Læsetid: 6 min.

Hamas beskytter de kristne

21. marts 2006

BEIT JALA – Denne vinter har været streng i Vestbreddens højland, men de usædvanlige kuldetemperaturer er ikke eneste forklaring på, at flere kvinder end normalt nu bærer tørklæde, når de viser sig på gaden.

»Efter Hamas’ store valgsejr føler jeg mig på en eller anden måde tryggest, når jeg tager noget på hovedet,« siger Virginie, der som det store flertal i den lille by Beit Sahour umiddelbart syd for Jerusalem selv er kristen og nu ser med stigende bekymring på udsigterne til en palæstinensisk regering med en stærk islamisk profil. »Her i Beit Sahour er der nok grænser for, hvad de kan gøre, og vi ved også alle sammen, at Hamas ikke er Taleban, men hele atmosfæren har ændret sig, og det mærker vi navnlig som mindretalsgruppe.«

Hamas er en ny fare

Beit Sahour ligger sammen med naboerne Betlehem og Beit Jala som en langstrakt strimmel bymasse i den sydlige del af Vestbredden. Forbindelserne til juleevangeliet og kristen tradition er tydelige alle vegne i de små samfund, der også altid har været hjem for store dele af områdets kristne mindretal. Dette vurderes normalt til at udgøre omkring tre procent af den totale palæstinensiske befolkning, og allerede i nogen tid har denne befolkning vist tendens til at blive endnu mindre.

»Vi er en integreret del af den palæstinensiske befolkning,« lyder det udglattende fra Raji Zeydan, der som borgmester i Beit Jala tager imod på byens lille rådhus. »Men vi er under belejring fra alle sider, så tiderne er ikke nemme.«

Borgmesteren fortæller, at de tre byers traditionelle forbindelser nordpå til Jerusalem nu er ved at være skåret definitivt over af israelernes byggeri af den såkaldte sikkerhedsmur. Det har ramt økonomien hårdt, idet mange nu er forhindret i at komme til deres arbejdspladser i Jerusalem. Strømmen af besøgende udefra er også svundet ind og med dem en vigtig indtægtskilde for områdets turistindustri, og sydfra kanter de jødiske bosættelser i Gush Etzion sig hele tiden lidt tættere på og forhindrer byerne i naturlig og tiltrængt vækst den vej.

»Men det er også rigtigt, at en del opfatter Hamas som en ny fare,« siger Raji Zeydan, der først tøvende indrømmer, at især de kristne flytter fra byen, hvis de har mulighed for det, og at dette nu ser ud til at ville accelerere.

Femte kolonne

Borgmester Zeydan er selv kristen og sikrede sig for et år siden sin anden periode i embedet, fordi loven siger, at dette skal være beklædt af en kristen. Reglen blev indført for år tilbage af det Fatah-ledede selvstyre som et skridt til bevarelse af en slags status quo i byen, men fordi muslimerne nu udgør 65 procent af befolkningen, taler mange om, at Hamas vil lave dette om.

»Jeg synes, Hamas skal have en chance for at bevise sig selv, og jeg tror ikke, det bliver så forfærdeligt som mange frygter, men hvis vores borgmester ikke længere er kristen, vil det betyde at endnu flere forsvinder herfra,« siger dansk fødte Vibeke Siniora, der har boet i Beit Jala i 35 år og arbejder på det økumeniske Tantur-institut i Betlehem.

Hun giftede sig ind i en lokal kristen familie, og siden sin mands død for et par år siden har hun konstant overvejet at flytte til sine fire børn, som alle bor i USA.
»Men jeg sælger ikke huset,« tilføjer hun beslutsomt. »Jeg beholder en fod i Beit Jala, for det kan jo ikke nytte noget, at vi alle sammen bare rejser og overlader det til de andre.«

I Beit Jala er der mange, som har familie i navnlig USA, Argentina og Honduras. Hun forklarer, at disse bånd ofte går hundrede år tilbage, og at de kristne altid har haft lettere ved at etablere sig derovre på grund af et fællesskab i religionen. Bagsiden af denne mønt, som hun nu ser slå igennem, er, at byens kristne befolkning implicit er blevet opfattet som repræsentanter for en fremmed og vestlig kultur, og at man mere end en gang ligefrem er blevet betegnet som femtekolonne.

Paven i Rom

I al-Aqsa-intifadaens første tid var der en del voldsomme skudvekslinger hen over den smalle dal, som ligger mellem Beit Jala og den sydligste del af det jødiske Jerusalem. På palæstinensisk side blev det betragtet som et bevidst forsøg på at tvinge Beit Jalas kristne befolkning ind i en mere aktiv rolle i den væbnede kamp, som man tydeligt havde forsøgt at holde sig udenfor.

»Der var meget få i Beit Jala, som ønskede at deltage, så de kom udefra og begyndte at skyde,« forklarer Vibeke Siniora. »Vi ved ikke, hvem de var, men vi kan jo se bagefter, at det ikke har hjulpet ret meget. Tværtimod har vi fået muren, og tilmed er der gået skår i forholdet mellem kristne og muslimer. Det er ikke gået over, bare fordi konflikten tilsyneladende tager en pause.«

Hamas har endnu ikke dannet nogen regering, og i virkeligheden ved ingen, hvad der vil ske. Rygter og fornemmelser er, hvad man indtil videre har at bygge på, men disse svirrer også grundigt omkring i byernes gader og skaber en stemning af opbrud, selvom mange også søger at mane til ro og se det hele fra den positive side.

»Hamas drejer sig jo først og fremmest om at få skabt en ordentlig ledelse og få ryddet op i et korrupt system,« mener Hanna, der har en lille café i Betlehem. »Men det er jo rigtigt, at Hamas er i opposition til Vesten – eller måske er det i højere grad omvendt – og at dette skaber en vis usikkerhed blandt de kristne. Min religiøse orientering går jo ikke mod Mekka, men går udover Betlehem og Jerusalem mod paven i Rom, og denne forskel gør, at vi som kristne betragtes som en form for repræsentanter for den vestlige kultur, som i hvert tilfælde på gadeplan opfattes som anti-islamisk og dekadent.«

Alkoholfri øl

Hanna serverer alkohol i sin café og regner også med at kunne fortsætte med det fremover. Han ved godt, at alkohol i flere år har været forbudt på Gazastriben, som er under stærk indflydelse af Hamas, men ser ikke noget lignende ske i Betlehem, fordi ledelsen i Hamas tilsyneladende er klar over den symbolske og praktiske betydning af ikke at røre ved noget.

»Det vil ske i Jenin og Nablus. Det er jeg ikke i tvivl om, men her i Betlehem vil de ikke pille ved noget, fordi de også ved, at de er afhængige af Vesten, og fordi dette spørgsmål jo ikke er det vigtigste lige nu,« forklarer han.

Under alle omstændigheder har den palæstinensiske alkoholkultur altid været marginal, og det lille Taybeh bryggeri, som ligger i landsbyen af samme navn uden for Ramallah nord for Jerusalem, har reageret på de nye tider ved at lancere en alkoholfri øl. Tilmed har man brudt med sit indarbejdede farveskema ved at bruge islamisk grøn på etiketten.
»Det er en kristen invitation til samarbejde,« siger Hanna. »Men det er også at gøre opmærksom på, at den kristne befolkning er økonomisk betydningsfuld, og dette er en af grundene til, at Hamas ikke vil røre os. De vil få problemer nok med at få økonomien til at hænge sammen,og har ikke brug for flere.«

Laura Siaghi, der er i området for en kristen italiensk gruppe ved navn Operation Fredsdue, deler synspunktet, da vi mødes hos Hanna til en genstand. Hun hæfter sig ved at Hamas-ledelsen lige fra starten lovede at beskytte den lille kristne befolkning på Gazastriben, hvor interne kampe længe har sat sit præg på udviklingen, men taler mere af egen erfaring som deltager i demonstrationer mod sikkerhedsmuren omkring landsbyen Aboud længere oppe på Vestbredden.

»Der bor både kristne og muslimer, men det er stort set kun den kristne befolknings jord, israelerne har eksproprieret til muren,« siger hun. »Alligevel er Hamas meget aktiv i modstanden, og i Aboud er jeg ikke i tvivl om, at palæstinenserne står sammen, uanset deres tro. Men det hænger jo også sammen med, at de har en fælles ydre fjende i den israelske besættelse, og det skaber jo et sammenhold, som jeg ikke ved, hvor vil befinde sig den dag, besættelsen er slut. Så kan det godt være, at den kristne befolkning vågner til en helt ny hverdag.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu