»Jeg er meget optaget af, hvad der er op og ned i denne sag.«
Trafikminister Jacob Buksti i Jyllands-Posten 13. juli 2000.
SØNDAG DEN 9. juli landede Danmarks tungeste avis, Morgenavisen Jyllands-Posten, hårdt i titusindvis af brevkasser med tophistorien: »Benhård kritik af Havarikommissionen.« Trykfarven var knap tør, før trafikminister Jacob Buksti selv om det både var sommer og søndag ved middagstid var klar med en pressemeddelelse, hvor han udtalte, at »Det er mig meget magtpåliggende, at flyvesikkerheden er maksimal« og i øvrigt lovede at »følge situationen nøje«.
De følgende dage var ministerens embedsmænd i gang med at foretage damage control. Der blev i
ministerens navn forfattet et indlæg til Jyllands-
Posten, som avisen trykte 13. juli, og hvor Jacob Buksti som citeret ovenfor gav udtryk for sin interesse for, hvad der er op og ned i sagen om Havarikommissionen. Ingen skal altså angribe ministeriet for ikke at reagere på kritik eller ikke at opfylde pressens behov for en hurtig kommentar til en aktuel sag. Fredag den 15. december skrev Information den første artikel i serien Hård landing om Havarikommissionen for Civil Luftfart.
SERIENS POINTER og konklusioner er noget anderledes end i Jyllands-Postens artikler. Læser man Informations artikler om Havarikommissionen og afskedigelsen af havarichef Jørn Madsen, fremstår havariundersøgelserne for eksempel af motorhavariet på SAS-flyet Bodvar Viking den 26. april i år
ikke længere som præget af uforklarligt smøl, utilladelig inkompetence og unødigt hemmelighedskræmmeri.
I stedet tegner der sig et billede af et trafikministerium, der i 1997 helt bevidst lægger op til, at der skal nye koste til for at sikre uafhængighed og tilbundsgående havariundersøgelser med vægten lagt på den tunge luftfart med de betalende passagerer nemlig det område, hvor det går rigtig galt, hvis det går galt.
Med i billedet hører også en havarichef, Jørn Madsen, der selv om han ikke er vokset op i det offentlige system alligevel foretrækkes frem for adskillige velkendte ansøgere fra Havarikommissionen og Statens Luftfartsvæsen. Den nye havarichef har tydeligvis ikke gået i diplomatiets flinkeskole. Men han har sat sig for og gennemfører en oprydning og systematisering af Havarikommissionens arbejde. Efter alt foreliggende sker det efter de retningslinjer, han har fået i ministeriet ved sin ansættelse.
Luftfartsselskaberne i Danmark med det store SAS i spidsen kan ikke længere kontrollere havariundersøgelser, for den nye chef lægger vægt på, at årsagen til et havari eller en alvorlig flyvehændelse skal findes, også hvis den skyldes en fejl hos luftfartsselskabet eller reparationsværkstedet.
Men den nye chef får kun kort tid i jobbet. En koalition af gamle konkurrenter til hans stilling, utilfredse flyselskaber og flyveunioner, der for eksempel er vrede over at skulle vinke farvel til en fordelagtig
aftale om, at de mod betaling selv kunne undersøge havarier, starter en kampagne imod ham. Kampagnen involverer breve til politikere fra både anonyme og navngivne Jørn Madsen-modstandere, et uhørt skarpt angreb på Havarikommissionen i årsrapporten for 1998 fra Statens Luftfartsvæsen og til sidst de slagkraftige og skarpt vinklede artikler i Jyllands-Posten.
SÅ TIDLIGT SOM en uges tid inden offentliggørelsen af den første artikel i Information sendte avisen en række skriftlige spørgsmål til Trafikministeriets presse- og informationssekretær i håb om at få lejlighed til at interviewe en eller flere af ministeriets embedsmænd. Svaret var en afvisning og en besked om, at avisen kunne stille skriftlige spørgsmål. Denne metode har så været anvendt i et par omgange uden andet resultat end en række intetsigende ikke-svar fra ministeriet.
Men hvad så med trafikminister Jacob Buksti, der i juli var blot et par timer om at reagere på Jyllands Postens har det siden vist sig ikke helt fyldestgørende dækning af sagen?
Han sendte ikke nogen pressemeddelelse ud den 15. december eller nogen af de andre dage, Information de seneste uger har trykt artikler om Havarikommissionen. Onsdag mistede Information tålmodigheden med ministeren og ringede til ham. Samtalen blev kort. Jacob Bukstis kommentar kan sammenfattes til »Det skal jeg ikke kommentere på« og en henvisning til, at »jeg er sådan set også på juleferie«. Foreholdt, at han i juli i sit indlæg i Jyllands-Posten var optaget af op-og-ned i sagen, svarede han: »Det er jeg også. Men det er jo ikke det samme som, at det skal foregå i pressen.«
Hvis Jyllands-Postens første artikel 9. juli var så foruroligende og opsigtsvækkende, at ministeren måtte reagere med timers varsel, skulle man tro, at Informations langt mere omfattende artikelserie med på mange måder endnu mere alarmerende oplysninger skulle afføde en ministeriel reaktion, der kom mindst lige så prompte som ministerordene i juli.
Især hvis der havde været svagheder eller unøjagtigheder i Informations research, som alt i alt kaster et ubehageligt klart skær over ministeriets dispositioner i sagen om Havarikommissionen. Og over det eksisterende niveau for den flyvesikkerhed, som angiveligt er ministeren så magtpåliggende.
