Læsetid: 5 min.

Håbet er ved at forlade Irak

De veluddannede rejser, de fattige lider nød, troen på politikerne er ved at briste
13. august 2005

"Intet går fremad i Irak. Intet overhovedet. Folk lider, situationen er meget slem."

Sådan siger tolken Ahmed, 44-årig kurdisk shiamuslim, som ikke hedder Ahmed i virkeligheden, men som ikke vover at lade sit rigtige navn komme frem i et vestligt medie. Information taler med ham på en dårlig telefonforbindelse til Bagdad, få dage før de irakiske politikeres frist for at nå enighed om et nyt forfatningsforslag udløber.

Ahmed er en af de irakere, der har opgivet troen på en bedre fremtid for Irak.

"Hvis jeg havde pengene til det, ville jeg forlade Irak. Jeg ville flytte til Egypten. Der er ikke længere noget håb her," siger han.

Andre er rejst eller i færd med at pakke.

"Jeg elsker mit land, men jeg har ikke længere mulighed for at gøre noget for folket, for landet er løbet over ende af fanatikere og ekstremister. Gaderne beherskes af bander, røvere og galninge," siger professor Abdul Sattar Jawad, Bagdads Universitet.

Professoren har hidtil været leder af universitetets institut for engelsk litteratur, men nu har han sagt op, og til september rejser han til Jordan. Ligesom flere af hans kolleger, der allerede er rejst, er Jawad blevet truet og chikaneret af "religiøse dyr" på universitetet. Han er også blevet presset til at lukke den engelsksprogede avis al-Siyadah, han var redaktør for, fordi "det nu er blevet antireligiøst at have ytringsfrihed, et åbent sind og civilisation i dette land."

Åbner døren med pistol

En af hans medredaktører, juraprofessor og tidligere dommer Jassim al-Issawi blev i juni myrdet af uidentificerede revolvermænd, og da en journalist fra The Telegraph forleden ringede på professor Jawads dør i Bagdad for at lave et aftalt interview, åbnede professoren med en pistol i hånden.

Historierne om veluddannede irakere, der nu flygter fra det hærgede land, er mange. En tidligere direktør for et af Bagdads hospitaler vendte for nylig hjem fra Jordan i håbet om at drive et nyt, lille hospital i hovedstaden, der skriger på lægehjælp. Nyuddannede læger i Irak får omkring 200 dollar (1.200 kr.) om måneden, knapt til at leve for og milevidt fra de op til 33.000 dollar (200.000 kr.), som private sikkerhedsfolk i amerikanernes tjeneste kan tjene. Næppe var hospitalslederen returneret til Irak, før hans hustru blev kidnappet og først løsladt, da han havde betalt 20.000 dollar i løsepenge. I dag er hospitalslederen og hustruen tilbage i sikkerhed i Jordan.

Det samme er et sted mellem 300-500.000 andre irakere, som af forskellige grunde har fundet det uholdbart at blive.

"Vi er så frustrerede og angste. Ingen i verden forlader sit hjem frivilligt, hvis ikke det skyldtes de gældende forhold," siger Carol, indtil juni ejer af en skønhedssalon i Bagdad, nu bosat i Jordans hovedstad Amman.

"Vi har intet vand, ingen elektricitet, ingen sikkerhed. Vi forstår det ikke. Amerikanerne kan skabe bedre forhold, men de gør det ikke," siger hun til The New Standard.

Nøden i Sadr City

Bagdads fattige rejser ingen steder. I hovedstadens fattige bydel Sadr City, hvor der bor op mod tre millioner mennesker, er forholdene utålelige.

Jattar, 45-årig iraker med flere akademiske uddannelser bag sig, kommer i Sadr City som deltager i frivilligt hjælpearbejde.

"Beboerne mangler strøm. Vandrørene er gamle og utætte, så kloakvand lækker og blander sig med det drikkevand, der bruges i husene. Det forårsager mange tilfælde af leverbetændelse, tyfus og andre sygdomme," siger Jattar til Information.

Sidst i juli skønnedes det ifølge Bagdad-avisen Azzaman, at næsten halvdelen af hovedstadens borgere var uden rindende vand. Den elektriske strøm er borte i op til 20 af døgnets 24 timer, og ifølge landets elektricitetsminister Mohsen Shlash skal man frem til 2008, før der kan forventes at være stabil strømforsyning i hele landet.

