Læsetid: 4 min.

Handling eller lutter netværk?

31. januar 2006

Humberto Cholango ser ikke specielt skræmmende ud med sine 160 centimers højde, sin påfuglefjer i hatten og et drenget ansigt. Men han har været med til at vælte tre regeringer i Ecuador sammen med andre indianerorganisationer.
Han bevæger sig hurtigt rundt mellem strømmen af World Social Forum-deltagere i Caracas’ larmende centrum. Cholango, kichwa-
indianer fra en landsby i Ecuardors andesbjerge, er på vej til endnu et koordinerende møde med indianerorganisationer fra andre latinamerikanske lande. De indianske organistationer har været stort set fraværende på tidligere fora, men er for alvor dukket op i år for at styrke deres netværk. De står alle over for alvorlige trusler mod deres kultur, liv og levevis. Neoliberalisme for indianerne, fortæller Cholango, er transnationale oliefirmaer, der borer i deres områder og efterlader forurenet natur og sygdom, det er kollektive rettigheder til land og viden som ikke bliver respekteret, det er afvisning af deres kultur og sprog.
»WSF giver os mulighed for at mødes med andre sektorer som fagforeninger, ungdomsbevægelser, kvindebevægelser og udvikle forslag til at stå imod alt dette sammen. Tidligere mødtes vi kun som indianerorganisationer og som regel kun nationalt,« fortæller han. På dette forum har de indianske organisationer blandt andet forberedt sig på udviklingen henimod et sydamerikansk politisk fællesskab, som EU i Europa, og de gør klar til at kræve deres rettigheder samlet.
»Nogle vigtige temaer i dette politiske fællesskab bliver ting som vand, olie og mineraler, og disse ting er at finde i vores territorier. Derfor er vi i gang med at lægge en strategi sammen, så vi bliver respekteret som indianske folk,« forklarer Cholango.

De samme problemer
Et andet sted i byen, på Venezuelas Bolivarianske Universitet, har Lars Grenaa fra de pædagogstuderendes fagforening fundet en stol i skyggen og slapper af efter et møde med latinamerikanske studenterorganisationer. Han er blevet sendt til WSF af fagforeningen for at styrke deres modstand mod den stigende privatisering af det danske uddannelsessystem. Selvom det danske system langt fra er så liberalt som i Sydamerika, mener Lars Grenaa, at de overordnede problemstillinger er de samme verden over – neoliberalismen ensretter og gør uddannelse til en vare.
»Med den fart globaliseringen har, er det vigtigste for sociale bevægelser at udveksle erfaringer. Vi kan for eksempel komme herned og høre om en boykot mod brugerbetaling på universiteter i Ecuador, om hvilke argumenter de har brugt, om hvordan de har organiseret det. En kontinuerlig koordinering på tværs af grænser kan bruges til at reagere samlet og hurtigt på neoliberalismen.«

Ikke længere i defensiven
Humberto Cholango og Lars Grenaa er eksempler på, at WSF på seks år har skabt en global bevægelse af højst forskellige organisationer med det til fælles, at de er modstandere af eller ofre for neoliberalismen. I år har WSF sprudlet af kontinentets selvtillid efter at blokken af venstreorienterede regeringer er blevet stadig større og de sociale bevægelser har fået magt. »Pas på, pas på, det andet Latinamerika er på vej,« lød slagsangen overalt i Caracas’ gader og foredragslokaler denne uge. Venezuelas præsident Hugo Chavez, der nu er officielt er anti-globaliseringens superstjerne, skreg foran tusindvis af ellevilde WSF-deltagere fredag aften:
»Vi er ikke længere i deffensiven mod neoliberalismen, vi er i offensiven nu! Det dette århundrede vælter vi imperiet (USA og de multinationale, red.)!«
Men WSF’s rolle i denne offensiv er stadig uklar. Sidste års World Social Forum i Porto Alegre i Brasilien endte med, at 19 kendte intellektuelle skrev under på det såkaldte Porto Alegre Manifest, med en række konkrete krav til en bedre verden, en blanding af ATTAC’s politik og menneskerettighederne, som de bad forummets 120.000 deltagere at godkende og arbejde hen imod.
Med deres autografer på de velmenende forslag forsøgte Attac-grundlæggeren Ignacio Ramonet, forfatten Jose Saramago og historikeren Eduardo Galeano, som var blandt de 19, der indledte en diskussion om forummets politiske fremtid. Skulle forummet udstikke fælles politiske mål og retninger, eller skulle det fortsætte med at være ramme for diskussioner og erfaringsudvekslinger blandt verdens græsrødder?
Men mange blandt de sociale bevægelser var forargede over charteret. Hvordan kunne disse mænd udtale sig på vegne af den mangfoldige bevægelse uden mandat? spurgte man.
Siden har diskussionen om WSF’s fremtid stået stille, og i år blev den smule diskussion, der måtte have været, overdøvet af larmen fra Hugo Chavez og hans tilhængere. Men de politiske udmeldin-ger på WSF har i år været skarpere end før, både fra Chavez, men også fra gamle WSF-kendinge. Den egyptiske aktivist og en af WSF’s grundlæggere opfordrede ved en debat i Caracas til oprør i hele Latinamerika og mente, at kontinentet skulle være fortrop for kampen mod kapitalismens kræfter.
For Lars Grenaa fra PLS er det nok, at WSF er et sted, hvor netværk blandt sociale bevægelser opstår.
»Mangfoldigheden er jo det bærende. Hvis man skulle blive enige om en fælles politik, vil det hele ende i diskussion og uenigheder, for en bevægelse som denne er selvfølgelig ikke enig i alting.«

Danmarks Sociale Forum foregår fra 3.-5. februar på Frederiksberg Gymnasium i København

Rune Geertsen er journalist og udsendt for udviklingsorganisationen Ibis Dinmarca

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu