Læsetid: 4 min.

Det handler om oplysning

16. september 2006

"Den største forskel er, at jeg taler med mange journalister." Nina Christensen havde været konstitueret leder i halvandet år, da hun 1. august officielt afløste Torben Weinreich som leder af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Den 38-årige cand. mag. i litteraturvidenskab og spansk, som blev ansat som Ph.D-stipendiat, da centeret blev oprettet i 1998, synes, at kombination af forskning, dokumentation og formidling er så velfungerende, at hun ingen planer har om ændringer.

"Det er en god arv at overtage, og mit ønske er, at det grundlag, der er skabt under Torben Weinrich, kan vokse sig endnu mere frugtbart. Vi skal ikke igang med at opfinde noget nyt. Vi har været langt bagud i forhold til lande som Tyskland og Sverige, der har en meget længere forskningstradition. Så det drejer sig om grundforskning og dokumentation blandt andet af de vilkår, der er for børnelitteraturen lige nu. Bibliotekerne køber færre bøger, og derfor satser forlagene på det private marked. Men folk har ikke en kinamands chance for at vide, hvad der udgives, så længe børnelitteratur og faglitteratur på området kun anmeldes i meget begrænset omfang. Vi mangler en ordentlig børnelitteraturkritik," siger Nina Christensen.

Centeret er tilknyttet Danmarks Pædagogiske Bibliotek med ansvar for samlingen af børnelitteratur og teoretisk litteratur, men har også en formidlingsforpligtelse, som den ny leder lægger meget vægt på.

"Vi er forpligtet til at kvalificere dem, som formidler børnelitteraturen - f.eks. bibliotekarer, lærere og pædagoger - og derfor har vi oprettet en Master i børnelitteratur. Første hold er færdige nu og næste igang. Det er en måde at skabe dialog mellem forskning og praksis. En anden måde er vores egen skriftserie, hvor afhandlinger udkommer, seminarer, som vi arrangerer. Blandt andet vores årlige Status over Børnelitteraturen," siger Nina Christensen.

En stor suppe

Det går godt med børnelitteraturen på nogle områder, men der er også mange huller på landkortet. Børnelitteraturen er nedprioriteret på seminarierne, og universiteterne svigtede deres forpligtelse for 20 år siden.

"I Sverige, Spanien og Tyskland undervises der i højere grad i børnelitteraturen, men herhjemme røg børnelitteraturen ud sammen med idelogikritikken og kvinde- og arbejderlitteraturen i midten af 80'erne. Heldigvis kan vi lige i øjeblikket se flere specialer i børnelitteratur, så det er ved at ændre sig," siger Nina Christensen, der bliver ved med at forske og undervise på masteruddannelsen, hvor behovet er stort.

Hun har skrevet afhandling om den danske billedbog fra 1950 og til i dag og lægger ikke skjul på, at hun er litterat ligesom samtlige forskere på centeret. Litterater tager litteratur alvorligt, også selv om den er for børn.

Et romantisk barndomssyn

"Man har en tendens til at tale om børnelitteratur, som om det er en stor suppe, hvilket man aldrig ville gøre med voksenlitteraturen. Det kan skyldes, at mange kun ser voksenlitteraturen med stor L. Den lille del, som bliver anmeldt og omtalt. Når de så møder både skidt og dårligt inden for børnelitteraturen, tror de, at det må være noget andet og mindre fint. Men sammenligningsgrundlaget er skævt. Vi skelner på det voksenlitterære område mellem Kafka og en krimi, og der er tilsvarende forskelle inden for børnelitteraturen.

Det manglende kendskab til børnelitteraturen gør, at man vælger det sikre, når man som forældre eller bedsteforældre skal købe bøger til børn og børnebørn. Det bliver H.C. Andersens eventyr og de andre klassikere, som også er dem, som findes på hylderne.

"Der er et alt for lille udbud i boghandlerne, og der er en tendens til, at klassikerne bevarer et romantisk syn på barndommen. Bøgerne skal ende godt og verden give mening. Barnet går gennem et syndefald, når det møder døden og seksualiteten og overgår så til en anden tilstand. Men det romantiske barndomssyn er under massivt pres fra alle sider," siger Nina Christensen og slår op i en af de nye børnebøger, hvor en hund, der er blevet kørt over, hænger med blodet dryppende under en operation.

"'Er det for børn,' vil nogen sige? Men er børn nogle, der skal beskyttes, eller er de potentielle modtagere af litteturen i al dens mangfoldighed? Børnelitteratur skal ikke være et reservat af fortællinger, hvor alting går godt, men eksperimenterende og udfordrende, og det må de voksne formidlere acceptere," siger Nina Christensen.

Center for Børnelitteratur skal ikke hverken sælge eller være national pegefinger, men levere dokumenteret viden om hele spektret af udgivelser lige fra Selma Lagerlöfs fortællinger til Witch-bøgerne.

"Vi skal huske, at Halfdan Rasmussens ABC fra 1967 var ny og anderledes i sin tid, men der er sket noget sidenhen. Jacob Martin Strids Mustafas kiosk, som fortsætter i den tradition, kan blive vor tids klassiker. Men der er mange andre gode og progressive børnebogsfattere, som folk bare ikke aner findes. Her ligger en virkelig stor oplysningsopgave forude," siger Nina Christensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her