Læsetid: 3 min.

Hæren tabte tålmodigheden med Thaksin

Kuppet i Thailand var kulminationen på lang tids politisk uro og gærende utilfredshed med milliardær-premierministerens enehersker-manerer
21. september 2006

At karikere den thailandske premierminister, Thaksin Shinawatra, har fra starten af været en taknemmelig opgave. I lighed med Silvio Berlusconi - det europæiske modstykke han oftest er blevet sammenlignet med - har han givet mængder af ammunition til sine fjender.

Milliardæren har således betegnet Washington som "en ubrugelig ven", efter at amerikanerne havde vovet at kritisere hans blakkede forhold til menneskerettigheder, ligesom han tordnede "FN er ikke min far", da diplomater havde ytret knubbede ord om hans blodige kampagne imod narkohandlere, som resulterede i 3.000 summariske drab uden rettergang. Han forsøgte sågar at skjule det første udbrud af fugleinfluenza i et forgæves forsøg på at beskytte Thailands fjerkræeksport trods den overhængende risiko for at fremkalde en pandemi.

De fjendtlige slagord, der lød mod Thaksin i Bangkoks gader dette forår, blev efterhånden overtaget af thailændere af alle generationer og socialklasser.

Nu har hæren så fået nok af denne tidligere politimand og selfmade milliardær. Nok af hans enehersker-manerer. Alle bestræbelser har givet bagslag for Thai Rak Thai ('Thailændere elsker thailændere') - det aktuelle regeringsparti, som Thaksin stiftede i 1998. Efter fem år ved magten er Thaksin Shinawatra på vej ud, og en politisk epoke i Thailands historie går sin afslutning i møde.

Strammede skruen

Thaksins kritikere har altid hævdet, at et overmål af hybris og grådighed før eller siden ville bringe ham til fald. Men digerne brast først, da han gennemtvang et hul i lovgivningen, der skulle gøre det muligt for ham at sælge sin families telekommunikationskoncern, ShinCorp, til udenlandske investorer for at score en skattefri gevinst på 1,9 mia. dollar. I et land, hvor kløften mellem besiddende og besiddelsesløse er vokset under hans regering, var dette at stramme skruen en tak for meget.

Bangkoks magtelite og skattebebyrdede middelklasse blev rasende over at erfare, at Singapores leders kone skulle få beslutningsmagten over Thailands satellitter, internetservere og største mobilnetværk. Selv Thaksin, der havde indgået aftalen, og som ofte pralede af, at han styrer nationen som en moderne virksomhedsleder, havde svært ved at retfærdiggøre et så skamløst udsalg, og hans søn, der agerede gennem et offshore-selskab med det næsten komisk passende navn Ample Rich ('rigeligt rig'), fik en bøde for ulovlig spekulation.

Hvad der siden hændte er bemærkelsesværdigt. Dag efter dag fulgte med fredelige demonstrationer, hvor ti-tusindvis af Bangkok-borgere stimlede sammen og gjorde hovedstadens vældige, kongelige Saman Luang-park til deres egen. Al trafik blev lammet, og økonomiske aktiviteter gik i stå, hvad der fik vigende kurser til yderligere at rasle ned på aktiemarkedet og fremkaldte politisk uro. Den iltre politiker, som havde pralet af sin uddannelse i lov- og ordenhåndhævelse på Sam Houst0n University i Texas, blev hårdt presset for at retfærdiggøre sine excesser.

Politisk dødvande

Da Thaksin udskrev et hurtigt nyvalg i april, blev det boykottet af oppositionspartierne med politisk dødvande som resultat. Valgdomstolen forkastede resultaterne, og Thaksins forretningsministerium måtte klare sig videre på bedste beskub uden noget parlament. Gadedemonstrationerne blev mere larmende, da titusindvis af utilfredse krævede deres arrogante leders afgang. Efterhånden som Thailands politiske liv fortsatte dets kurs mod konstitutionelt kaos, måtte et eller andet give efter til sidst. Det endte med at blive Thaksin Shinawatra.

Fejringen af kong Bhumibol Adulyadejs 60-års-jubilæum (han er verdens pt. længst siddende statsoverhoved, red.) bragte protesterne til ophør for en stund midt i juni, og premierministeren formåede altså at klynge sig til magten i yderligere tre måneder.

Men krigen imod oprørske separatister i de tre overvejende muslimske provinser i syd, som har kostet over 1.400 menneskeliv, siden den brød ud på ny i januar 2004, viser ingen tegn på at aftage. Så sent som i lørdags dræbte fem koordinerede bombeattentater i feriebyen Hay Yai fire mennesker, deriblandt en canadisk skolelærer og en kinesisk turist. Dette kan have været dråben, der fik bægeret til at løbe over.

Chamlong Srimuang, en asketisk buddhistisk general, stod i spidsen for den succesrige protestbølge, der afsatte Thailands forrige militærjunta for 15 år siden. Engang var han Thaksins politiske mentor - nu har han relanceret sig selv om en af hans mest svorne fjender. Chamlong har gentagne gange erklæret over sin barfodede Dharma-hær af buddhistiske munke, at Thaksins forfejlede ledelse har indvarslet det dystreste kapitel i nyere thailandsk politisk historie og afvist premierministerens forsøg på forsoning som humbug:

"Forestil jer dette - en tyv brød ind vore hjem og bad os så om at forholde os roligt af hensyn til forsoningen. Dette er uacceptabelt."

Men det ser ud til at have været den regulære hær, der stod bag det endelige kup imod autokraten, imens 57-årige Thaksin var bortrejst for at deltage i FN's generalforsamling.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu