Læsetid: 13 min.

Det handler om At blive medlem af klubben

7. maj 2005

En skolegård er en skolegård. To piger spiller bold op ad muren, hvor skiltet siger: Al leg og boldspil forbudt. Deres blonde hestehaler dasker på de lyserøde jakker, når de skrævende hopper over gummibolden. På den store runde asfalterede bane spiller drengene og nogle få piger fodbold.

En skolegård er en skolegård. Og så alligevel ikke.

Pigerne er de eneste lyshårede børn i hele skolegården i 10-frikvarteret på Tingbjerg Skole.

På Husum Skole på den anden side af Frederikssundsvej spiller eleverne også bold. Her er de alle sammen varierende nuancer af blond. Kun to af de børn, der råbende kæmper om fodbolden, mens regnen pletter de nye lette forårsjakker, ser ud som om deres forældre stammer fra andre himmelstrøg .

Som perler på en snor ligger fem skoler i skoledistrikt nummer 11: Tingbjerg, Voldparken, Korsager, Husum og Brønshøj Skole. Man kan cykle ruten på et kvarters tid.

En skole er en skole. Og så alligevel ikke. På Husum Skole har de naturlegeplads og klatrebaner og flot kunst som indgangsportal. På Voldparken Skole er det eneste træværk facadens, og den skriger på maling og renovation.

Tingbjerg og Voldparken er bydelens tosprogede skoler. Her er andelen af nydanske børn på henholdsvis 84 og 67 procent. På de tre andre skoler er den omkring 10.

Men nu har et flertal i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation besluttet, at der skal skabes en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever på byens skoler. Fem skoler (A-skoler) med mange tosprogede elever, herunder Tingbjerg og Voldparken, får ekstra ressourcer til at tiltrække elever med dansk baggrund, mens seks andre skoler (B-skoler), bl.a. Korsager, Husum og Brønshøj skal reservere deres ekstra kapacitet som tilbud til tosprogede elever. Projektet blev først omtalt som magnetskoleprojektet, men er nu omdøbt til Københavnermodellen for integration.

Et forsøg, der på sin vis også er et eksperiment, hvor grænserne for den danske middelklasses tolerance og medansvar for integrationen kan aflæses, når indskrivningen i børnehaveklasserne til skoleåret 2006-2007 begynder i distrikt 11.

Som formanden for skolebestyrelsen på Husum Skole, Steen Blenstrup, siger:

"Herude føler man sig som anstændige mennesker, der er åbne og tolerante. Man kan jo sige, at den forestilling bliver udfordret nu, hvor kommunen vil flytte tosprogede børn fra ressourcesvage hjem over på vores lokale skole. Nu skal vi se, hvordan tolerancen udfolder sig i praksis."

Kvartererne Bispebjerg og Brønshøj omkring Utterslev Mose er ved at ændre sig. Bungalower og murermestervillaer i nærheden af mosen er med deres beliggenhed blevet mondæne og dyre. Huspriserne kræver to indtægter, når afdragene på lånene skal betales, og størstedelen af kvarterets beboere er par. I 1981 tilhørte 15 procent af husstandene den rigeste femtedel i Storkøbenhavn. I 1997 var tallet steget til 31 procent, viser en kortlægning af den sociale polarisering foretaget af Hans Thor Andersen fra Geografisk Institut ved Københavns Universitet.

Men folk betaler ikke kun for sprossede vinduer og natur, når de vælger, hvor de vil bo. For børnefamilierne er en velfungerende skole måske selve årsagen til, at de er flyttet væk fra den indre by. Og her kan magnetskoleprojektet komme på tværs, vurderer formanden for skolebestyrelsen på Husum Skole, Steen Blendstrup.

"Når folk vælger at flytte til de her kvarterer og betale de høje boligpriser, så er det jo selvfølgelig også fordi, de kommer til at bo blandt ligesindede, og fordi, man forventer at komme til en skole, hvor der er et godt miljø og god undervisning. Det er måske forældre, der er flyttet væk fra Nørrebro. Og de kan have svært ved at forstå, at mens kommunen ikke ville hjælpe de skoler på Nørrebro, der er pressede af en høj tosprogsprocent, så flytter man det samme tosprogsproblem herud," siger han.

Den skepsis, Steen Blendstrup sporer blandt forældreskaren på Husum Skole, er ikke så meget en mistillid, der bunder i angst for det fremmede, men mere en manglende tillid til Københavns Kommunes evne til at støtte op om den nye integrationsstrategi, vurderer han. Ganske vist er der bevilliget fem millioner kroner til Københavnermodellen for integration, der bl.a. skal gå til at ansætte integrationskonsulenter og efteruddanne lærerne i kulturmødet og dansk som andetsprog.

Men hvor langt vil kommunen påtage sig ansvaret for det sociale fællesskab i klasserne, spørger Steen Blendstrup.

"Vi havde et stort informationsmøde for forældrene om kommunens planer. Efter mødet er der forældre, der har udtrykt skepsis over for, hvorvidt kommunen vil skabe rammerne for, at det her lykkes. Indkøringsfasen kræver en kæmpe indsats. Vil kommunen for eksempel sørge for, at også de tosprogede børn kommer med til børnefødselsdagene, forældremøderne og de sociale arrangementer? Og bakker de op om, at lille Ahmed kan lave en legeaftale efter skole eller i weekenden, når der ikke bliver bevilliget taxapenge til transport i fritiden? Det er ikke manglende tillid til de børn, der kommer, men til kommunen. En fejlslagen integrationspolitik er jo ikke lige sådan at vende," siger Steen Blendstrup, der omvendt er sikker på, at viljen og tolerancen blandt de danske forældre til at komme de nye familier i møde er til stede, når det f.eks. kommer til spørgsmål omforskellig madkultur til en børnefødselsdag.

"En af min datters bedste veninder i 6. klasse er kurder. Hendes familie bor her i området, og det gør det meget nemmere, at man kan tale med hinanden over hækken. Vi har også tosprogede elever i skoledistriktet. De er så at sige medlem af klubben. Andre tosprogede familier har selv sørget for at komme herud og selv fulgt deres børn til skole, selv om der var langt. Integration er jo også et privilegium for dem, der vil integreres," siger Steen Blendstrup.

Lars og Anja Stages søn går på Brønshøj Skole, og efter planen skal Sebastians lillebror, Christoffer, også starte efter børnehaven. Men med Brønshøj Skoles udnævnelse til magnetskole er forældrene blevet bekymrede, og de er blandt de forældre, der har udtalt sig om magnetskolerne offentligt.

Planen er, at Brønshøj Skole skal reservere omkring 20 pladser til tosprogede elever i børnehaveklasserne fra 2006. De andre to B-skoler skal modtage lidt færre.

"Sådan som jeg har forstået projektet, er der tale om socialt hårdt belastede børn, og vi er bange for, at det vil komme til at ødelægge en hel klasse. Både socialt og fagligt. --

-- Hvis der var tale om to til tre elever, var det noget andet. Men hvis vi skal op på 33 procent tosprogede eller mere, er det meget overvældende. Og det her er ikke et spørgsmål om at få flere penge. Både Tingbjerg og Voldparken skoler får jo masser af penge. Det handler om viljen til integration," siger Lars Stage.

Også for det konservative medlem af skoleudvalget i Københavns Borgerrepræsentation Majbritt Mamsen, der selv har to børn på Brønshøj Skole, er det kritiske punkt antallet af nye tosprogede elever på B-skolerne. De konservative, Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod Københavnermodellen.

"Vi vil gerne være med til at tage et ansvar for integrationen. De fleste vil jo også gerne løse problemer med narkomaner. Det skal bare ikke foregå i deres egen baghave. Men jeg mener bare, at magnetskoleprojektet skulle gribes helt anderledes an. Det skulle bredes ud til flere skoler, og så skulle det ske i en langsom tilvænningsproces, så forældrene ikke føler, at de får noget stukket ned i halsen. Skolen er ikke vant til så mange tosprogede fra den ene dag til den anden. Vi kan komme op på over 50 procent tosprogede. Det her er at gøre flere skoler sorte," siger Majbritt Mamsen.

Desuden er de konservative imod at reservere bestemte pladser til ressourcesvage indvandrerbørn.

"De tosprogede forældre, der på eget initiativ søger en skole med flere elever med dansk baggrund, bliver jo straffet. Mens de, der sidder med armene over kors, bare kan vente, til nogen gør noget for dem," siger Majbritt Mamsen. At forældre med dansk baggrund selv skulle påtage sig opgaven med at sørge for at opsøge de tosprogede familier, der af forskellige grunde ville fravælge klassens sociale arrangementer, anser Majbritt Mamsen for urealistisk.

"Børnefamilierne er travle i dag. Hvordan skulle de kunne presse sådan noget ind også. Jo, hvis det drejede sig om to-tre stykker, men ikke en tredjedel," siger hun.

Majbritt Mamsen frygter ligesom Steen Blendstrup, at forældrene i villakvartererne i højere grad vil vælge privatskoler frem for folkeskolen, hvis magnetskoleideen skaber problemer og sænker kvaliteten af undervisningen.

"Der er ikke den voldsomme søgning til private skoler herude, fordi vi har tillid til, at skolen leverer sit produkt ordentligt. Man kan sige, at det er ressourcestærke forældre, der ikke vil finde sig i, at kvaliteten falder. Hvis de ikke får den vare, de vil have, så køber de den et andet sted," siger Steen Blendstrup.

Og det er da også, hvad familien Stage har tænkt sig, hvis der bliver problemer på sønnens skole.

"Så vælger vi privatskole," siger Lars Stage.

Lederen af skoleforvaltningens afdeling for tosprogede Søren Hegnbys svar på bekymringen er: "Det bliver ikke nogen skræmmende opgave, for det drejer sig om forholdsvis få børn. Hvis man kommer op på en tredjedel tosprogede, passer det præcist med det antal tosprogede børn, der bor i Københavns Kommune."

Ifølge lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik på Københavns Universitet Bolette Moldenhawer, der har forsket i skoler med forskellig andel af tosprogede elever, er det en gængs opfattelse, at grænsen for, hvor mange tosprogede elever en klasse kan rumme, ligger på 20 til 25 procent.

"Men det er svært at få videnskabeligt belæg for den opfattelse," siger hun. Hun peger samtidig på, at risikoen ved magnetskoleprojektet er, at de tosprogede børn bliver marginaliserede på de nye skoler.

"Der er en tendens til at se alle tosprogede som problemer. Og jeg kan være bange for, at de tosprogede børn bliver isolerede på de skoler, fordi man i forvejen har nogle holdninger til, at det er nogle bavianer, og at dem kan vi ikke lege med. Det er ligesom om, at der er nogle ressourcestærke, der er ovenpå, og så de andre nedenunder, der skal hjælpes. Jeg er meget spændt på, hvordan de vil håndtere det i forældregruppen og ude på skolerne. Det kræver en stor indsats fra skolen og lærernes side, at man investerer ressourcer i at synliggøre, at de her børn har andet end problemer med sig," siger Bolette Moldenhawer.

Omvendt forstår hun godt forældrenes skepsis over for at skulle have en stor gruppe dårligt fungerende børn i en klasse.

"Kombinationen af tunge sociale problemer og indlæringsvanskeligheder er der ikke nogen nok så velmenende lærer, der kan løse. Men der er altså stor forskel på indvandrerelever. Nogle vil glide fint ind, andre skal have mere hjælp. Men hvis gruppen er socialt vanskelig, så er en tredjedel mange," siger hun.

Husum Skole er gået i gang med et grundigt forarbejde til at modtage de nye elever, forklarer skolelederen Ebbe Voigt. Skolen er i gang med at oprette et tosprogscenter, og samtlige 42 lærere og de to børnehaveklasselærere kommer på et 12 timers kursus i dansk som andetsprog. Han peger på, at skolerne har en fritidshjemsordning, som de nye børn kan blive tilknyttet, men mener samtidig at det bliver en stor opgave at få de nye børns forældre til at vælge at benytte tilbuddet, da tosprogede forældre ofte fravælger fritidshjemmene.

"Min holdning er klar. Selvfølgelig kan vi rumme flere tosprogede elever. Det skal bare foregå på en fornuftig måde, og så skal vi sørge for at få en gruppe blandede tosprogede over," siger han.

"Men jeg ser måske også tingene i et bredere perspektiv. For på mange måder, synes jeg, vi har et samfund, hvor enhver er sig selv nærmest, og man dårligt kan se ud over sin egen næsetip. Hvis der ikke lige er den vare, man ønsker sig, det være sig i Netto eller folkeskolen, så bliver der klaget og øget politisk pression. Derfor er det så utroligt vigtigt at få stabiliseret den sociale ansvarlighed. Og det er ikke fordi, jeg er socialist, jeg har aldrig stemt socialistisk. De borgerlige siger, at der skal være mere frit valg samtidig med, at vi også skal være ansvarlige over for dem, der har det dårligst. Det h ænger ikke sammen. Og har de virkelig overblik over de mange mennesker, der lever under nogle kummerlige forhold. Det er bare gemt væk, men det sidder som en brod, og det kommer til at svie til samfundet på et tidspunkt, hvis man ikke sørger for at få ordnet forretningen Danmark på alle niveauer. Vi er nødt til alle at medvirke, også dem, der er bedre stillet," siger Ebbe Voigt.

På spørgsmålet om, hvorvidt han ville acceptere samme model på sine egne børns skole i Vanløse, svare skolelederen:

"Det har jeg faktisk tænkt over. Og det ville jeg."

På den anden side af Utterslev Mose ligger de lave boligblokke Voldparken klods op ad andre almene boligområder, Tingbjerg og Utterslev Huse. Her er udviklingen lige omvendt den i Brønshøj og Bispebjerg. Folk med høje indkomster er flyttet, mens der er kommet langt flere i den lavere del af lønskalaen, typisk indvandrere og sociale klienter.

På Tingbjerg Skole siger skoleleder Jens Andersen, at han nemt kan forestille sig elever fra Tingbjerg, der vil få en god skolegang på Husum, Brønshøj eller Korsager Skole. For skolen leverer faktisk ikke så ringe resultater. De har en top, der klarer sig rigtig godt, og en midtergruppe, der ligeledes ligger på niveau med andre, mere ressourcestærke skoler. Men så har Tingbjerg Skole også en gruppe, der er meget, meget svag, forklarer Jens Andersen, og den trækker selvfølgelig niveauet ned.

"Jeg synes ikke, det er et problem, at vi har 84 procent tosprogede elever. Børn er børn, og vores børn er også forskellige. Og det kan da godt være, at man kan flytte nogle af eleverne her på skolen og dermed højne deres faglige niveau. Jeg har bare ikke set resultaterne af det her endnu, så jeg ved det ikke," siger Jens Andersen.

Desuden undrer det skolelederen, at kommunen endnu ikke har meldt ud, hvilke fordelingskriterier der skal danne grundlag for, hvilke elever fra Tingbjerg Skole som skal have tilbuddet om at komme på en B-sk0le.

"Jeg ved heller ikke, hvad det er, man skal forsøge at overtale dem med. De fleste forældre vil jo gerne have, at deres børn går i en skole i nærområdet," siger han.

Ifølge skoleborgmester i Københavns Kommune Per Bregengaard skal Københavnermodellen sælges som et positivt og frivilligt tilbud om bedre integration og ikke en test og tvangsmodel ligesom i Albertslund og Farum, hvor de tosprogede elever fordeles efter en sprogtest på kommunernes skoler. Dernæst er det meningen, at man først vil rette tilbuddet til de tosprogede børn, der ikke går i børnehave, men kun modtager tilbuddet om sprogstimulation. Dernæst skal børn i daginstitutioner med mange to-sprogede have tilbuddet.

"Vi har som princip, at vi gerne vil have både stærke og svage grupper, men vi vil ikke lade en test afgøre det. Så får vi bare børn, der er stemplet i forvejen. Desuden må vi nok sige til familierne, at hvis de ikke er indstillet på, at der bliver mere arbejde med at følge deres børn, fordi skolerne ligger lidt længere væk, så må vi også sige, at det måske ikke er nogen god ide for deres barn. Og så bliver det skolernes og de ansatte koordinatorers opgave at holde hånd i hanke med familierne," siger Per Bregengaard.

Skoleborgmesteren mener, at forældregrupperne på B-skolerne har det overskud, der skal til for at tage godt imod de nye tosprogede elever.

"Vores måde at tackle det her på er, at det er meget velforberedt. Skolerne kommer ikke til at stå alene med opgaven," siger han.

Den opbakning vil Steen Blendstrup se, før han tør regne med den. På et skolebestyrelsesmøde i sidste uge blev spørgsmålet om den nye integrationskonsulent rejst. Men ingen vidste endnu noget om ansættelsen, fortæller han.

Bolette Moldenhawer mener, det er en dårlig strategi at appellere til middelklassens medansvar og dårlige samvittighed.

"Det er stadig en pædagogisk og faglig opgave, uanset hvordan man fordeler de her elever. Det nytter ikke at snakke moral. Mange mennesker ved godt, at de burde gøre noget, men det gør de ikke, fordi de føler sig truede og usikre. Ingen synes jo, det er sjovt med de kriminaliserede bander, vi hører om hele tiden. Man skal i stedet se det som et kvalitetsløft til skolen, at der kommer tosprogede elever. Det kan godt være, at forældrene ikke hopper på den, men så er opgaven at vise mistænksomme forældre og elever gode eksempler på, at det kan lykkes. Men det kræver en stor indsats, så skolen ikke bare igen kommer til at stå med en kæmpe opgave, de slet ikke er gearet til at løse," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu