Læsetid: 7 min.

Hallo! - Der er noget, der mangler

Når aviserne – heriblandt Information – skriver om kontanthjælpen, er det typisk en begrænset kreds af politikere, eksperter fra tænketanke eller bankernes cheføkonomer, der hver gang får lov at udtale sig. Næsten aldrig den store gruppe af kontanthjælpsmodtagere. Hvorfor monstro ikke?
30. september 2005

De er ikke svære at finde, hvis det var dét, man ville.

Kig efter en bænk eller en solrig port, og der står de: kontanthjælpsmodtagerne, førtidspensionisterne, de arbejdsløse - kort sagt dem, vi alle elsker at opfatte som taberne. Dertil kommer de mange flere borgere, som også er på overførselsindkomst, men som enten er i aktivering, leder efter et arbejde, passer deres børn, arbejder sort eller isolerer sig på bopælen, og som derfor ikke er lige så synlige for deres medborgere.

Ifølge Danmarks Statistik modtog 42 procent af befolkningen i kortere eller længere tid overførselsindkomster i 2004, svarende til 2.242.682 borgere. Heraf var 144.282 kontanthjælpsmodtagere.

I gadebilledet opfattes modtagere af overførselsindkomst typisk som de forhutlede grupper, der på en meget synlig måde vender ryggen til omverden for at varme sig ved fælles elendighed suppleret med guldbajere, piller og tjald. I mediebilledet derimod er gruppen straks meget sværere at finde. Men når det endelig sker, bliver de næsten altid fremstillet lige så forhutlet.

Modtagere af kontanthjælp og andre overførselsindkomster er nemlig sjældne gæster i danske dagblades redaktionelle dækning. Når det endelig en sjælden gang sker, at de citeres i spalterne, vil det ofte være narkomaner, alkoholikere eller arbejdsløse indvandrere - eller akkurat samme grupper i reportager fra udlandet.

Det viser en simpel optælling, som Information har foretaget fra den 20. august 2005 og en måned frem i de 15 aviser, hvis artikler bringes i databasen Infomedia: Færre end hver 12. kilde i artikler, hvor ordet kontanthjælp er nævnt, er borgere på overførselsindkomst.

Ud af 289 udtalelser i sammenlagt 137 artikler i de 15 dagblade stammer således kun 23 citater fra modtagere af overførselsindkomster svarende til knap otte procent (se faktaboks på næste side). Uden for statistikken er enkelte artikler, f.eks. om vinterbyggeri eller Brixtoftes Farumsag, hvor ordet kontanthjælp kan forekomme - samt et varierende antal debatindlæg.

Optællingen viser også, at dagbladsdækningen af kontanthjælp - f.eks. debatten om hvorvidt reduktion i kontanthjælpen skaber mere samfundsdynamik - frem for alt føres mellem (stort set) de samme politikere, organisations- eller erhvervsfolk samt offentlig ansatte i chefstillinger, f.eks. kommunaldirektører eller ledere fra kommunale arbejdsmarkedsafsnit.

"Der er jo ikke mange beslutningstagere blandt kontanthjælpsmodtagere i dette samfund," som Carsten Juste, ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, formulerer det.

"I en tid, hvor samtaleemnet ved middagsselskaberne i den danske middelklasse er den seneste stigning i friværdien, omlægning af F5-lånet og det nye sommerhus, er det forstemmende at tage et dyk ned i den sociale undergrund..."

Sådan starter landets fjerdestørste betalingsavis, Politiken, sin leder den 3. september. Dykket er dog ikke en øvelse, der umiddelbart kan aflæses i avisens egen redaktionelle dækning: I syv artikler (dertil kommer ikke færre end 13 debatindlæg), hvor ordet kontanthjælp optræder, får Politiken citeret otte politikere, fire organisationsfolk samt én offentlig ansat.

Den gruppe af borgere, det hele drejer sig om, repræsenteres i Politiken alene af en dansk kvinde, som er gift med en arbejdsløs new zealænder uden opholdstilladelse. Som avisen konkluderer i sit medfølende portræt af "danske Louisa Chadwick", der må "knokle alene for at forsørge sin familie for at leve op til udlændingelovens regler": "Det kniber voldsomt."

I de 15 citater, Politiken bringer i sine syv artikler, udgør modtagere af overførselsindkomster beskedne syv procent. På den baggrund medgiver Jacob Svendsen, indlandsredaktør på Politiken, at "vi sagtens kan blive bedre til at give kontanthjælpsmodtagere spalteplads i vores avis."

- Hvorfor sker det så ikke?

"Det er jo fuldstændig banalt og trist, men det er fordi, de er svære at få fat i. Der er ikke mange journalister, der kender dem," mener Jacob Svendsen. --

-- Syv procent er også den andel, som modtagere af overførselsindkomster får i Morgenavisen Jyllands-Postens dækning. Landets største betalingsavis er topscorer i optællingen med 24 artikler (foruden 19 debatindlæg), men ud af 82 udtalelser i de 24 redaktionelle artikler bringer avisen kun fem fra modtagere, nemlig fire kontanthjælpsmodtagere samt en enkelt førtidspensionist. Blandt de øvrige citater i Jyllands-Posten er 33 fra politikere, 34 fra kategorien 'organisationsfolk' (f.eks. vismænd, universitetsansatte, fagforeninger, tænketanke, pengeinstitutter) og otte fra offentligt ansatte.

31-årige Karsten er en af de fem, som Jyllands-Posten lader komme til orde. Det sker i en reportage fra Mariendals Grønne Værksted i Århus, hvor kontanthjælpsmodtagere kan komme i aktivering.

Karsten er på vej til dagens varme ret - "gule ærter, groft brød og pølse" - men inden når han bl.a. at sige til avisens udsendte journalist: "Jeg håber at kunne få et arbejde eller en uddannelse, hvor man både skal arbejde teoretisk og praktisk."

Et andet citat er fra førtidspensionisten Margrethe, der optræder i en artikel, hvor "samfundsforskere og økonomer kritiserer politikerne for at trække velfærdssamfundet i den forkerte retning", hvis ydelserne til førtidspensionister øges.

"Pengene kan selvfølgelig ikke fjerne den daglige frustration og vrede over ikke at kunne gøre de ting, man gerne ville. Men var det ikke Marilyn Monroe, der sagde, at det var lettere at være ulykkelig på bagsædet af en limousine end ude på gaden," som Margrethe spørger.

"Jeg opfatter det ikke som noget stort problem, at de ikke optræder oftere i vores avis," siger Carsten Juste, ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten. "Deres synspunkter er ofte dækket ind i vores avis, så vi har faktisk god samvittighed."

Berlingske Tidende, landets næststørste betalingsavis, ligger en anelse højere: To ud af 26 citater i sammenlagt 10 artikler kommer således fra modtagere af overførselsindkomster, svarende til knap otte procent. Begge citater er fra ældre indvandrere og findes i samme artikel, nemlig "58-årige Amdi fra Makedonien" og "Döndu fra Tyrkiet", der føler sig ensomme som gamle i Danmark.

Af de øvrige udtalelser er 16 fra politikere, ni fra organisationsfolk, mens en enkelt er offentligt ansat.

Christian Jensen, nyhedschef hos Berlingske Tidende, forklarer i en e-mail: "Generelt er de primære hovedpersoner svagt repræsenteret i nyhedsjournalistikken, hvor repræsentanter typisk udtaler sig på en gruppes vegne. En tilsvarende undersøgelse blandt akademikere vil formentlig tegne det samme billede som for kontanthjælpsmodtagerne."

Information når samme lave procent som Berlingske Tidende: I ni artikler med sammenlagt 36 citater optræder der tre modtagere af overførselsindkomster. Heraf er de to nordmænd i en Ritzau-artikel om den norske valgkamp, nemlig den 47-årige narkoman Bjørn og "hans 34-årige kompagnon Johnny". Den tredje er "en kvindelig andengenerationsindvandrer", der fungerer som en såkaldt case, dvs. en personskildring brugt som illustrerende eksempel i en generel artikel, hvis emne er, at danskere i stigende omfang accepterer etniske tjenestefolk. Men casen er, oplyser artiklen selv, hentet fra en bog og er således ikke en person, Information selv har talt med.

I samme artikel citeres i øvrigt en adjunkt ved Roskilde Universitetscenter, en forsker fra Rockwoolfondens Forskningsenhed, en international rådgiver for fagforbundet 3F samt en professor fra Handelshøjskolen i Århus. Dem har Information selv talt med.

Bent Winther, redaktør på Information, afviser, at dét skulle være odiøst: "Man kan sagtens diskutere politik omkring kontanthjælp, overførselsindkomster, og hvordan vi indretter vores arbejdsmarked, uden at tale med kontanthjælpsmodtagere. Det er ikke nødvendigt at høre dem ad," siger han.

Heller ikke i de landsdækkende formiddagsblade kommer modtagere af overførselsindkomster til orde: Ekstra Bladet, landets tredjestørste betalingsavis, bringer således ifølge databasen Infomedia kun en enkelt artikel, hvori ordet kontanthjælp optræder: Det er en relativt kort omtale af den tyske valgkamp, hvori to arbejdsløse østtyskere mistrøstigt udtaler sig om fremtiden uanset partifarven på den kommende kansler.

Lidt højere sniger B.T. sig med tre artikler med sammenlagt seks citater, hvoraf et enkelt - svarende til 17 procent - stammer fra en kontanthjælpsmodtager: Jakob har efter en arbejdsulykke fået amputeret et ben og er nu gledet fra sine sygedagpenge på 16.000 kr. månedligt til kontanthjælpens mere beskedne ca. seks tusinde. "Jeg savner virkelig at have et job," som Jakob betror B.T.'s læsere.

Hvis dagbladenes (sjældne) valg af kilder i gruppen af modtagere af overførselsindkomster er forbløffende ens - typisk narkomaner eller alkoholikere - er det samme tilfældet med de øvrige kilder i artiklerne, dvs. politikere, organisationsfolk og offentligt ansatte.

Blandt de citerede landspolitikere optræder beskæftigelsesministeren og socialministeren hyppigst og dernæst finans- eller socialordførere fra de store folketingspartier. I rækken af organisationsfolk tynger økonomiske vismænd, professorer fra de højere læreanstalter, forskere, cheføkonomer eller chefanalytikere fra de store pengeinstitutter, fra den liberale tænketank Cepos eller fra forskningscentret CASA - foruden chefkonsulenter i Kommunernes Landsforening eller chefer i Dansk Flygtningehjælp. Offentligt ansatte optræder hyppigst i de regionale dagblade, hvor f.eks. sektionsledere i kommunale beskæftigelsesprojekter eller socialchefer fylder godt i spalterne.

Endnu et markant fællestræk for citaterne af politikere, organisationsfolk og offentligt ansatte er, at næsten samtlige er tilstræbt nøgterne og værdifri, dvs. fri for føleri.

I modsætning hertil kan et citat fra 31-årige Mette tjene som illustration af, hvad avislæsere 'snydes' for, når modtagerne af overførselsindkomster så sjældent kommer til orde i spalterne. Fyens Stiftstidende beskriver i en artikel, hvordan en familie på fire personer må leve af 2.873 kr. om måneden, efter at regeringen sammen med Socialdemokraterne har indført loft over kontanthjælpen:

"Vores datter Ditte går hverken til sport, musik, sang eller noget andet. Det har vi ikke råd til, og det er svært at forklare hende. Vi har jo heller ikke råd til ferie, så det var dejligt, at hendes farfar kunne give os en tur til Bonbonland. Det er svært at bevare stoltheden," siger Mette - og tilføjer: "Men man lærer at leve med det."

Det har dagbladene for længst gjort...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu