Læsetid: 3 min.

Hamas og det store ansvar

Som palæstinensisk regeringsparti vil bevægelsen stå over for nogle nye udfordringer
28. januar 2006

TEL AVIV - Den Arabiske Liga meldte i går ud med, at Hamas nu må anerkende staten Israel. Perspektiverne efter onsdagens palæstinensiske parlamentsvalg var emne for en konference, som blev holdt i går i forlængelse af World Economic Forum i Davos, og med dette synspunkt fremlagde ligaens generalsekretær, Amr Moussa, sin opskrift på, hvordan man kan komme ud af det dødvande, det palæstinensisk-israelske forhold befinder sig i efter Hamas' overvældende valgsejr.

Israels fungerende ministerpræsident, Ehud Olmert, der står i spidsen for Ariel Sharons Kadima-parti og tegner til at blive den store vinder af det israelske Knesset-valg den 28. marts, har meddelt, at han ikke ønsker at samarbejde med nogen modpart, der ønsker Israels udslettelse. Og over for dette har Hamas tydeligt afkræftet tidligere antydninger af, at forhandlinger med Israel kunne komme på tale.

Amr Moussa står ikke alene med sit syn på det truende i denne situation, idet andre arabiske stater, med Egypten, Jordan og Saudi Arabien som fremtrædende repræsentanter, på lignende vis har opfordret palæstinensernes kommende regeringsparti til at bryde med afvisningslinjen over for Israel.

Umuligt uden penge

"Der ligger stærke antydninger af en økonomisk klemme, Hamas hurtigt kan komme til at befinde sig i, hvis de ikke ændrer kursen," mener dr. Joel Peters, der er ekspert i Mellemøstens politiske udviklinger ved det israelske Ben Gurion Universitet. "Det palæstinensiske selvstyre, som jo nu er Hamas, er stærkt afhængigt af donormidler fra Europa, USA og bestemt også den arabiske verden, og hvis disse tørrer ud, vil det politiske grundlag hurtigt skride under Hamas."

Ifølge palæstinensiske iagttagere er valgresultatet kommet som en stor overraskelse for Hamas, der nu skal til at finde ud af at tage regeringsansvar, eller hvad svarer dertil. Den første udfordring bliver derfor at sikre den almindelige palæstinensiske befolkning den økonomiske og sociale tryghed, som Hamas i høj grad gik til valg på.

"Uden penge er dette ikke muligt," siger Abdel Rahim Barhan, som er professor i matematik ved An Najar Universitetet i Nablus, og som med en tyvendeplads på Fatah-listen har sikret sig en plads i det nye parlament. "Jeg ser for mig, at de udenlandske donornationer nu vil lægge pres på Hamas. Ikke bare for at få dem til at anerkende Israel eller forhandle med israelerne, men også som modydelse for, at Hamas opretholder ro og orden på palæstinensisk gadeplan."

Ringe national samling

Denne ro blev i løbet af i går flere gange brudt ved skudvekslinger mellem folk fra henholdsvis Hamas og Fatah på Gazastriben.

"Et af vore store problemer er, at vi aldrig har formået at skabe den nationale samling, som skal til, og jeg ser desværre heller ikke de store udsigter til dette nu," siger en af veteranerne i palæstinensisk politik, Haider abd el Shafi, som bor i Gaza by. "Den seneste uro er en direkte forlængelse af længere tids konfrontationer mellem de to grupper, men nu er situationen bare vendt helt om, og det er en anden af Hamas' udfordringer."

Abd el Shafi sigter til, at Fatah i månedsvis har søgt at afvæbne de mange militante grupper, hvilket har været særlig vanskeligt på Gazastriben. Nu er situationen vendt om, idet Hamas som regeringsparti vil skulle søge at afvæbne de grupper, som er affilieret Fatah - Al Aqsa Martyrernes Brigader for blot at nævne en enkelt - og det vil flere af dem muligvis modsætte sig.

"Der er stor bitterhed i Fatah over nederlaget," tilføjer Joel Peters. "Partiet har allerede sagt, at det ikke ønsker at deltage i noget regeringssamarbejde med Hamas, men vil bruge kræfterne på at forberede et politisk comeback. Og flere mener, at grupper inden for Fatah bevidst vil søge at gøre livet vanskeligt for Hamas og imens vente på, at det hele falder sammen for de nye ledere."

To fløje i Hamas

Om Hamas er i stand til at leve op til disse mange forventninger, er dagens store spørgsmål. En kendt sag er det, at der findes en vis rivalisering mellem partiets formelle ledelse, der fra hovedkvarteret i Damaskus fastholder den kompromisløse modstand mod Israel, mens den lokale ledelse på Vestbredden og Gazastriben er villig til at bøje sig.

"Der har tidligere været opgør mellem de to fløje, og tendensen har været, at de lokale ledere har fået deres vilje," slutter Joel Peters. "Nu sidder de med det store ansvar, og spørgsmålet er, om de også vil få deres vilje denne gang, og om de kan gå langt nok i den nye pragmatiske linje til at stille donornationerne tilfreds."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her