Læsetid: 3 min.

Halmbenzin er godt på vej

Danmark er langt fremme med udnyttelse af landbrugets restprodukter til brændstof i biler, selv om politikerne er vrangvillige, siger professor
19. november 2005

Miljøbevægelserne er uenige og finansministeren er imod, men alligevel varer det ikke længe, før også de danske biler kører rundt med sprit i tanken. Det mener professor Birgitte Ahring, der står i spidsen for en forskning på Danmarks Tekniske Universitet, som skal føre til produktion af brændstof ud fra landbrugets restprodukter, især halm.

Berlingske Tidende skrev i går om en ny metode, der gør det billigere at udvinde sprit af halm. Det drejer sig groft sagt om en røremaskine, som kombineret med tilsætning af detergenter gør det muligt at nedbryde plantecellulose til sukker uden at tilsætte nær så meget vand, som man behøvede før. Efter gæringen bruger man derfor også mindre energi til at destillere spritten fra.

Alt i alt kan man, med samme energi, få tre-fire gange mere sprit ud af processen, siger professor Claus Felby, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) til Berlingske Tidende. Sammen med senioringeniør Jan Larsen fra Elsam Engineering har han søgt patent på processen.

Alt kan anvendes

Der er fire trin på vejen fra planterest til sprit: Forbehandling, hvor planterne findeles, og cellulose nedbrydes til sukkerstoffer, gæring, hvor sukker omdannes til alkohol, og destillation, hvor sprit bliver adskilt fra resten.

Hemmeligheden ved at lave planterester til billig sprit er at integrere processerne, minimere energiforbruget og anvende alle plantedele og restprodukter, forklarer Birgitte Ahring.

Hendes modelberegninger viser, at man kan lave sprit af halm for 2,30 kr. pr. liter, hvis det lykkes at gentage laboratorieresultaterne i større skala.

Det vil blandt andet vise sig, når Danmarks Tekniske Universitet indvier sit prøveanlæg til foråret. Også Elsam, E2 og KVL har udviklingsarbejde i gang.

Billiggørelsen handler blandt andet om at bruge damp og overskudsvarme fra elværker i processen, erstatte kemi og mekanik med enzymer, finde mikroorganismer, der kan udnytte alle sukkerstofferne, lave biogas (methan) af de restprodukter, der ikke kan laves til sprit - og udnytte de øvrige reststoffer, f.eks. lignin.

Mad er mere værd

På verdensplan har den stigende oliepris sat gang i spritproduktionen. De fleste biler kan uden videre køre med fem-ti procent sprit i benzinen. Mange landmænd og energiselskaber ser frem til store fortjenester.

Men indtil videre er det især madvarer, man anvender: sukkerrør i Brasilien, majs i USA. I Europa satses der især på overskudsproduktion af hvede, rug og byg. Novozymes kom for ni dage siden på markedet med enzymer, der er beregnet til at gøre denne proces mere effektiv.

Men Birgitte Ahring er sikker på, at det meget snart bliver billigere at lave sprit af halm, majsstok og andre planterester - simpelthen fordi råvaren er et overskudsprodukt. Det er kun et spørgsmål om at investere lidt flere penge i udviklingen, mener hun.

Lave ambitioner

"Sprit er det drivmiddel, der her og nu kan hjælpe til at nedsætte det stærkt voksende udslip af drivhusgasser fra transportsektoren. Og på længere sigt går det fint i hak med en omstilling til biler med elmotorer, der drives af brændselsceller," siger Birgitte Ahring.

Dansk Landbrugs viceformand, Henrik Høegh, opfordrer regeringen til at "se udviklingen i øjnene" og satse på sprit som kilde til vækst, udvikling og eksport, både af produkter og know how.

For at undgå en sag ved EF-domstolen har regeringen i den nye finanslov sat et mål på en promille biodiesel i danske køretøjer. "Ambitionerne kunne dårligt være mindre," siger Henrik Høegh.

"Hvis sprit som brændstof bliver afgiftsfritaget, er det fuldt konkurrencedygtigt. Og hvis jeg fik samme støtte på 800 kr. pr. ton halm, som forbrugerne betaler via el- og varmeregningen, kunne jeg lave en liter sprit og have 85 øre i hånden, før jeg solgte den," siger Birgitte Ahring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu