Læsetid: 6 min.

Hamas er moderne islam

Palæstinensere ser sig selv som demokrater, der har valgt en vej, Vesten ikke forstår
12. april 2006

NABLUS - Splittelsen i det palæstinensiske samfund er blevet tydeligere, efter at den nye Hamas-regering i slutningen af marts er tiltrådt formelt og nu står i spidsen for selvstyret. I officielle erklæringer er både Hamas og det forsmåede Fatah omhyggelige med at mane til national samling. I forskellige formuleringer lægger man skylden for den alvorlige økonomiske og sociale krise, som truer hele den i forvejen skrøbelige struktur, på vestlige regeringer, der i tæt parløb med Israel fører an i sanktionerne og indefrysningen af livsnødvendige donormidler, men bag denne politiske facade af enighed er det helt tydeligt, at palæstinenserne selv ikke kan blive enige om, hvad de skal tænke.

"Vi spekulerer meget over, hvad det egentlig er, som er sket," siger den palæstinensiske analytiker Allam Jarrar, som Information møder i Nablus.

"Der er en masse politiske omstændigheder, som hele verden snakker med om, men selv diskuterer vi meget, hvad det egentlig er for et samfund, vi er ved at få."

Hamastan

Allam Jarrar lægger ikke skjul på sin opposition mod det nye styre. Han identificerer sig politisk med Mustafa Barghouti, der med sin politiske bevægelse Uafhængigt Palæstina skuffede ved valget i januar ved kun at opnå to af parlamentets 132 pladser, men siden hen har lagt sig tæt op ad Fatah for at styrke oppositionen.

"På overfladen ser alting normalt ud, hvis du da kan sige, at noget som helst er normalt," siger han. "Men lige under overfladen lurer katastrofen."

Fra kontoret, hvor vi mødes, er der udsigt over en af de centrale pladser i Nablus. Omkring et lille parkanlæg, der ser ligeså misligholdt ud som det har gjort i årevis, kører trafikken tæt. Midt i strømmen af taxier og små lastvogne står en mand og sælger brød fra en lille vogn, og på det lave gærde omkring parken sidder en flok mænd.

Sådan plejer Nablus at se ud. Men allerede ved den israelske vejspærring på vej ind i byen lidt tidligere på dagen fik jeg fornemmelsen af, at udviklingen er nået til en ny fase. Soldaterne var høflige og helt klart udstyret med instrukser om at udvise den største forsigtighed for ikke at fremprovokere noget som helst. Men det var også helt tydeligt, derude ved vejspærringen, at langt færre palæstinensere i dag har mulighed for overhovedet at komme igennem, hvilket kun understreger den fornemmelse af belejring, som er mærkbar herinde i byen. Den virker nærmest som en slags stilhed før stormen.

"Den nye regering har ikke ændret noget, for det kan de ikke," siger en boghandler nede på gaden. Han hedder Ibrahim.

"Haniyeh (ministerpræsidenten, red.) ved godt, at han ikke kan gennemføre nogen ny lov uden godkendelse fra (præsident) Mahmoud Abbas, og så hader det meste af verden ham, mens han forsøger at få det hele til at hænge sammen indadtil. Jeg har hørt, at israelerne kalder os Hamastan, fordi de tror, vi alle sammen er blevet islamiske fundamentalister. Sådan er det slet ikke, men alt dette har en effekt på os mentalt."

Tradition

Ibrahim, som er far til seks og også sørger for et par gamle forældre i hjemmet lidt oppe ad bjergsiden, fortæller, at han selv stemte på Hamas. Han har slukket for lyset i sin forretning for at spare på elregningen, men der er heller ingen kunder. Han har god tid til at snakke.

"Jeg er ikke nogen religiøs mand. Traditionel, ja, men ikke religiøs," siger han.

"Jeg plejer at komme til middagsbønnen om fredagen, og jeg faster også i Ramadan, men det er der så mange, der gør. Også folk fra Fatah."

Han har selv stemt på Fatah tidligere og forklarer, at han skiftede politisk hest som en reaktion. Han kan godt se, at Fatah-styret var ineffektivt og korrupt, og at der skulle en ændring til, og den så han ligesom et overvældende flertal her i Nablus i Hamas.

"Vi er ikke talebaner, men ganske almindelige mennesker, der bare ønsker at leve et ganske almindeligt liv," lyder det fra en enlig kunde, der har sluttet sig til. Han præsenterer sig som Samer Qamhawi og fortæller, at han er gymnasielærer i byen. Det er tydeligt at han og Ibrahim kender hinanden godt.

Som kristendemokraterne

Samer Qamhawi beskriver sig selv som overbevist tilhænger af Hamas, men han lever ikke op til den stereotype opfattelse af en islamisk fundamentalist. Han er i konservativt mørkt jakkesæt i vestligt snit og har ikke noget islamisk fuldskæg.

"Hamas er moderne islam," forklarer han. "Vi er ikke gale bombemænd. Taleban, som i øvrigt slet ikke var arabisk, var en bevægelse af simple mænd. Primitiv, om du vil, ligesom al Qaeda, mens ledelsen af Hamas er fuld af akademikere, som har doktorgrader fra USA og Europa."

Efter hans opfattelse skyldes fejlopfattelsen af Hamas en kombination af israelsk propaganda og generel vestlig frygt for islam. Han understreger, at Hamas ikke ønsker at indføre noget teokrati, men går ind for en moderne stat med frie markedskræfter, og at organisationen i høj grad støtter og respekterer demokratiet.

"Vi har stor respekt for de vestlige demokratier, men tager afstand fra nogle af de negative effekter, som vi ser i Europa," siger han, mens han kigger sig omkring mellem boghandelens mørkelagte hylder.

"Vi ønsker hverken casinoer eller prostitution i vores samfund, sådan som I har det i Vesten, og det betyder jo egentlig bare, at vi er som de europæiske kristendemokrater. De er konservative, men ingen ville da finde på at kalde dem terrorister?"

En flok amatører

Flere har sammenlignet Hamas med Det muslimske Broderskab i Egypten. En palæstinensisk analytiker har forklaret mig, at Broderskabet på samme måde repræsenterer en vestligt orienteret og moderne islamisk strømning, der ligesom Hamas respekterer demokratiets spilleregler, men er under belejring af myndighederne i Kairo og vestlige opfattelser.

"Broderskabet tog afstand fra vold for over 30 år siden, og det samme har Hamas gjort nu," siger Samer Qamhawi.

"Begge bevægelser er et svar på vestligt forfald, et udtryk for, at folk vender tilbage til de oprindelige værdier. Men at turistministeren i vores nye regering er kristen, synes jeg, siger meget om, hvad Hamas egentlig er."

Dette er det store dilemma for præsident Mahmoud Abbas, der ved siden af at være den formelle top i selvstyrets magthierarki også er formand for Fatah. Allam Jarrar mener, det endnu er for tidligt at sige noget, men man kan se, at Abbas prøver på at begrænse Hamas' indflydelse, samtidig med at han må respektere vælgernes beslutning.

"Hamas er farlige," siger han. "Ikke fordi de er terrorister, sådan som Vesten påstår det, men fordi de er en flok amatører. De har begavede mennesker, men ingen af dem har forstand på at lede en stat, og det betyder, at selvstyret er hurtigt på vej mod det totale kollaps. Det vil sætte os tilbage til tiden før Oslo-aftalerne. Derfor prøver Mahmoud Abbas nu på, helt inden for lovens rammer, at indføre en magtdeling, så Hamas får ansvaret for alle samfundsforhold, mens han selv vil stå for selvstyrets sikkerhedsforhold og relationer til omverdenen. Det, tror jeg, er vores eneste håb for at undgå katastrofen."

At katastrofen lurer kan man ikke lige se på gadebilledet i Nablus, men bekymringen er der alle vegne.

"Hvorfor vil verden ikke forstå, at vi bare søger vore traditioner," spørger en Ibrahim, mens skyggerne bliver lange på hovedgaden.

"At flere kvinder er begyndt at gå med hijab (tørklæde, red.) synes jeg ikke, betyder noget. Det er kun smukt, ja nærmest attraktivt, men det viser jo kun, at vi bare har lyst til at være os selv."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her