Jattar siger, at der er i dag er ro i den shiamuslimske Sadr City, men udenlandske selskaber tør alligevel ikke komme der, og derfor går genopbygningen uendelig langsomt.

"Derfor er der heller ingen job at få. De unge kan kun tjene penge ved at sælge cigaretter og andet billigt stads, eller de kan søge ind for politiet eller sikkerhedstjenesten, hvor de risikerer at blive slået ihjel."

Arbejdsløsheden i Irak skyldes ikke mindst, at den manglende infrastruktur og den manglende sikkerhed ifølge Arbejds- og socialministeriet får 33.000 af virksomhederne i landets private sektor til fortsat at ligge stille. Og fraværet af indkomst er sammen med krigsødelæggelser grunden til, at der nu ifølge de irakiske myndigheder er 54.000 officielt hjemløse i Bagdad og næsten en halv million i hele Irak.

Uroen ulmer

Forleden kogte frustrationerne over i den ellers rolige shiamuslimske by Samawa syd for Bagdad, da omkring 1.000 vrede borgere marcherede mod provinsregeringens kontor, nogle åbenlyst bevæbnede, for at protestere mod fraværet af sociale fremskridt. Demonstranterne kastede med sten, satte biler i brand og syntes på vej til at storme provinsregeringens bygning, da politiet åbnede ild mod mængden, dræbte mindst en og sårede over 40.

I går havde den shiamuslimske præst og leder af Sadr-bevægelsen Moqtada al-Sadr, der nyder stor opbakning i Sadr City, bebudet en tilsvarende stor, omend erklæret fredelig demonstration i Bagdad i protest mod de elendige sociale forhold og de manglende fremskridt. Men den nervøse irakiske regering, der med forfatningsforhandlingerne befinder sig i en meget kritisk fase, overtalte al-Sadr til at udskyde demonstrationen i ti dage mod et løfte om at sikre hurtige sociale fremskridt. Folk som Ahmed tror ikke mere på den slags løfter.

"Hverken regeringen eller amerikanerne er seriøse. De taler så smukt og venligt på tv om at løse de sociale problemer, men alt, hvad de siger, er propaganda. Der kommer ingen løsninger ude i virkeligheden," mener han.

Ahmed bebrejder Iraks sunnimuslimer, at de indledte oprøret efter den amerikanske invasion i 2003. Det har ødelagt alt, og i dag er det for sent, mener han.

"Shiamuslimer og kurdere er blevet trukket ind i konflikten. Der foregår i dag en uerklæret borgerkrig, hvor folk konstant hævner sig på hinanden. Jeg hørte forleden, hvordan en gruppe shiamuslimer på vej fra Bagdad til Najaf for at begrave en afdød, blev stoppet og overfaldet af terroristerne. Selv den døde i kisten blev halshugget. De sunnimuslimske oprørere er drevet af blind hævnfølelse over tabet af den magt, de havde under Saddam. Det er ren fanatisme. De har ingen reel sag," siger Ahmed

"På deres side har shiaerne nu kommandogrupper og brigader, der hævner sig på sunnier, arresterer dem og behandler dem uden om retssystemet."

Graden af selvtægt blev illustreret i mandags, da militsmænd fra den shiamuslimske Badr-organisation - tilknyttet det største religiøse shiaparti SCIRI - invaderede Bagdads borgmesterkontor, erklærede borgmester Alaa al-Tamimi for afsat og placerede deres egen mand, Hussein al-Tahhan, i stolen.

Meldingerne fra Bagdad handler i dag om et håb efter valget i januar, der nu er ved at briste. Om mennesker der koncentrerer sig om at redde sig selv. Om voksende mistillid til politikerne, der beskyldes for at pleje egne særinteresser. Om frygten for endnu mere vold op til den planlagte folkeafstemning om en ny forfatning til oktober.

Afgørende kan blive, om parlamentets forfatningskomite inden på mandag når til enighed om forfatningsforslaget.

"Ingen ved, om det ender godt eller skidt. For mig ser fremtiden sort ud," siger Ahmed.

"Jeg har ikke mistet håbet endnu," siger Sattar.

"Om Gud vil bliver fremtiden bedre. Inshallah."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu