Læsetid: 7 min.

Det handler om skilsmisser, afhentning af børn, pædofili og terror

Den skandinaviske krimi har succes som aldrig før. Men den skal passe på ikke at glemme politiromanen blot for at mætte publikums behov for at møde en genkendelig hverdag
Den skandinaviske krimi har succes som aldrig før. Men den skal passe på ikke at glemme politiromanen blot for at mætte publikums behov for at møde en genkendelig hverdag
2. juni 2007

I løbet af de seneste år har krimien indtaget en ny position i det litterære landskab. Ikke bare gamle kendinge som Leif Davidsen, men også nyere stjerner på krimihimlen som Camilla Läckberg, Sara Blædel og Stieg Larsson sælger i store oplag.

Samtidig hitter de nordiske krimiforfattere også i udlandet. De udkommer på krimiens hjemmebane i England og USA, og i Tyskland er Krimis aus Skandinavien blevet en succeshistorie med et brand så stærkt som IKEA.

Men hvad ligger bag succesen, og hvad kan vi forvente os af den nordiske krimi fremover? Bevæger genren sig mod nye højdepunkter eller er krimifeberen kun et modefænomen?

Vor tids samtidsroman

"Krimien er vor tids samtidsroman," mener Ilse Nørr, redaktør på forlaget Modtryk. "Dagens skandinaviske krimi vedgår sig arven fra Sjöwall og Wahlöö og den nordiske tradition for samfundskritiske krimier, der fortsat fænger publikum."

Det er de århusianske forlag Modtryk og Klim, der kom først på banen med krimiudgivelserne og i dag har mange af de store navne i stald. Modtryk udgiver bl.a. Stieg Larsson, Jo Næsby, Jan Guillou, Håkan Nesser og Arne Dahl, mens Klim udgiver Kim Småge og Kjell Eriksson, og tidligere har haft Henning Mankell på forfatterlisten.

Carsten Vengsgaard, redaktør på Klim, supplerer: "Den skandinaviske social-krimi er en særlig type. Skurkene er sjældent virkeligt nogle svin, men oftere stakler, der har været i klemme i samfundet. Spørgsmålet 'hvordan kan vores rige lande forkrøble deres beboere?' er omdrejningspunktet. Det gør ondt på krimiforfatterne, at deres karakterer er så forkrampede, når de burde sidde i haven og være lykkelige og lege med ungerne. Feminismen har også altid stået stærkt. I den nordiske krimi magter de kvindelige helte den barske verden. Kjell Erikssons strømer Ann Lindell er særlig dygtig i kraft af sin kvindelighed. Hun bruger sine kvindelige forcer til at regne sagerne ud."

Grænsesøgende adfærd

Carsten Vengsgaard udnævner 1999 til året, hvor en jævn succes med salg af krimier udviklede sig til bestseller på bestseller, og hvor forfattere som Elsebeth Egholm, Gretelise Holm og Liza Marklund trådte ind på scenen og mættede en ny sult efter femikrimier.

Populariteten skyldes, at krimien er vokset til en mere litterær genre, i stedet for blot at være en kioskbasker, mener redaktøren. "Krimien vokser ind i litteraturen og trækker nu både på feministisk litteratur, triviallitteratur, højlitteratur og meget andet. Genren bliver bredere og bredere, og derfor tiltrækkes flere læsere. Ikke mindst er kvinderne kommet på banen."

Ilse Nørr er enig: "I dag handler en krimi både om aktuelle problemer i samfundet som terror, pædofili og prostitution, om skilsmisser og om at hente ungerne i vuggestuen. Det, man kalder krimier, dækker i dag over alt fra femi-krimier til internationale spionromaner. Genren bredes ud, og grænserne mellem genrerne udviskes," fortæller hun.

Morten Hesseldahl er direktør for forlaget Lindhardt og Ringhof, der blandt andet udgiver Sara Blædel, Leif Davidsen og Ole Frøslev. Han er enig i konkurrentens analyse af krimifronten.

"Leif Davidsen har solgt godt i mange år," forklarer han, "men på det seneste er der også kommet mange nye navne til. Forfattere som Sara Blædel og Liza Marklund har rykket krimien ud af det maskuline whisky-drikkende univers og ind til det store kvindelige publikum. Det er herligt, at genren eksploderer i mange forskellige retninger: En storpolitisk retning, en krimitype med fokus på personsamspillet, en historisk krimi, en miljø-orienteret krimi. Fremover, tror jeg, at der vil komme mere fokus på personskildringen. Evnen til at skabe fuldfede personer er i høj kurs. Og så tror jeg også på den politiske krimi. Der sker en masse i samfundet, som vi gerne vil se litterært udfoldet og kommenteret. Aldrig har der været så meget at tage fat på for en spændingsforfatter som i disse år: Narko-kriminalitet, klimaforandringer, folkevandringer i kølvandet på globaliseringen, at en lille pige bortføres i Portugal. Vi kan følge med i det hele via tv og internet, alt interesserer os, for verden er kommet tæt på. Samtidig er det nationale også under forandring. Helt konkret møder danskerne det fremmede i form af tørklædeindhyllede kvinder og imamer i gadebilledet. Krimien er hurtig til at opfange alle disse mekanismer, og har derfor en vigtig rolle som samtidsroman."

Zombier i Stockholm

At genren bliver bredere og bredere, kan Anneli Høier snakke med om. Hun er litterær agent med base i København og licens til agentvirksomhed og handel med litterære rettigheder i hele verden. Hun har været i branchen længe og har stået i spidsen for agenturet Leonhardt og Høier siden 1991. Anneli Høier fortæller med en behersket, men begejstret latter om en af sine seneste favoritter, den svenske forfatter John Ajvide Lindqvist der skriver krimier i horror/ skræk-genren og netop er udkommet på dansk med sin første roman, vampyrhistorien Lad den rette komme ind.

"Hans roman nr. 2, Håndtering af Udøde, handler om zombier, der pludselig vågner op på kirkegården og vandrer hjem til deres kære. Altså mere eller mindre opløste personer, der vandrer rundt i Stockholms gader. Det bliver et statsanliggende, men handler dybest set om kærlighed - og om vores holdning til døden. Det er bare så godt!"

Anneli Høier tror ikke, at læserne bliver ved med at kaste sig over nyudgivelserne, blot fordi de har prædikatet 'skandinavisk krimi'. Derfor synes hun det er et sundhedstegn, at genren fornyer sig.

Det går ellers godt nu, fortæller hun. Krimien er blevet mere anerkendt og tages seriøst af både læsere og anmeldere. Samtidig går flere og flere forfattere ombord i genren.

"Udviklingen i Danmark har især taget fart i løbet af det seneste år", mener Anneli Høier. "Og i udlandet er der efterspørgsel efter gode skandinaviske kriminalforfattere. Det er Henning Mankell, som vi har formidlet til udgivelse på 38 sprog, og som alene i Tyskland har et oplag på 14 millioner bøger, der har banet vejen. Det er de gode historier, der foregår i en slags mikrokosmos, som Mankells Ystad-verden, der efterspørges. Og så de særlige skandinaviske krimitræk af samfundskritik og inddragelse af den politiske virkelighed. I Norden handler krimierne ikke bare om, hvem der er morderen, og det er populært ude i verden".

Fare for biedermeier

Men vil krimi-læserne holde fast i en genre, der udvikler sig i en retning hvor både zombier og vuggestuer har deres naturlige plads?

Kritkeren Bo Tao Michaëlis mener, at den skandinaviske krimi i dag er af høj kvalitet. Men han er ikke uden forbehold: "Jeg er bange for at genrens fascinationskraft og umiddelbare appel, 'den spændende historie', vil drukne i Nynne Noir," forklarer han. "Der er fare for at forlagsredaktørerne i jagten på sikker succes vil gøre hunde, ægtepar, børn og weber-grillen til obligatoriske elementer i enhver politiroman. Det vil føre til et boom og til en afmatning, hvor folk bare ikke gider læse mere om at få børn", mener han.

Tendensen i dag lyder i følge Bo Tao Michaëlis, at krimigenren bliver mere og mere mainstream. "Den skandinaviske krimi har foregrebet den udvikling, der sker på verdensplan," mener han: "En krimi der læner sig op ad det socialdemokratiske velfærdssamfund, en krimi der er i mod dødsstraf, og for kønnenes ligeberettigelse."

Han mener især, at der for tiden sker noget indenfor 'den politiske krimi' og 'den historiske krimi'.

"Leif Davidsen bruger krimien politisk, til at fortælle historien om Danmark som et Tornerose-land, der ikke var aktiv imod kommunismen," fortæller Bo Tao Michaëlis.

"Og Ole Frøslev fortæller med sin serie der foregår under besættelsen vores nyeste historie. Det er en form for Matador Noir, som jeg tror vi vil komme til at se mere til."

Bo Tao Michaëlis er fan af den politisk bevidste krimi, men ser også her en fare:

"De gode intentioner kan kamme over, og drukne den gode historie," mener han. "Indimellem ser jeg krimier udvikle sig til kronikker på 200 sider. Det er fint at skrive samfundsorienteret og skrive på sin indignation over behandlingen af tyskerpiger og tyske flygtninge under Anden Verdenskrig, over Anders Fogh eller dagens Danmark. Men bare ikke det hele i samme bog. Så drukner krimien i en kø-dannelse af problemstillinger der skal behandles, imens det spændende sprog nedtones til fordel for samfundsdebat".

"'Krimifundamentalisterne' mener, at genrens charme forsvinder, når krimien skal appelere til alle. Det gennemtænkte plot og analyserne af pistoltyper forsvinder til fordel for overvejelser om hvem der henter børnene," fortæller Bo Tao Michaëlis.

"Min personlige holdning er, at den største fare for krimien er mainstream-gørelsen af genren. Krimien som genre optræder som trækpapir for tendenser i samfundet, den viser, hvorhen det moderne liv går. Lige nu er det ren biedermeier. Vi fordyber os i det nære liv, fordi det fjerne virker for uoverskueligt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu