ISTANBUL - En mediekrig er brudt ud mellem Storbritannien og Iran, og ude i horisonten lurer frygten for en gidselkrise a la den, der ramte den amerikanske ambassade i Teheran i 1979. Krisen varede 444 dage, inden de sidste 52 gidsler blev frigivet og den amerikanske ambassade lukket. Det formodes, at Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad spillede en rolle i gidseltagningen, men det er ikke entydigt bekræftet.
Officielt er den nuværende krise med de 15 anholdte søfolk fra Storbritannien ikke en gidselkrise, men en anholdelse af ulovlige indtrængere. Om det er det ene eller det andet afhænger af temperament, og det er foreløbig det, mediekrigen handler om.
Under en normal anholdelse ville de anholdte have haft adgang til besøg fra deres ambassade, og deres opholdssted ville være kendt.
Man kan også argumentere for, at den britiske forbrydelse, hvis den fandt sted, er så lille, at den kunne være klaret på stedet. Ifølge den iranske ambassade i London var de blot 500 meter inde i iransk farvand, og det har ikke forlydt, at de skulle have haft kurs mod kysten.
Briterne gik onsdag hårdt i offensiven med deres beviser for, at søfolkene var inde i irakisk farvand, som de har FN-mandat til, og få timer senere svarede iranerne igen med et videoklip, hvor den kvindelige marinesoldat Faye Turney tilsyneladende tilstår den påståede forbrydelse.
Det er ikke helt klart, hvilken iransk myndighed, der for øjeblikket holder briterne fanget, og om det er en tilfangetagelse, der har opbakning hele vejen rundt i det iranske magtapparat.
Også det bidrager til opfattelsen af, at der på ingen måde er tale om en almindelig anholdelse.
Det fastholdes imidlertid stædigt af en stribe iranske topfolk, der løbende gentager, at alt, hvad de beder om, er en britisk undskyldning.
"Den logiske løsning (...) er, at de britiske myndigheder accepterer realiteterne og giver en undskyldning til det store iranske folk," siger de væbnede styrkers talsmand general Alireza Afshar til det halvofficielle nyhedsbureau Mehr.
'De har forregnet sig'
Sideløbende har Storbritannien også afbrudt al anden kontakt med Iran end den, der handler om søfolkene. I går steg konflikten så endnu et par streger på krisebarometeret, da den britiske regering rundsendte et forslag til en udtalelse i FN's Sikkerhedsråd. Af tekniske grunde kan der ikke blive tale om en egentlig resolution, men det forlød, at Storbritannien vil have Sikkerhedsrådet til at udtrykke "dyb bekymring" over situationen og kræve "øjeblikkelig løsladelse".
"Vi prøver ikke at skubbe Iran ind i et hjørne. Vi siger bare 'vær venlig at løslade soldaterne, som ikke skulle have været anholdt i første omgang'," siger en talsmand for Storbritanniens premierminister, Tony Blair.
At Storbritannien gennem FN søger international fordømmelse af Iran blev i går taget meget ilde op af styret i Teheran, der med det samme aflyste en planlagt løsladelse af Faye Turney.
"I stedet for at sende et hold af teknikere for at undersøge problemet, har de sparket en mediestorm i gang, erklæret vores relationer afbrudt og talt om Sikkerhedsrådet. Det vil ikke løse problemet. De har forregnet sig," siger lederen af Irans øverste nationale sikkerhedsråd, Ali Larijani, til landets statslige tv.
"Det blev meddelt, at kvinden i gruppen ville blive løsladt, men den udvikling blev mødt med en forkert attitude. Selvfølgelig bliver løsladelsen så suspenderet og vil ikke finde sted."
I stedet fremviste en iransk officer i går nye modbeviser i form af GPS-oplysninger og et søkort med markeringer af de positioner, Iran mener, de britiske både har befundet sig på. Alle tydeligvis inde i iransk farvand.
Pludselig forværring
At parterne nu står så stejlt over for hinanden er en overraskende udvikling, efter at krisens første dage forløb med relativ tilbageholdenhed fra begge parter.
Både London og Teheran var forsigtige med ikke at stille ultimative krav til modparten, og da den britiske udenrigsminister Margaret Beckett i tirsdags var på officielt besøg i Ankara, ringede Tyrkiets udenrigsminister Abdullah Gül til sin iranske kollega Manouchehr Mottaki og overlod på et tidspunkt røret til briten, så de to involverede parter kunne tale sammen direkte. Det kom der i første omgang ikke noget ud af, men da Tyrkiets ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan dagen efter mødtes med Manouchehr Mottaki under det arabiske topmøde i Saudi-Arabien, var der forlydender om, at tyrkiske diplomater ville få adgang til de britiske fanger, og kort efter meddelte den iranske udenrigsminister, at Faye Turney ville blive løsladt i løbet af et par dage.
Recep Tayyip Erdogan fik også, ifølge dagbladet Hürriyet, udtrykt bekymring over den britiske nedfrysning af forholdet til Iran, som han finder "forhastet".
I dag har konflikten varet en uge, og dermed længere end en tilsvarende episode fra 2004, hvor Iran anholdt en mindre gruppe britiske søfolk under lignende omstændigheder. Dengang blev konflikten løst efter tre dage.
