Læsetid: 3 min.

Halløj på mailen

21. september 2000

KÆRE LÆSER, du står til at blive fyret. Det anede dig måske nok, for det kan der jo være mange grunde til, (som vi ikke skal komme ind på her), men du kan f.eks. også fyres for noget, du ikke troede eller vidste, at du kunne fyres for. Du har måske skrevet lidt uskyldigt halløj på mailen til en arbejdskammerat for at varme op til dagen. Eller – midt på dagen – i god tro kolporteret et rygte, det sidste nye sladder om andre eller dig selv, til en fortrolig arbejdskammerat som brændstof, krydderi og åndehul for at komme igennem resten af dagen. Måske har du sendt det ud af huset til en kollega på en anden arbejdsplads.
Bang, tju, du er fyret!
Eller du, unge mand, har trykket på en forkert knap og fundet et pornobillede, som du – stadig i god tro – har forwarded til et par arbejdskammerater til skræk og advarsel, så de ikke går ind på den samme adresse.
Bang, tju, du er endnu mere fyret.
Din arbejdsgiver kan nemlig følge med i, hvad du sen-der af privat på mailen. Ikke alle steder (endnu), men mange. Eller man kan på udbyderens server se, hvis man kan få lov, om en medarbejder igennem flere måneder har kommunikeret særlig meget med en adresse, som intet har med arbejdet at gøre. Du er stadig fyret.

EN UNG forfatter, uddannet som ingeniør og med fire år på bagen i Forskningsministeriet – Per Helge Sørensen hedder han – debuterer i dag med romanen, Mail Storm, som har noget med dette at gøre. Den handler om overvågning på det globale plan, inspireret af Echelon-sagen, så vidt man forstår. Informations anmelder, Anne Wegener, kalder det tankevækkende og oprivende læsning (se inde i bladet). I et interview i Politiken (19.9.) har han peget på problemet med arbejdspladsovervågning. Han har sammen med ligesindede startet en forening, Digital
Rights, som ser på problematikken, og som bl.a. har
til formål at undersøge, om der kan laves en e-mailens pendant til brevhemmeligheden.

PROBLEMET er ikke så stort endnu (tror vi da), men det kan det blive. I Danmark har der været et eksempel på en ung mand, som til sin forbavselse blev fyret på et øjeblik, fordi han havde videresendt nogle vittigheder, nedtaget fra Internettet, til andre på arbejdspladsen. En fyring, som arbejdgiveren forsvarede med, at sådan var de amerikanske ejeres kodeks.
En disposition, som nok ville kunne forsvares, hvis vittighederne var usædvanligt kedelige (og dermed ikke vittigheder), men ikke af andre grunde. I al fald ikke så prompte.
I Sverige har arbejdsretten godkendt, at en mand blevet fyret for for meget privat surfing på Nettet. I Norge har byretten godkendt, at en IT-ingeniør blevet fyret for at downloade 3.000 pornobilleder på det Bergens Universitets anlæg.
En fyring, som var på sin plads, fordi det var så overdrevet mange (1.000 ville have været rigeligt).

DEN ENKELTE arbejdsgiver er i sin selvfølgelige ret til at understrege, at e-mailen er et værktøj til brug i arbejdsmæssigt øjemed (selv om det ville være umenneskeligt, om man ikke måtte sende en fødselsdagsmail til sin gamle mor på dagen) – og derfor i sin gode ret til at gribe ind over for et misbrug.
Hvad man kan forlange af et kommende regelsæt vil være en forhåndsadvarsel om, at den ansatte kan risikere at blive efterset i sømmene (ligesom der står »hundeovervågning« på byggepladser). Suppleret med en advarsel til misdæderen, før der gribes til akut fyring. En vis tolerance og elasticitet må i det hele taget være nødvendig. Ligesom man bør kunne forvente eller direkte forlange takt og klædelig tilbageholdenhed, hvis en e-mail ser privat ud.
Ellers risikerer man som det næste, at en tv-station producerer en serie, hvori man går ind i folks private e-mails og sender dem ud på skærmen. Halløj på badehotellet, omsat til moderne tider. Robinson drevet endnu længere ud – eller ind... i privatsfæren.

I LOVE YOU står der f.eks. pludselig på mailen en dag. Det kan være den berygtede virus med netop den betegnelse, som har bragt hele firmaer til vanvid. Man kan vælge at taste ind på den for at redde sig en rolig eftermiddag, mens EDB-afdelingen bekriger den – eller man kan negligere den. Men det kunne også være en frier-mail fra en kær kollega. I så fald ville man risikere at lukke sig ude fra en positiv livsoplevelse. Og det kan næppe være i arbejdspladsens interesse.

Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her