Læsetid: 5 min.

Hård debattone kan hindre racistiske drab

Europarådet burde også bekymre sig om intolerancen i indvandrerkredse, mener flere fremtrædende debattører
20. december 2005

Danmark har fået en anmærkning fra Europarådet. En strøm af intolerance præger såvel den politiske scene som dele af den danske medieverden, mener rådet, der også mener, at regeringens udlændingepolitik bidrager til at skabe en fjendtlig stemning over for etniske og religiøse minoriteter.

Information har spurgt en række fremtrædende debattører, om de kan genkende Europarådets billede af Danmark. De medgiver alle, at tonen i indvandrerdebatten er blevet væsentlig skarpere de seneste fem-10 år, men de fleste mener, at Europarådet burde bekymre sig mindst lige så meget over intolerancen i indvandrerkredse.

Tonen er hård

Tonen i den danske udlændingedebat er hårdere end nogensinde. Det er en bred palet af udlændingedebattører enige om, men så hører enigheden også op.

Folketingspolitiker Naser Khader fra de radikale mener, at den hårde tone er både sund og nødvendig.

"Det er rigtigt, at tingene har ændret sig de seneste fem-10 år, og det bliver bemærket uden for Danmarks grænser. Helt personlig synes jeg ikke, det er noget problem. Det skyldes måske, at jeg kan tåle det og ofte betragter det som retorik uden indhold. Jeg vil hellere have hård retorik end racistiske drab som i Sverige", siger Naser Khader.

"Der er selvfølgelig mange andre indvandrere, der har mindre overskud end mig til at klare mosten, men en bramfri debat er et tilbagevendende karaktertræk ved det danske samfund, som man bliver nødt til at affinde sig med," siger den radikale politiker.

Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste, der for nylig har gjort sig bemærket med offentliggørelsen af en række kontroversielle Muhammed-tegninger, mener, at Europarådets kritik af bl.a. de danske medier er forfejlet.

"Jeg undrer mig virkelig over, hvor Europarådet får sine oplysninger fra. Der er nogle vilde debattører helt ude på fløjene, som udtrykker sig forenklet og primitivt, men det er og bliver et ubetydeligt mindretal. Danskerne er generelt et tolerant folkefærd," siger han og betegner det skarpe debatniveau som et sundhedstegn.

"Det er da rigtigt, at man i dag kan sige mange ting, man ikke kunne sige åbent for bare 10 år siden. Men det er sundt, at meningsforskellene kommer frem. Det betyder, at problemerne bliver belyst. Jeg foretrækker en fri debat frem for svenske tilstande, hvor man ikke må debattere problemer i indvandrermiljøet, fordi det opfattes som politisk ukorrekt," siger chefredaktøren.

Sognepræst Helle Myken Christensen, der sammen med foreløbig 192 andre gejstlige har kritiseret regeringens udlændingepolitik, er til gengæld glad for Europarådets kritik,

"Det er jo akkurat den samme bekymring, som er årsag til, at vi er gået i brechen for at forsvare indvandrere og flygtninge. Det er blevet alt for nemt at udtale sig svinsk om flygtninge og indvandrere. Vi er ved at bevæge os hen i en boldgade, der er farlig for vores menneskesyn," siger den jyske sognepræst, der mener, at den danske udlændingepolitik kan få alvorlige konsekvenser på længere sigt.

"Vi risikerer at fremme den politiske ekstremisme blandt indvandrere ved at behandle dem anderledes end resten af befolkningen," siger hun.

Helle Myken Christensen mener desuden, at medierne bærer en stor del af skylden for den indvandrerfjendtlige stemning, som Europarådet har bidt mærke i.

"Mediernes billede af flygtninge og indvandrere er så stereotypt og unuanceret, man får kun en lille del af virkeligheden at se. Hvorfor hører vi aldrig om, hvordan det går de flygtninge, der bliver hjemsendt. Statsministeren mener, Danmark skal undskylde sin optræden under Anden Verdenskrig, skulle man så ikke også undersøge, hvordan det går med de asylsøgere, vi har ansvaret for i dag," spørger hun.

Intolerante indvandrere

Komikeren Fashad Kholghi kan til gengæld slet ikke få øje på de problemer, som præsteinitiativet og Europarådet påpeger.

"Jeg synes slet ikke, Europarådet skal bekymre sig om de stramninger af udlændingepolitikken, som Danmark har gennemført. De burde bekymre sig over, at stramningerne kommer 30 år for sent. Danmark stiller ikke urimelige krav. Indvandrere skal lære dansk, de skal i arbejde og respektere det danske demokrati. Jeg kan slet ikke se problemet," siger han.

Fashad Kholghi mener også, at den skrappe debattone er i orden.

"Det er en sund udvikling, at der kommer en modreaktion, f.eks. over for dem, der udnytter den danske frihed til at prædike fundamentalisme. Det er godt, at danskerne vælger side til fordel for demokratiet," siger han.

Det er Naser Khader meget enig med ham i. Han mener, at Europarådet burde have fokuseret lige så meget på intolerancen i indvandrerkredse.

"Der er også intolerance blandt muslimer, og det er ligeså vigtigt at gå imod intolerance og islamisk fundamentalisme, hvis vi skal undgå at udvikle parallelsamfund, som man har det i Frankrig og Holland," siger han. Naser Khader mener desuden, at Europarådets kritik af de danske medier er uberettiget.

"Medierne trækker jo ikke bare deres historier ud af den blå luft. Når en imam forsvarer stening eller en bevægelse priser Osama bin Laden, må man regne med, at medierne skriver om det," siger han.

Helle Merete Brix, der har udgivet flere islamkritiske bøger, er helt på linje med Kholghi og Khader, når det drejer sig om at bedømme fordele og ulemper ved den danske udlændingedebat.

"Europarådet burde snarere bekymre sig om den voksende antisemitisme i en række europæiske lande. Det, der er sket i Danmark, er blot, at det nu er blevet muligt at rejse en helt nødvendig kritik af de problematiske sider af islam", siger hun og afviser, at der skulle være tale om øget intolerance. "Hvis det var tilfældet, hvorfor hører vi så aldrig hinduer, sikher og andre minoriteter tale om diskrimination og forfølgelse," spørger hun.

Helle Merete Brix betegner både præsteinitiativet og de 12 prominente forfattere, der i sidste uge protesterede mod regeringens udlændingepolitik og det danske debatniveau, som "varmhjertede men naive".

"De befinder sig tilsyneladende i en tidslomme, hvor de ikke ved, hvad der foregår i samfundet. Nu er det jo islam, det handler om, og de ignorerer åbenbart fuldstændig, at der er stærke kræfter i det muslimske samfund, som ikke ønsker en fredelig sameksistens med demokratiet, og som det er nødvendigt at sige fra overfor," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu