Læsetid: 2 min.

Handelspsykologi

Doha-runden har været kritiseret for at give elendige vilkår til de svage lande. Men forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO), hvor det trods alt er 149 lande, der forsøger at blive enige om en fælles løsning, har givet de svagere lande mulighed at finde sammen i grupper og forsvare deres interesser i fælleskab. Meldingerne om at satse bilateralt og den tildels ganske aggressive debat om nye handelsblokke giver Doha-runden derfor en særlig psykologisk betydning. Bryder den sammen, vil den spæde tillid til overhovedet at kunne finde en fair, fælles løsning på en stor uenighed, blive mistet helt.
16. oktober 2006

DEN BEVÆGER sig endnu, den hensygnende patient ved navn Doha-runden, men hen over sygelejet bliver der allerede ført livlige og højlydte samtaler om, hvad der sker efter døden vil være indtruffet.

Nærmest som en bøn gentages sætningen "Doha er jo vores første prioritet, men-," inden ideer om bilaterale aftaler eller endda om en "verdenskrig om velfærden" bliver luftet hen over det ligblege hovede.

Forhandlingerne i Doha-runden i Verdenshandelsorganisationen WTO er gået i stå. De velinformerede ser tre måneder i begyndelsen af næste år - mellem det amerikanske midtvejsvalg i november og det franske præsidentvalg i april 2007 - hvor forhandlingerne måske kan komme i gang igen.

Idealerne for Doha er at finde en fælles løsning for et globalt marked. I en verden, hvor handel, arbejdskraft og kommunikation bliver mere og mere internationale, er der behov for fælles spilleregler. Vigtigt ikke mindst for de svage og mellemstærke lande: I samlet flok står de stærkere overfor de rige lande, end når de skal forhandle enkeltvis.

ENDNU ER Doha ikke helt død. Tidligere handelsrunder har også trukket ud i årevis. Men lige nu kommer der markante meldinger om tiden efter Doha - og det kan tage det sidste livsmod fra den udmattede patient.

EU's handelskommissær, Peter Mandelson, har netop lovet at arbejde meget aktivt for bilaterale aftaler. I disse dage er han i fuld gang med at forhandle en bred aftale med Indien, men der er også forhandlinger i gang med blandt andet Korea og Rusland, og Kina skal have "særlig opmærksomhed." Ifølge Mandelsons oplæg står Indien, Kina og Brasilien i dag for 15 procent af verdenshandelen, og de vinder andele. Til sammenligning har EU 21 procent og USA næsten 14 procent af verdenshandelen.

I Tyskland - og dermed på EU's dagsorden under det tyske formandskab næste forår - er visionen om et kæmpe nordatlantisk frihandelsområde dukket op igen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen efterlyste allerede i juni en Transatlantisk Markedsplads. Men i Tyskland bliver ideen båret frem af en aggressiv debat om et nordatlantisk bolværk mod de asiatiske horder og kansler Merkels "fascination" af ideen giver den tyngde. Også EU's udenrigskommissær, Benita Ferrero-Waldner, føler truslen: De nye spillere på det globale marked truer vores dominante stilling, siger hun om Europa og USA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her