Læsetid: 3 min.

Hård integration i EU

22. juli 2000

"De store private kapitalinvestorer har ikke forventet, at Central- og Østeuropa ville komme ind i EU i 2003. Så det påvirker ikke deres handlinger, at det nu ser ud til at blive senere."
Klaus-Jürgen Gern,
Kiel-instituttet for Verdens-økonomi.

Væksten i Central- og Østeuropa er gået i rødt i form af en negativ vækst på 0,2 procent. Denne melding fra Eurostat om den økonomiske gennemsnitstemperatur i de 12 kandidatlande og Tyrkiet bør ved første øjekast få advarselslamperne til at lyse i EU.
Det påtrængende spørgsmål er, om den forsinkelse af EU's østudvidelse til 2005 eller senere, der nu synes at være en realitet, er en del af forklaringen. Og ikke mindst om forsinkelsen risikerer yderligere at forværre det samlede billede for kandidatlandene. Det kunne nemlig få den konsekvens, at den i forvejen lunkne folkelige opbakning til udvidelsen bliver kold. Hvis landene ikke får udviklet deres økonomier i den takt, som man håbede på baggrund af de meget solide væksttal fra midt-90'erne, kunne milliard-regningen for optagelsen af de fattige fætre i øst kort sagt blive endnu større - og et bekvemt argument for nok en udskydelse med uoverskuelige konsekvenser for den allerede hårdt prøvede moral hos kandidatlandene.
Der er flere grunde til at tro, at det næppe vil gå så galt, i hvertfald er sammenhængen mellem udskydelsen og det aktuelle fald i væksten ikke oplagt.

For det første er faldet i vækst langt fra entydigt, således har otte ud af de 13 lande i Eurostats beregning faktisk en positiv, omend lavere vækst end de foregående år. Ungarn, Cypern, Malta, Polen, Slovenien har således alle en vækst på mellem fire og fem procent. Tungest i gennemsnittet vejer tilfældet Tyrkiet, der i 1999 havde en negativ vækst på fem procent. Og det har to helt konkrete forklaringer. Den ene er den økonomiske hestekur, som regeringen har sat i værk mod landets høje inflation, den anden er sidste sommers tragiske jordskælv. Da Tyrkiet ikke ligefrem er på trapperne til at komme ind i EU, er landet af mindre interesse i denne sammenhæng.
Derfor er det mere interessant, at de forklaringer på vækstfaldet i de central- og østeurpæiske lande, som en række økonomer giver til Information, så godt som alle peger på årsager uden forbindelse til udvidelsen. Forsinkelsen anses ganske enkelt som værende uden større indvirkning på faldet i vækst. Og det understreges, at udvidelsen trods tempotabet og den ringe entusiasme i EU ikke er opgivet som EU's store politiske projekt for dette årti.

Der peges i stedet på den finansielle og økonomiske krise i Rusland, som et afgørende element i knækket på vækstkurven hos lande som Polen, Tjekkiet og de baltiske lande.
Men det er ligeså meget et mere generelt udtryk for sårbarheden i økonomierne i Central- og Østeurpa. De er dybt afhængige af den økonomiske sundhedstilstand ikke blot i Rusland, men i endnu højere grad af EU-landene. EU har siden Murens fald gradvist men sikkert overtaget pladsen som vigtigste handelspartner. Her har navnlig lav vækst i lande som Tyskland og Italien, men også i Frankrig i nogen grad, slået igennen med fuld styrke - med helt samme, velkendte logik som dansk økonomis sammenhæng med den tyske.
Vækstfaldet i Central- og Østeuropa skal derfor også ses som en del af de nye økonomiers knæk, fra Asien til Latinamerika. Det mest markante ved tallene fra Eurostat er måske konstateringen af, at Central- og Østeuropas økonomi på et årti allerede er så tæt forbundet med EU's, at et lille hul i opsvinget i EU's generelt stærke økonomi i 1998-99 straks trækker kandidatlandene ned.
Optimimister påpeger, at den lave italienske vækst i dette års første kvartal allerede er røget op på tre procent, og at Tyskland melder om vækst 2,3 procent, der ventes yderligere underbygget efter sidste uges længe ventede skattereform i Berlin. Og at kandidatlandene derfor på kort sigt ikke har mere at frygte.
Tilbage står at landene endnu før de er optaget og harmoniseret i EU, har oplevet de hårde følger af den basale integration i EU's økonomi, der allerede er sket. Det burde være endnu et argument for hurtigt at lade dem komme inden for og deltage i beslutningerne.cobla

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu