Læsetid: 3 min.

Halløj i æteren

3. marts 2001

DET SKORTER ikke på bud om at få lov til at lave den såkaldte fjerde radiokanal – seks meget forskellige mediegrupper afleverede torsdag deres bud på at blive kanal-bestyrer. Fem af budene vil indebære et brud på DR’s monopol på landsdækkende radio, og denne kendsgerning har ført til spredte jubelråb –
primært fra de fem mediegrupper selv.
Men der er ikke noget at juble over. Reelt er der kun tale om endnu en fase i et totalt forfejlet mediepolitisk spil, hvor de politiske studehandler er så særprægede, at ingen med et gran af faglig indsigt kan forsvare forløbet.

FOR TO ÅR siden var teksten skrevet til et bredt politisk forlig, der ville have givet DR den fjerde kanal. I sidste øjeblik løb Venstre fra aftalen. Det betød, at DR måtte indstille musik-udsendelserne på den ledige frekvens, som radiomonopolet havde fået lov til at benytte i en forsøgsperiode.
Reelt har der siden været tale om en tåbelig stillingskrig. Der har ikke været flertal for at begrænse DR’s store apparat til radio- og musikproduktion og dets omfattende licensmidler til formålet. Men der har heller ikke været flertal for at give DR mulighed for så at bruge sin store kapacitet til glæde for lytterne.
Resultatet er en stor national radiostation som mageligt – for de nuværende licensmidler – kunne levere langt mere radio. Og ikke mindst ’skylder’ at levere mere klassisk musik, flere kulturprogrammer og mere seriøs samfundsdebat.

BETÆNK LIGE, hvor stort paradokset er: Det er besluttet at have en stor kulturinstitution, der driver store orkestre og kor – og endda et big band. Den har koncertsale og landets største musiksamling. Den har solide fagredaktioner på stribe. Den har viden og tradition. Den har et stort og velfungerende internet-site, som fungerer sammen med radio- og tv-produktionen. Man kan kritisere dette monstrum (altså DR) for mangt og meget. Her på avisen medvirker vi hertil tit og ofte. Men den nuværende dobbeltbeslutning giver ikke saglig mening – uanset hvor kritisk man måtte være over for foretagendet.
At opretholde hele dette store apparat og så forhindre det i at blive brugt rationelt er misbrug af gode
licenskroner. Og vil man have nye kræfter til at producere bestemte udsendelser, kan meget opnås gennem flere programmer i frit udbud.

DET MEDIEFORLIG, der nu arbejdes efter, indgik regeringen i fjor med SF og CD. Kravet om udbud af også den fjerde kanal var det, der fik CD med på vognen. Det er nu de syv sagkyndige medlemmer af Radio- og tv-nævnet, der skal vælge og vrage – mens de i baghovedet må have det efterfølgende slagsmål om den femte radiokanal. Det er den, der ikke får særlige indholdskrav (bortset fra nogle nyheder indimellem) og som derfor bliver kommercielt mere interessant.
Den aktuelle opgave går imidlertid på at lave den fjerde kanal, der skal være »en nuanceret public service kanal med klassisk musik – suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik – kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer mv.«

DE FEM private bud har alle muligheden for monopolbrud som bedste argument for at få ret til at drive kanalen på kommercielle vilkår. Det hører dog med til den historie, at der bag alle realistiske bud står mediegrupper, der faktisk er større end DR. Det politisk mest interessante bud er landets tre store
bladhuse: Berlingske (Orkla), Politiken og Jyllands-
Posten.
Den mest originale kombination står MTG-gruppen for (dem med TV3 o.m.a.), idet de er gået sammen med A-pressen – ganske modigt gået af fagbevægelsen, der før har tabt store formuer på perspektivløse alliancer på radio- og tv-området. Bag de andre bud står mediegrupper som SBS (Tv-Danmark o.m.a.), Bonniers, Aller og tyske Eurocast Rundfunk. Hvis pladsen tillod det, kunne man nok finde på noget pænt at sige om dem alle.

DET HØRER med til balladen i æteren, at denne del af verden vil være ny om ret få år, når digitale radiosignaler kan sendes via et utal af kanaler. Til den tid bliver det vanskeligt at lave et medieforlig, der er lige så forkludret som det nugældende.

mol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu