Læsetid: 4 min.

Håndbold-pigerne

10. december 1996

Vi synes, landsholdsspillerne er gode forbilleder for kvinder i al almindelighed ... de ved, hvad de vil have, de kæmper for det, og de lader sig ikke slå ud...
Alt for Damerne

NÅR MÅLKVINDEN Lene spræller i luften og bokser et straffekast i spil igen, og Anne Dorthe, selv hængende i luften, opsnapper riposten for i et langt, præcist kast at sende bolden helt ned i den anden ende af banen til Tonje, der bare fingerknipser bolden videre til Anette, som - allerede i luften - griber og viderekspederer med et lob til scoring, så er det man må spørge: Hvorfor i alverden har man overhovedet et gulv i håndbold? De danske håndboldpiger behøver det i hvert fald ikke, for de falder aldrig ned.
Men svaret er indlysende: Gulvet har man til de måbende modspillere, som aldrig når at lette, og som ellers ville forsvinde i et dybt hul i jorden.
Forud for aftenens opgør mod Kroatien har håndboldpigerne, som vi stadig tør kalde dem, dokumenteret deres overjordiske overlegenhed ved i de første tre EM-kampe at sejre med ikke mindre end ti overskydende mål i hver kamp. Det eneste betænkelige er, at Anja indtil videre har opført sig pænt, hvilket ikke lover godt for finalekampene. Den agurk, hun plejer at gå, er hun simpelthen ikke gået. Gemmer hun grønsagen, eller er hun bare blevet voksen?

DET GODE ved håndboldpigerne er, at de giver en god dag i, hvordan de ser ud, hvordan make-up'en sidder, alt det, som nogle kvinder går så eventyrligt meget op i. Her svedes, kæmpes og sejres.
TV2s sportschef, Morten Stig Christensen, forklarede i morgen-tv i går, at de, forresten ligesom Bjarne Riis, med deres tårnhøje ambitionsniveau forekommer meget udanske. Men man kan også sige, at de i al fald ikke spiller på deres kvindelighed, og at de derved er gode eksempler og identifikationsobjekter for andre kvinder. Deres hele måde at være på har haft en uvurderlig, positiv betydning for andre kvinder. Derfor opnåede de i oktober i år Alt for Damernes kvindepris, fordi de - som det hed i motiveringen - har "skabt tiltrængt respekt herhjemme om kvinder i elitesport, ja, i sport i det hele taget", men også fordi, de ikke har opnået deres resultater ved at være søde og flinke, hvad der vel må læses sådan, at kvinder i øvrigt ofte opnår deres resultater ved at være søde, flinke, artige og måske endda kokette og flirtende, alt det, som ligger i den traditionelle kvinderolle. På den måde får deres sejre en videre betydning end blot den sportslige.

OG DOG kan man ikke beskylde håndboldpigerne for at være ukvindelige. De er nemlig samtidig gode eksempler på, at man godt kan bevare sin femininitet, selvom man deltager i en kraftsport.
Ikke blot kontaktes de med jævne mellemrum af lumre mænd, de er ikke blege for at springe ud som fotomodeller, som for eksempel når Anne Dorthe Tanderup optræder i jakke, bukser og støvler i sort læder fra Bazaar med en gylden kornsnog (fra Michel's Reptil Import) om halsen i samme nummer af damebladet. Janne Kolling giver den i fjerbesætning fra Catwalk hos Nørgaard, og Gitte Sunesen i sølv-strop kjole fra Billy Boy, mens Conny Hamann Boeriths bærer jakken fra Fiorucci, Marianne Florman jakken fra Dries van Noten og Anette Hoffmann gi'r den som vamp i sko fra Gorilla og lang, stramtsiddende kjole fra People of The Labyrinth.
På billederne ser de både søde og flinke, indladende og cool, dragende og afvisende, glade og ligeglade ud, men hvis nogen skulle være i tvivl, understreger Anja Andersen med en trendy, handy pistol, at kvinder bestemt ikke er søde og rare, bare.
Kvinder kan alt, som man sagde i feminismens storhedstid i halvfjerdserne. Eller Danske kvinder viser alt, som en filmtitel lyder i halvfemserne.

HÅNDBOLDPIGERNE har med andre ord præsteret det kunststykke på en og samme tid at være både ukvindelige og kvindelige, nemlig ukvindeligt kvindelige og kvindeligt ukvindelige - i samme person, men alligevel til hver sin tid. Ukvindelige på deres arbejdsplads, som er banen, og kvindelige i deres privatliv, som er ugebladet? Derved flimrer billedet af forbillederne: For er der noget galt i at være feminin på arbejdspladsen? Skal kvinder dèr have en adfærd som mænd? Droppe make-up'en og dyrkelsen af ydret? Og er det ikke forkert at hævde, at det er ukvindeligt at være ambitiøs, arbejdsom og sejrende? For det gør man vel netop ved at gøre egenskaberne til genstand for særlige priser og artikler...
Men ved at flimre ligner forbilledet netop virkeligheden, den virkelighed, hvori pigerne både kan blæse med mel i munden, flyve, gå på vandet og alligevel have begge ben på jorden. Til kamp mod Kroatien!

Bjørk (Kristen Bjørnkjær)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her