Fortune, der slog alarm. Lanceret som tophistorie i det seneste nummer af Fortune under temaet ’KLIMA KOLLAPS’ blev det afsløret, hvordan en af Pentagons hemmelige tænketanke ledet af den legendariske strateg Andrew Marshall og med den tidligere Shell-planlægningschef Peter Schwartz som central kraft har gennemført et større studie af udsigterne til pludselige, ukontrollable og katastrofalt forløbende forstyrrelser af de globale økologiske balancer. Ganske parallelt til den store undersøgelse, som International Geosphere-Biosphere Programme netop har offentliggjort, og som bl.a. advarer om, at menneskeheden nu eksperimenterer med de basale systemer som førnævnte Golfstrøm.
Pentagon-studiet baserer sig på fortrolige drøftelser med ledende klima-eksperter, og det munder ud i beskrivelsen af et muligt scenario for klodens amokløb, hvis det hidtidige pres på dens balancer fortsætter. Fortune gennemgår Pentagons resultater med Golfstrømmen, der slukkes omkring 2020, istidslignende forhold der sætter ind i det nordatlantiske område, voldsomme storme der følger af Golfstrømmens første krampetrækninger og udløser oversvømmelser i Europa og USA, tørke der hærger vitale landbrugsregioner, upålidelige monsunperioder der bringer Kinas fødevareforsyning i fare, kulden i Nordeuropa der sætter oliekilderne under pres og i sig selv resulterer i øgede CO2-udledninger osv., osv. Mareridtet udvikler sig, og – som Fortune refererer Pentagon-studiet – »teknologiske fremskridt og markedskræfter, som længe har hjulpet til at udvide klodens bæreevne, kan ikke gøre meget for at bremse krisen – den er for vidt spredt og udfolder sig for hurtigt.«
Det hele ender i krige og sammenbrud, og det får kapitalist-magasinet til at konkludere: »Handling nu er vigtig (...) Det er på tide at anerkende (risikoen for pludselige klimaskift) som et nationalt sikkerhedsanliggende.«

OG HOLLYWOOD? Ifølge Fortune vil 20th Century Fox yde sit bidrag til klodens frelse ved til sommer at slippe et brag af en katastrofefilm løs på de globale filmlærreder med Dennis Quaid i rollen som videnskabsmanden, der kæmper for at redde menneskeheden fra en istid udløst af drivhuseffekten.
Mere kan man ikke håbe på. Når tre af denne verdens mest magtfulde aktører beslutter at træde i karakter og udøve deres overtalelseskraft, så må der altså være et spinkelt håb for menneskeheden. Trods alt.
Fortunes brag af en historie blev godt nok efterfulgt af præsidents Bushs fremlæggelse af regeringens nye budgetforslag, hvori præsidenten – foruden at øge militærudgifterne – skærer ned på miljøbudgettet og øger bevillingerne til miljøødelæggende, CO2-belastende olieudvinding i Alaska. Men Herregud, enhver ved jo, hvordan det er fat med George Bush. Han er bare en lille smule længere end andre om at opdage tingenes rette sammenhæng. Det skal nok komme.

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu