Læsetid: 4 min.

Hadefuld tale

10. januar 2004

PEN’s medlemmer skal til enhver tid bruge al deres indflydelse til at fremme forståelse og gensidig respekt mellem nationerne. De forpligter sig til at gøre deres yderste for at bekæmpe race-, klasse- og nationalt had, og opretholde idealet om én menneskehed i én fredelig verden,« fra PEN-sammenslutningens charter – som alle nye medlemmer skal leve op til.

LAD OS BEGYNDE med et simpelt referat: Forfatteren og journalisten Lars Hedegaard vil gerne være medlem af PEN-sammenslutningen, der er en forening af skribenter, der kæmper for ytringsfrihed. Ifølge PEN's vedtægter skal bestyrelsen godkende ønsket, hvilket så vidt erindres af foreningens medlemmer hidtil altid har været en formsag. Hedegaards anmodning møder imidlertid modstand, idet to af de ni bestyrelsesmedlemmer tvivler på, at han er værdig til at blive medlem. Derfor beslutter den samlede bestyrelsen sig for – helt efter vedtægterne – at lade den årlige generalforsamling senere i januar tage stilling til anmodningen. Formalia er altså fulgt – omend ingen kan huske et fortilfælde. Lars Hedegaard bliver imidlertid så ophidset over forløbet, at han trækker sit ønske om PEN-medlemskab tilbage. Hans begrundelse er, at foreningen optræder hyklerisk, fordi selve dens formål om at kæmpe for ytringsfriheden krænkes, når han selv ikke automatisk bliver medlem.

DEN ÅRSAG, der angiveligt er baggrunden for, at to bestyrelsesmedlemmer ikke ville acceptere Hedegaard, skal findes i den del af PEN’s charter, som handler om, at alle medlemmer skal ’gøre deres yderste for at bekæmpe race-, klasse- og nationalt had.’ Deres fornemmelse er, at Hedegaard ganske enkelt ikke lever op til denne væsentlige sætning – med andre ord, at han med sine skriverier om muslimer både her i landet og på verdensplan er med til at skabe had til muslimer i al almindelighed. Hvis det er rigtigt, er denne hadefuld tale, som Hedegaard skulle stå for, af indlysende årsager i direkte modstrid med selve PEN’s formål. Ytringsfrihed er for det første aldrig uindskrænket – heller ikke i Danmark, hvor domstolene kan dømme folk for eksempelvis injurier, ærekrænkende eller racistiske udtalelser. Ytringsfrihed er heller ikke at forveksle med ret til at ytre sig alle steder – eksempelvis har en avis ret til at afvise læserindlæg uden at dette er en krænkelse af nogens ytringsfrihed, og den frie ret til at danne foreninger giver også enhver forening ret til selv at bestemme medlemsskaren. Der kan derfor godt være relevante grunde til at afvise et menneske, der søger om medlemskab af en forening – uden at der på nogen måde er tale om at krænke ytringsfriheden. Lars Hedegaard, der er fast skribent på Berlingske Tidende, forfatter, foredragsholder og ivrig debattør på både radio og fjernsyn, har i den grad sin fulde ytringsfrihed – uden eller indenfor PEN.

DEN RET TIL at ytre sig har Hedegaard i den grad benyttet – især i Berlingske Tidende, hvor han i dusinvis af små indlæg i spalten ’Groft sagt’ har haft lejlighed til at tilsvine andre. Det er i reglen ubehageligt at læse Hedegaards indestængte vrede mod alle de, der ikke tænker som ham – og i særlig grad er hans hyppige overfald på og grove generaliseringer om alle denne verdens muslimer deprimerende læsning. De skriverier, som Hedegaard står for, er meget enkle at karakterisere som hadefulde mod en bestemt befolkningsgruppe – nemlig muslimerne.

HIDTIL HAR der ikke været nogen særlig grund til at spilde meget tid på at stave sig igennem de angreb, som Hedegaard leverer, men efter PEN-sagen er der pludselig mange, som fejlagtigt er igang med at give ham et martyrium. Da Berlingske Tidende på dets forside torsdag anklagede PEN for at krænke ytringsfriheden ved at undlade at lade deres egen medarbejder blive automatisk medlem, leverede Hedegaard et typisk eksempel på det had, der præger hans tanker om islam, da han skulle forsøge at forklare, hvorfor han ikke blev medlem: »Fordi jeg har brugt min ytringsfrihed, kan jeg ikke blive optaget i en forening, der varetager ytringsfriheden! Jeg har kun gjort opmærksom på, at vi skal forsvare vores pluralistiske demokrati.« Med de sidste ord mere end antyder Hedegaard, at han mener, at alle muslimer – også de, der bor i Danmark – er modstandere af demokrati. Hadefuldt.

DET ER FULDT ud forståeligt, at PEN tøvede med at optage Hedegaard . Gennemlæsning af hans skriverier vil ubarmhjertigt afsløre en gennemført hadefuld tone over for muslimer – og derved har han i aktive handlinger ageret i modstrid med PEN’s overordnede tanker. Den sammenligning med Salman Rushdie, som den iranskfødte standup-komiker Farshad Kholgi, der er åndeligt beslægtet med og arbejder tæt sammen med såvel Hedegaard som Helle Merete Brix, kom med, er komisk. Hedegaard er ingen Rushdie. Hedegaard er nærmere en primitiv udgave af Søren Krarup.

-dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu