Læsetid: 4 min.

Haarders Sorø'ske frikvarter

Der var kunst på programmet til under-visningsministerens årlige Sorømøde, hvor pingerne fra skoleverdenen mødes og diskuterer 'vejen frem'
5. august 2006

'Blahr. Blaahr...' Peter Langdal fægter med arme og ben, skærer ansigt og laver sjove lyde.

"Det var ikke ret kedeligt," siger han om dengang, han fik Ghita Nørby til at spille den mandlige hovedrolle i Molières Misantropen.

Teaterdirektøren er inviteret til undervisningsministerens årlige møde på Sorø Akademi for at fortælle om sin rolle som chef for Betty Nansen Teatret. Langdal betegner sig selv som 'ham med jakken'. Manden der skal sikre, at budgettet hænger sammen.

"Men jeg er også ham med håret," forklarer han.

"Ham, der skal finde visionerne."

Peter Langdal får forsamlingen til at gøre mærkelige ting, såsom at massere sidemandens lænd. Det er efter middag med dertilhørende rødvin -og måske sidstnævnte er skyld i, at en mand svarer ja, da han stående på en stol bliver spurgt, om Langdal må pille bukserne af ham. Teaterinstruktøren realiserer dog ikke sit forehavende.

Så vildt går det normalt ikke for sig på sommermøderne. Men som traditionen foreskriver, er kulturlivet repræsenteret og endda meget stærkt i år, hvor overskriften er ledelseskultur.

Forhenværende DR-generaldirektør Christian Nissen taler også om balancen mellem det rationelle og det uforudsigelige i ledergerningen.

Han bruger power point med små mænd, der bevæger sig, og Nissen fortæller om lærernes ringe selvagtelse.

"Siden 70'erne er lærerne blevet proletariseret," siger han.

Klarinettens sprog

Michael Christiansen bruger ingen power point. Han holder sig til det talte ord i sine anekdoter fra Det Kongelige Teater, som ifølge direktøren er nærmest håbløst at lede for bare primadonnanykker og kreative processer. Men det lykkes som regel for Christiansen alligevel, fordi han har lært sig at lytte til kunstnerne.

"Hvis man vil tale med en klarinet, må man lære sig klarinettens sprog," siger han og tilføjer: "Men der må ikke caféteater i den," underforstået, at kollektiv ledelse skal man vogte sig for.

Michael Christiansen siger også, at lærerne skal tage magten tilbage. Til gengæld skal skolelederen lede alene.

"Lærerværelsesledelse er noget lort," siger manden fra Det Kongelige.

Sorømødet 2006 er nummer 22 i rækken, og Haarder er som vanligt i sit es omgivet af pingerne fra skoleverdenen. Traditionen med de årlige sommermøder er Bertels egen opfindelse. Da han tiltrådte som undervisningsminister første gang i 1982, fik han nøglerne til den ministerbolig, der ligger lige ned til Søro Sø. Samme år inviterede han en række kulturpersonligheder på besøg og grundlagde dermed en tradition, der siden har vokset sig større og er flyttet til akademiet et par hundrede meter væk.

Haarders hensigt var, at lade møderne danne grobund for nogle af de ideer, Haarder havde med sit ministerium, og hertil måtte modstanderne inddrages.

Inspirationen hentede Haarder hos Grundtvig, og de følgende år gæstede folk som Klaus Rifbjerg, Suzanne Brøgger, Paul Hammerich og sprogprofessor Jørn Lund ministerboligen ved søen. Sidstnævnte har deltaget i samtlige møder, der strækker sig over et par dage, og som altså er blevet kopieret af de efterfølgende undervisningsministre.

Ved jorden at blive

Rygtet vil vide, at da Bertel i 2005 igen fik tildelt ministerposten, bad han lynhurtigt om nøglerne til Sorø. Haarder er henrykt for de smukke omgivelser, og igen i år benyttede han lejligheden til at nappe sig et morgenbad i søen.

Ministeren leder selv møderne med præsentationer af oplægsholdere samt opsamlende bemærkninger undervejs, og kun i få tilfælde har han nedfældet et par ord på papir. Haarder kører på rutinen og er til stede med hele sin temperamentsfulde person, som også i år fik lov at udfolde sig, da han i raseri kastede en computer-fjernbetjening efter varmemesteren - sådan hedder overpedellen på akademiet.

"Nu kan du passe den. Jeg gider ikke," spruttede ministeren, da teknikken drillede under hans velkomsttale med supplerende power points.

På bordet ligger som altid Højskolesangbogen, hvorfra Haarder i år havde valgt Grundtvigs 'Langt højere bjerge'. De lidt over 100 indbudte blev således på mødets første dag mindet om, at 'ved jorden at blive, det tjener os bedst.'

På listen over oplægsholdere var Norges tidligere undervisningsminister fra partiet Høyre, Kristin Clemet. Hun kunne bekræfte de tilstedeværende politikere i deres vedtagelse af en styrket evalueringskultur med nationale test.

Traditionen tro var der indlagt en omgang sport og leg på den store plæne ned til søen, hvor ministeren kastede sig ud i rundkredsdanse og tilsvarende livlige aktiviteter sammen med de øvrige deltagere.

Efter sveden var tørret af panden, kunne lærere, ledere, MF'ere og elevrepræsentanter sætte sig til rette til en omgang chef-spank leveret af filosof og professor ved Copenhagen Business School, Ole Fogh Kirkeby. Der er for mange dårlige ledere; lad dog nogle af dem slippe for gerningen med anerkendelsen i behold, lød budskabet. Ministeren blev dog undtaget fra den kategori, fordi: "Vi kan aflæse dig. Du er et menneske," bedyrede Kirkeby, som også havde vrøvl med en power point, der løb løbsk.

Modsat ministeren tog filosoffen det med sindsro og humor. Han drog en parallel til cirkussets kvinde i trikot, der skal tage opmærksomheden fra tryllekunstnerens fejl.

"Man kan sige, at skærmen er den skønne kvinde," konstaterede Kirkeby, der som den eneste aftenen forinden havde forladt Peter Langdals foredrag.

"Jeg kan ikke holde den slags teaterfolk ud," bedyrede filosoffen.

Dag to lakkede mod enden og gæsterne kunne indtage deres pladser ved det lange bord på akademiets såkaldte stengang, hvor festmiddagen blev serveret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her