Læsetid: 3 min.

En halv fridag til Frank

30. maj 1997

"Det hollandske formandskab har fremsat forslag om en fuldstændig integration af Schengen-samarbejdet i EU....Det er endnu meget uklart, hvilke retsvirkninger der er knyttet til det foreliggende udkast. En nærmere stillingtagen vil således forudsætte, at en række juridiske og tekniske spørgsmål afklares." Internt notat fra Justitsministeriet den 13. maj

"Regeringen har selvfølgelig overvejet grundlovsspørgsmålet, både i relation til Schengen-lovforslaget og til Europol-lovforslaget. Og konklusionen af regeringens undersøgelse er, at der ikke er tale om grundlovsbrud." Justitsminister Frank Jensen til Ritzau i går.

DER ER TRAVLT på Christiansborg i dag. Som en af de sidste handlinger inden der blæses til kollektiv afgang til badestranden, vil et stort flertal af tingets medlemmer godkende Danmarks deltagelse i det såkaldte Schengen-samarbejde og give grønt lys til Danmarks tilslutning til EU's politisamarbejde - Europol. Med andre ord vil politikerne i dag forpligte Danmark til af afskaffe grænsekontrollen overfor alle Danmarks nabolande. Som kompensation på den manglende grænsekontrol vil Danmark i stedet gå med i et forpligtende politisamarbejde om andre former for kontrol. Det kan være kontrol af personer inde i landet og en skærpet kontrol i lufthavnen af folk der kommer rejsende fra lande udenfor EU.
Der er mange gode grunde både for og imod en ophævelse af kontrollen ved grænsen. Og flertallet af politikerne er naturligvis i deres fulde ret til at bestemme, hvilke argumenter der efter deres opfattelse vejer tungest. Det er det, de er valgt til. Flertallet i Folketinget mener, at det skal være lettere for danskerne at krydse grænsen til Tyskland, at gå ombord i flyveren til Spanien osv. Og det har nok også spillet ind, at et dansk ja til Schengen er et signal til de øvrige europæiske lande om, at Danmark stadig er pro-europæisk, selv om et flertal af danskerne stemte nej til Maastricht traktaten.

ALLIGEVEL ER DET overraskende, at Folketingets flertal har så travlt med at vise deres pro-europæiske indstilling, at de absolut med vold og magt ønsker Schengen-aftalen ratificeret inden Schengens fremtid er afklaret. Der er 18 dage til EU-landene afslutter den næste EU-topmøde i Amsterdam. På dette topmøde forventes Unionens stats- og regeringschefer at enes om, hvordan den næste EU-traktat skal se ud. Det er den traktat, der skal gøre EU i stand til at optage nye medlemslande fra Central- og Østeuropa. Men det er også en traktat, der i følge det nuværende udkast vil integrere Schengen-samarbejdet i EU. Når flertallet i Folketinget nu idag forpligter Danmark til at deltage fuldt ud i Schengen-samarbejdet, ville det vel nok være på sin plads at spørge, hvilke konsekvenser det får, hvis Schengen integreres i EU? Danmark har blandt andet et forbehold overfor EU-landenes samarbejde på netop de områder, som Schengen-samarbejdet berører. Som det fremgår af ovenstående citat, var Justitsministeriet ikke den 13. maj i stand til at give en konkret vurdering af dette spørgsmål. Som det ligeledes fremgår af det andet citat i toppen af lederen, var justitsminister Frank Jensen i går i stand til at erklære, at der ihverttilfælde ikke er nogen problemer i forhold til den danske grundlov. Hvad er der så sket mellem den 13. maj og Jensens udtalelse i går? Svaret er - intet. Ingen nye vurderinger fra Justitsministeriet. Ingen afklaring af spørgsmålet om Schengen i EU-forhandlingerne. Kun det faktum, at Danmark står med bedre kort på hånden, når traktat-forhandlerne de kommende dage skal drøfte, om Schengen skal integreres i EU.
De potentielle problemer for Danmark opstår, fordi Danmark har et EU-forbehold der slår fast, at Danmark kun kan deltage i EU-samarbejde om blandt andet grænsekontrol, når dette samarbejde er mellemstatsligt. Det er usikkert om EU-samarbejdet om grænsekontrol fortsat vil være mellemstatsligt, når den nye traktat træder i kraft. Dermed kan politikerne i værste tilfælde i dag forpligte Danmark til at opfylde nogle regler, som Danmark i fremtiden ikke kan være med til at revidere, selv om Danmark stadig er bundet af reglerne.
Når eksempelvis det hollandske parlament ønsker Schengen-samarbejdet gjort overstatsligt er det for at sikre mere åbenhed omkring beslutningerne. Mere parlamentarisk kontrol gennem inddragelse af Europa-Parlamentet. Bedre retssikkerhed ved at inddrage EF-Domstolen og mere effektivitet ved at indføre flertalsafgørelser. Alt dette er Danmark i kraft af det danske EU-forbehold imod. Men en ratifikation af Schengen-aftalen i dag godkendelsen af noget, som ingen kender konsekvenserne af. Og Frank Jensen viser, at for ham er grundloven ensbetydende med en halv fridag hvert år den 5. juni.

ryb (Ole Vigant Ryborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu