Læsetid: 3 min.

Hariri ligger til sejr ved valget i Beirut

Første runde af Libanons valg er overstået. Søn af myrdet ministerpræsident regnes for den store vinder
30. maj 2005

BEIRUT - Alt var ikke perfekt. Det er de færreste demokratier, der har et stort militæropbud holdende klar til at tæmme uroligheder foran valglokalerne, og det er de færreste demokratier, hvor højlydte partiaktivister i hundredvis fører valgkamp foran valglokalerne.

Hvor minibusser med højttalerne for fuld drøn kører fra valglokale til valglokale og spiller partiernes slagsange for at overbevise tvivlende vælgere, hvor EU-valgobservatører sidder i valglokalerne for at sikre, at alt går rigtigt til, selv om der skal højtuddannede jurister, eller levantiske realpolitikere, til at forstå Libanons indviklede valgsystem.

Men det var Libanons forsøg på at komme videre efter afslutningen på den syriske besættelse, der begyndte i hovedstaden Beirut søndag, og forsøget blev gjort, selv om det sker efter den gamle valglov, der sikrede et prosyrisk parlament.

Det var første gang i 29 år, at libaneserne kunne stemme uden den syriske tilstedeværelse. Syrerne trak sig ud efter folkeligt og internationalt pres for en måned siden, og vælgerne er nu gået i gang med at sammensætte et nyt parlament, der skal afløse det gamle, som var domineret af prosyrere. Der skal findes 128 parlamentarikere over fire valgrunder, hvor den første fandt sted i Beirut søndag. De tre andre runder kommer de næste tre søndage i provinsen.

Libanon har en urolig historie, og efter mordet på tidligere premierminister Rafiq Hariri i februar har der været frygt for, at situationen ville koge over. Der har været tre mindre bombeattentater i Beirut-området siden mordet, men da valglokalerne lukkede i hovedstaden kl. 18, var der ikke indløbet meldinger om problemer.

Den kun 35-årige Saad Hariri, søn af den myrdede premierminister, og hans Fremtidsliste, der har både muslimer, drusere og kristne kandidater opstillet, ventes at løbe med næsten alle eller endda samtlige 19 mandater, der vælges i Beirut. Allerede inden valget havde hans liste vundet ni mandater, fordi modkandidaterne havde trukket sig.

Et officielt resultat ventes offentliggjort mandag eller tirsdag.

Hariri-listen går til valg på at gennemføre Rafiq Hariris politik. Det gælder genopbygning af Libanon, der stadig døjer med både politiske, administrative og materielle efterveer efter den 15 år lange borgerkrig, som sluttede i 1990. Og så vil listen forsøge at forene det splittede land, hvor de fire mio. indbyggere identificerer sig mere med deres klan eller religiøse tilhørsforhold end med Libanon. Demokratiet skal styrkes, korruption bekæmpes.

Men libanesisk politik er indviklet, og libanesiske politikere er berygtet for at se stort på valgløfter. I denne valgkamp er der stort set ikke givet valgløfter, da politikerne har haft travlt med at indgå valgforbund. Og her har Hariri-listen været populær.

Listen har både kandidater fra den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse, nationalistiske kristne, drusere og så mere sofistikerede personer som sunnimuslimen Saad Hariri, der imidlertid er politisk uerfaren.

Om de politikere, der kommer i parlamentet på Hariris liste, også vil følge listens idéer, er noget usikkert, men mange vælgere regner ikke med, at valget ændrer på de gamle normer, hvor politikerne tilgodeser deres religiøse eller sekteriske bagland.

Den optimistiske stemning om nye tider for Libanon fra demonstrationerne i vinter er dæmpet betydeligt, efterhånden som vælgerne har set, at deres politikere ikke har ændret sig, men har fortsat med deres studehandler for at få gode pladser på opstillingslisterne i stedet for at tale politik.

Ritzau har talt med adskillige vælgere, der valgte at stemme blankt. Andre igen sagde, at de stemte på Hariri-listen af respekt for den myrdede premierminister.

Da valglokalerne lukkede, lød meldingerne på behersket stemmedeltagelse. Der var da også kun kø ved ét eneste valglokale i Beirut søndag, og det var ved den franske ambassade, hvor franske statsborgere i Libanon skulle stemme om EU-forfatningen.

/ritzau/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her