Læsetid: 3 min.

Haarders halvhjertede indsats for det hele menneske

Selv om undervisningsminister Haarder er rundet af højskoler, giver han dem som minister en narresut. Han har måtte bøje sig for finansminister Pedersen, som har blikket stift rettet på nytteværdi
24. april 2006

Mindst ni ud af 10, som har været elev på en højskole, har været glade for deres ophold.

På trods af den høje elevtilfredshed sammenlignet med andre skoleformer, så skranter mange af folkeoplysningens højborge økonomisk. Derfor havde en del forstandere håbet på, at tidligere højskolelærer og nu undervisningsminister Bertel Haarder ville komme den nødlidende bevægelse til undsætning, når han fremlagde sin højskolelov. Sådan kom det imidlertid ikke til at gå, for Haarder og 'højskole-Venstre' tabte slaget om at give de nødlidende højskoler bedre økonomi. Vinderne er finansminister Thor Pedersen og alle de ledende handelsskole-Venstre-folk, som har blikket stift rettet på nytteværdi.

Den 5. april fremlagde Haarder sit forslag til en ny højskolelov. Forud var gået et års arbejde i Højskoleudvalget nedsat af forgængeren Ulla Tørnæs med stor opbakning fra de Venstre-folk, som har bånd til højskole-verdenen. Udvalget afleverede sin rapport i december 2004, men først efter 13 måneder i undervisningsministerstolen kom Haarder med sit udspil.

Sneglefarten hænger ifølge velinformerede kilder sammen med, at Haarder har mødt modstand. Som noget usædvanligt har han ikke mindre end tre gange været nødt til at bide skeer med ministrene i regeringens økonomiudvalg. Haarder har forsøgt at sælge sine ideer til blandt andre finansminister Thor Pedersen (V) samt økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). Nu kan man ikke forlange af en minister, at han skal hælde galde ud over sine kolleger, og det er nok derfor, der bliver en - for Haarder bemærkelsesværdig lang - tænkepause, da Information spørger ham, om han har mødt modstand hos andre ministre. Hans svar kan koges ned til, at "en række punkter har været drøftet."

Tilbage står, at Haarders udspil til højskolelov rummer én lille løftestang for højskolerne: retten til at indgå samarbejde med andre institutioner f.eks. erhvervsskoler om kompetencegivende undervisning. Højskoleudvalgets 10 forslag til nye rammer for højskolerne og dets rapport på 96 sider har regeringen barberet ned til et lovforslag på én side.

Trængt minister

Når Haarder med sin ellers høje stjerne i regeringen er fremkommet med sit kaloriefattige udspil, kan det have flere forklaringer. Nogle kilder tager det som et udtryk for, at han har et ambivalent forhold til højskolerne. Angiveligt fordi han havde en halvulykkelig barndom på Rønshoved Højskole og nogle frustrerede år som højre-orienteret lærer på Askov Højskole i en venstreorienteret tid (1968-73).

Fjumren og spildtid

Andre kilder ser mere Haarders dværgbaby af et forslag som et resultat af, at hverken han eller højskolerne har været i stand til at overbevise regeringens magtfulde mænd om samfundsværdien af højskoleophold. Samlet set virker regeringen mest af alt optaget af at få unge hurtigt gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Derfor havner højskoleophold hurtigt i en række politikeres verdensbillede i kategorien 'fjumren og spildtid.'

Forklaringen om, at Haarder forgæves har prøvet at 'sælge' højskolekonceptet, er nok den mest sandsynlige. Han virker nemlig trængt. Det kan blandt andet ses ved, at da han fremsatte sit forslag, fulgte der en klar besked med fra Haarder til Folkehøjskolernes Forening (FFD). Meldingen var, at forslaget udelukkende blev fremsat, fordi FFD ønskede det, og hvis højskoleforstanderne havde det mindste at indvende, så ville han trække forslaget igen.

Selv om reaktionen på forslaget hos FFD var som fra et barn - der har håbet på en isvaffel, men i stedet får en lille, rund flødeispind - så valgte FFD efter Haarders ultimatum med formand Helga Kolby Kristiansens formulering at "acceptere det." En formulering hun holder fast i, selv om Haarder så sent som i fredags over for Information bedyrede, at "højskoleforeningen ikke bare skal acceptere det (lovforslaget, red.), de skal sætte pris på det."

'Hwa nøtt er et te?'

Som omtalt i Information i weekenden, så har tidligere højskoleforstander Kim Mortensen på Socialdemokraternes vegne præsenteret et udspil, som ligger ret tæt op af Højskoleudvalgets, og som vil give langt flere penge og bedre vilkår for de betrængte højskoler end Haarders dværgbaby.

Størsteparten af forslagene fra S bliver ikke til noget, så længe Thor Pedersen og en række andre nytteværdi-optagede ministre har magt. På Pedersen & co. preller argumenter af, om at højskoleophold bl.a. kan forøge de personlige kompetencer (der altid efterspørges til jobsamtaler) og interessen for fællesskabet (som går nedad i denne individualistiske tid).

Regeringstoppen spørger mistroisk som Anton Berntsens 'Pe Smed' (Per Smed) i Højskolesangbogen: 'Hva nøtt er et te?' (Hvad nytte er det til?)

Informations serie Højskolen på hælene kan læses på tema.information.dk/hoejskole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her